Klokken har rundet 10.00 og uden for retten i München har flere demonstranter samlet sig. På skilte står ordene: "Beate handlede ikke alene. Hvor er hendes medsammensvorne?" og "NSU, stat og nazister hånd i hånd".

De demonstrerer ikke kun mod den tyske nynazistiske terrorgruppe NSU og det fremtrædende medlem, Beate Zschäpe, men også mod politiets indsats i den omfattende sag.

Politiet er blevet kritiseret for at være flere år om at finde frem til medlemmerne af terrorgruppen, der gennem en årrække begik flere racistiske drab og gennemførte bombeattentater og bankrøverier.

NSU-sagen

Den højreekstremistiske terrorgruppe NSU begik i årene 2000 til 2011 ni racistiske mord, myrdede en politibetjent, gennemførte to bombeattentater og lavede 15 bankrøverier i Tyskland.

To medlemmer, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, begik kollektivt selvmord, da gruppen endelig blev optrevlet i november 2011. Et tredje medlem, Beate Zschäpe, sprængte gruppens tilholdssted i luften, inden hun blev anholdt.

NSU-sagen har vakt stor undren i Tyskland, fordi gruppen gik fri i over ti år - på trods af, at politi og efterretningstjeneste var lige ved at pågribe dem gang på gang.

Indenfor i retten er der afsagt dom i sagen mod Beate Zschäpe. Hun kendes skyldig i ti drab og idømmes livsvarigt fængsel.

Dermed er der sat punktum i en næsten fem år lang retssag, der er den største af sin art i efterkrigstidens Tyskland.

Men for at forstå hvad der ligger bag dommen, og hvorfor demonstranter gang på gang er mødt op foran retten i München, skal vi tilbage til slutningen af 1990'erne.

Sømbomber og racistiske drab

I byen Zwickau i den tyske delstat Sachsen har tre unge mennesker slået sig ned i en lejlighed. Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Szchäpe er på dette tidspunkt ukendte i Tyskland og resten af verden, men deres planer er store.

De er allerede en del af det højreekstremistiske miljø i Tyskland. De deltager i højreekstremistiske demonstrationer, optræder i SS-lignende uniformer, brænder kors af og hænger en dukke med påklistret jødestjerne fra en motorvejsbro.

Uwe Boehnhardt og Beate Zschäpe var begge en del af det højreekstremistiske miljø, inden de gik sammen og stiftede NSU. (Foto: handout © Scanpix)

Sammen vælger de at stifte Nationalsozialistischer Untergrund (NSU), og omkring år 2000 begynder de for alvor at gennemføre aktiviteter af mere alvorlig karakter.

I december 2000 sprænger de en bombe i en iransk købmandsforretning i Köln, og ejerens datter bliver hårdt såret. Fire år senere begår de endnu et bombeangreb. Denne gang er det en sømbombe, der eksploderer på en befærdet indkøbsgade i et indvandrerkvarter i Köln. 22 mennesker bliver såret - flere af dem livsfarligt.

Det er også i disse år, at NSU begynder at dræbe forskellige mennesker med indvandrerbaggrund. Fra 2000 til 2006 bliver ni forretningsdrivende dræbt i forskellige tyske storbyer - otte med tyrkisk baggrund og én med græsk.

Politiet fandt et våbenarsenal i NSU's udbombede tilholdssted. (Foto: alex Grimm © Getty Images)

I 2007 bliver en kvindelig politibetjent dræbt, og betjentens tjenestevåben bliver senere fundet hos NSU. Udover drabene begår NSU 15 bankrøverier.

Ifølge statsadvokaten er det NSU’s mål "at myrde medborgere af især udenlandsk herkomst. Det skete på baggrund af fremmed- og statsfjendtlige motiver."

Uberørt i 11 år - hvordan?

Men hvordan kan terrorgruppen slippe afsted med at gennemføre så mange angreb, uden at myndighederne formår at finde frem til dem?

Det har flere tyskere spurgt sig selv om. Og hvis man ser på fremmødet og skiltene ved demonstrationerne foran retten i München, har kritikken af den manglende indsats stadig ikke lagt sig.

Det er ikke fordi, at den tyske efterretningstjeneste ikke har holdt øje med gruppen. I flere år er NSU blevet mandsopdækket af informanter, der har hjulpet tjenesten med at identificere personerne og deres aktiviteter.

I 2012 afdækker den tyske avis Die Welt eksempelvis, at en informant for efterretningstjenesten i Berlin har skaffet NSU 1,1 kilo sprængstof. Fem gange tipper personen tjenesten om terrorgruppen – men den følger ikke op på sporene.

Det er først i november 2011, at politiet finder frem til gruppen. Det sker, da gruppens to medlemmer, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, begår et røveri og er på flugt fra politiet. Men inden de når at blive fanget, begår de selvmord. Imens sprænger Beate Zschäpe gruppens tilholdssted i byen Zwickau i luften. Hun melder sig selv til politiet kort efter.

NSU's udbombede opholdssted i byen Zwickau. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

En undersøgelseskommission i den tyske Bundestag har kulegravet NSU-sagen, men har ikke kunnet bevise, at efterretningstjenesten holdt hånden over terroristerne.

NSU's første offer

Tilbage har pårørende og undrende tyskere stået og set til, mens retten i München har skullet afgøre sagen ved 430 retsmøder.

En af dem er Abdulkerim Simsek, som avisen Bild og Berliner Morgenpost har talt med. Han er 13 år, da hans tyrkiske far bliver dræbt af NSU tilbage i september 2000. Det er gruppens første drab og sker i farens blomsterhandler i det sydlige Tyskland, hvor han bliver skudt otte gange.

Abdulkerim Simseks far blev dræbt af otte skud tilbage i 2000. (Foto: Michaela Rehle © Scanpix)

I flere år har Abdulkerim Simsek og resten af familien ventet på en afklaring.

- Jeg spekulerer ofte på, hvorfor min far blev valgt. Hvad han følte, da han blev skudt. Hvad han følte, da han lå på jorden. Meget er ikke ryddet op, siger han til Berliner Morgenpost.

Kilder: Reuters, Bild, DR, Berliner Morgenpost