Hvis Thorning vælges til EU's præsident, skal hun være Europas problemknuser

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er meldt i spil til en post, der primært handler om at mægle bag kulisserne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har gang på gang benægtet, at hun er i spil til posten som EU-præsident. Alligevel er spekulationerne fortsat massivt. (© Scanpix)

EU's rådspræsident står ikke på ølkasser og kaster om sig med ideer og holdninger.

Nej, det er bag de store scener, at Helle Thorning-Schmidt skal operere, hvis spekulationerne bliver en realitet, og hun bliver valgt som fast formand for Det Europæiske Råd - også kaldet EU-præsident.

Ved alle EU-topmøderne sidder rådspræsidenten for bordenden og styrer slagets gang, og den største opgave er at få løst problemer, så de store kompromiser bliver landet.

- Det er en ret stor opgave og handler om at styre kværulanterne og samtidig sikre, at møderne ikke trækker ud i det uendelige. Det kræver virkelig snilde, siger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik.

Rum til at boltre sig

Luxembourgs Jean-Claude Juncker blev tilbage i juli officielt udnævnt til kommissionsformand - EU's ansigt udadtil.

Den post er på mange måder en modsætning til posten som EU-præsident, hvor man skal være i stand til at tilsidesætte sig selv, siger Marlene Wind:

Herman van Rompuy blev EU's første rådspræsident i 2009. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

- Rollen som EU-præsident foregår bag scenen og handler om at være god til at lytte. Man skal skjule sit eget ego og i stedet sørge for, at statslederne føler, at de får noget med hjem til deres vælgere efter møderne.

- Hverken tilskuer eller diktator

EU-præsidentens største opgave ligger mellem møderne, hvor han eller hun skal være god til at være i kontakt med statslederne og kunne tale for sig for at trække dem hen mod et kompromis.

- Man skal have ordet i sin magt og kunne forhandle i tide og utide for at holde styr på statslederne, som kan være en flok forstyrrede høns, der bare tænker på sig selv og deres land. Det er diplomatiets ypperste kunst, der skal for at få succes, siger Marlene Wind.

Hun vurderer, at den nuværende EU-præsident Herman van Rompuy har været en succes - netop fordi han har tilsidesat sig selv.

Kort tid efter at han blev valgt i 2009 i kølvandet på implementeringen af Lissabon-traktaten, beskrev han sin rolle sådan:

- Jeg er hverken tilskuer eller diktator, jeg er mægler.

Rådspræsidenten bliver udnævnt af EU' stats- og regeringsledere alene og sidder kun to et halvt år med mulighed for forlængelse en enkelt gang.

Herman van Rompuy har under sin embedsperiode haft 20 medarbejdere i sin stab.

  • Det Europæiske Råd startede i 1974 uformelt som et diskussionsforum for EU's ledere. Det udviklede sig hurtigt til et organ, der fastlagde mål og prioriteter for sammenslutningen.

  • Det fik formel status i 1992, og i 2009 blev det en af EU's 7 officielle institutioner.

  • Det Europæiske Råds møder er hovedsageligt topmøder, hvor EU's ledere mødes for at fastlægge de overordnede politiske prioriteter og vigtigste initiativer. Der er typisk omkring fire møder om året i Bruxelles. Det er de møder, formanden for Det Europæiske Råd styrer.

  • Selvom Det Europæiske Råd har stor indflydelse på EU's politiske dagsorden, har det ingen beføjelser til at vedtage lovgivning.

  • Kilde: EU

Facebook
Twitter