Hvor grønne er de grønne investeringer? Nye krav skal skabe klarhed

Der er bred dansk opbakning til nye EU-regler, der skal skabe klarhed om bæredygtige investeringer.

Nye solceller burde være godt for klimaregnskabet. Men hvordan ser regnskabet ud, når solcellerne også skal produceres? Det vil Europa-Kommissionen lave fælles retningslinjer for. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Hvor skal man placere sine sparepenge, hvis man gerne vil være med til at skubbe på den grønne omstilling og bekæmpe klimaforandringerne?

Og er det nu også bæredygtigt at investere i en vindmøllepark, hvis den samtidig skader lokalmiljøet og skaber en masse forurening, når den skal vedligeholdes?

Det er spørgsmål, som i dag kan være svære at få helt klare svar på.

Derfor har Europa-Kommissionen foreslået at udarbejde en række fælles EU-krav og kriterier, der skal gøre det lettere, mere overskueligt og gennemsigtigt for folk at investere bæredygtigt.

Noget, som den danske regering bakker op om.

- Det handler om at give både private og offentlige investorer nogle værktøjer, så de med tryghed og god samvittighed kan lave bæredygtige investeringer. På den måde kan de også have tiltro til, at investeringerne bidrager af gavn og ikke blot af navn til mere bæredygtighed, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da lovforslaget i dag var oppe at vende i Folketingets Europaudvalg.

Finansminister Nicolai Wammen (S) tror, at nye EU-krav kan styrke investeringerne i bæredygtige produkter. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix)

Målet med de nye EU-regler, som snart skal forhandles på plads, er at sætte skub på investeringerne i projekter, der eksempelvis kan være med til at løse klimakrisen, forbedre miljøet eller mindske forureningen.

Derudover skal et nyt klassifikationssystem sikre, at der ikke er forskel på, hvordan man opfatter 'bæredygtighed' i de forskellige EU-lande.

- I dag er der forskellige definitioner. Men ensartede definitioner kan øge investeringsmulighederne for dem, der ønsker at investere bæredygtigt, tilføjede Nicolai Wammen.

Seks kriterier

De nye krav skal ifølge EU-udspillet gælde for eksempelvis banker og investeringsforeninger, der udbyder 'bæredygtige produkter'. Og hvis reglerne bliver vedtaget, skal de fremover kunne dokumentere, at produkterne lever op til kravene, hvis de ønsker at markedsføre sig på dem.

Det sker for at forhindre ’grønvaskning’, hvor et produkt, der hverken er grønt eller bæredygtigt, bliver solgt som netop det.

For at en økonomisk aktivitet kan få stemplet ’bæredygtig’, skal det ifølge lovforslag "bidrage substantielt" til ét af seks kriterier – eksempelvis at bekæmpe klimaforandringerne, sikre en bæredygtig brug af vandressourcer og forhindre forurening – uden at den samtidig gør "væsentlig skade" på de andre.

Kravene skal udformes mere detaljeret med hjælp fra en ekspertgruppe.

- EU-landene skal sikre tilpas afskrækkende sanktioner mod virksomheder, der markedsfører produkter som bæredygtige, men som ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Bred opbakning til dansk linje

Det nye system er en del af en større bæredygtighedspakke, som Europa-Kommissionen præsenterede for snart halvandet år siden.

Det overordnede mål med de nye regler er at sikre, at EU lever op til målene fra den globale klimaaftale fra Paris samt FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Bæredygtighedskravene er sidste del af pakken, og de skal nu forhandles på plads mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor medlemslandenes ministre sidder.

Udover S-regeringen møder forslaget opbakning fra blandt andet Venstre, De Radikale, SF og De Konservative. Så længe man ikke begynder at udskamme de virksomheder, som ikke er en del af kravene.

Danske virksomheder er ifølge finansministeren godt med på den grønne bølge og vil derfor nyde godt af de nye regler. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Enhedslisten frygter benspænd

Men partierne understregede også under dagens samråd, at regeringen skal gå efter en juridisk bindende aftale og ikke blot en ikke-bindende vejledning, som enkelte andre medlemslande og Dansk Folkeparti ønsker.

Det er finansministeren enig i.

- Ellers er vi bekymret for, at det bliver nogle fine hensigtserklæringer uden nogen reel betydning, sagde Nicolai Wammen under samrådet og tilføjede, at det lige nu tyder på, at det ender med en bindende aftale.

Enhedslisten er til gengæld imod forslaget. Det skyldes ifølge EU-ordfører Victoria Velasquez, at der er tale om en totalharmonisering på tværs af EU, og at det derved kan spænde ben for, at Danmark kan vælge at gå forrest med mere vidtrækkende bæredygtighedskrav end de fælles EU-krav.

Men det var finansministeren ikke enig i.

- Man kan i princippet godt lave nationale, bæredygtige taksonomier (krav, red.), som er mere ambitiøse end EU. Men det skal i givet fald være en klar og tydelig supplerende taksonomi og ikke en erstatning. Og de må hverken træde i stedet for eller udvande det, man i givet fald siger ja til, lød det fra Nicolai Wammen.