Hvordan kan 53 migranter ende med at blive dræbt i Libyen?

Bombeangreb mod detentionscenter for migranter er blevet mål for stigende spændinger mellem stridende parter i Tripoli.

En migrant samler tøj op fra murbrokkerne af det detentionscenter, der natten til onsdag blev bombet nær den libyske hovedstad, Tripoli. (Foto: Ismail Zetouni © Scanpix)

I de tidlige morgentimer natten til onsdag blev mindst 53 personer dræbt og mere end 130 såret, da et luftangreb ramte et detentionscenter for migranter i Tajoura i udkanten af Libyens hovedstad, Tripoli.

Det første flyangreb ramte en garage, hvor der ikke befandt sig nogen. Det andet slog ned i en hangar, som husede flygtninge og migranter.

Omkring 150 mænd, kvinder og børn fra andre afrikanske lande, blandt andet Marokko og Sudan, befandt sig i bygningen, der udover detentionscenteret også indeholdt et våbenlager. Det beretter to migranter til nyhedsbureauet AP.

Desuden var detentionscenteret også placeret nær militærbarakker.

Libyen er et centralt knudepunkt for migranter fra flere afrikanske og arabiske lande, der forsøger at nå til i Italien og Europa med båd.

De libyske myndigheder anslår, at mere end 6.000 migranter holdes tilbage i detentionscentre i landet, hvoraf størstedelen befinder sig i hovedstaden.

Mange af migranterne holdes tilbage af libyske kystvagter, der støttes af EU.

Hvad sker der nu?

FN's sikkerhedsråd blev onsdag hasteindkaldt til møde om bombeangrebet på civile i Libyen. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Onsdag aften blev FN’s sikkerhedsråd hasteindkaldt til et møde, hvor det skulle diskuteres og skitseres, hvilken holdning det internationale samfund indtager i forhold til hændelsen i Tripoli.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, sagde inden mødet, at sikkerhedsrådet vil udsende en meddelelse, der fordømmer angrebet på detentionscenteret for migranter nær Libyens hovedstad. Samtidig forklarede Guterres, at der dog ikke var enighed om den endelige tekstudformning, skriver AP.

Uenigheden skyldes blandt andet, at USA ventede på instruktioner fra Washington, og i sidste ende lykkedes det ikke FN’s sikkerhedsråd at nå til enighed om at fordømme bombeangrebet.

Formanden for sikkerhedsrådet, Antonio Meza-Cuadra, fortalte dog, at flere af rådsmedlemmerne bakkede op om generalsekretærens krav om en uafhængig undersøgelse samt kravet om, at gerningsmændene bliver draget til ansvar.

FN’s menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, har også kommenteret hændelsen. Hun siger, at angrebet, afhængig af de nøjagtige omstændigheder, må betragtes som en krigsforbrydelse.

Også FN’s udsending i Libyen støtter en uafhængig undersøgelse og peger ligeså på, at angrebet kan kategoriseres som en krigsforbrydelse:

- I og med der er tale om et overraskelsesangreb, der dræber helt uskyldige, hvis forfærdelige omstændigheder har tvunget dem til at opholde sig i centeret, kan angrebet defineres som en krigsforbrydelse, siger Ghassan Salame.

Hvem står bag angrebet?

Det bombede detentionscenter for migranter i den libyske hovedstad, Tripoli. (Foto: Str © Scanpix)

Der er endnu ingen, der har taget ansvaret for angrebet på detentionscenteret nær Tripoli, men den af FN anerkendte regering i Libyen, har udpeget styrker, som adlyder general Khalifa Haftar, der står i spidsen for Libyens Nationale Hær (LNA), som ansvarlige.

Man regner med, at det er Khalifa Haftars hær, der har forsøgt at bombe de militærbarakker, der ligger nær detentionscenteret for migranter, og så ved et uheld også har ramt dette. Det beretter DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

- Det benægter han (Khalifa Haftar, red.) dog selv og siger, at det må have været hans modstander, siger korrespondenten.

Khaled el-Mahjoub, der er talsmand for general Khalifa Haftar, afviste onsdag, at man stod bag angrebet på detentionscenteret, men nægtede ikke, at migranter var blevet ramt. Det var bare ikke en ordre, som Haftar gav, citeres Khaled el-Mahjoub i AP.

For at få klarlagt, hvad der reelt er sket, er det derfor utrolig vigtigt, at der kommer en uafhængig undersøgelse, som kan vise, om mistanken mod generalen holder stik, siger Michael S. Lund

Hvad handler konflikten om?

I 2011 begyndte borgerkrigen i Libyen, der endte med at koste den mangeårige leder af landet, Muammar Gaddafi, livet. (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

For at forstå hvorfor general Khalifa Haftar bomber militærbarakker i hovedstaden, skal vi en smule tilbage i tiden.

Efter befolkningen i 2011 væltede og dræbte den daværende og mangeårige leder af landet, Muammar Gaddafi, opstod der ekstrem kaos i store dele af Nordafrika – bevæbnede militser begyndte at sprede sig, og centralmyndigheden kollapsede.

Derfor var og er der ingen autoritet, der har fuld kontrol over landet.

Der hersker ekstrem ustabilt, og landet er opdelt imellem flere politiske- og militære fraktioner, hvoraf de to vigtigste ledes af henholdsvis premierminister Fayes al-Sarraj og general Khalifa Haftar.

Premierminister al-Sarraj bakkes op af FN, mens Haftar er selvudnævnt leder. Haftar indledte tilbage i april måned en offensiv mod regeringen og dets tilholdssted i hovedstaden, Tripoli.

Regeringen styrer den nordlige del af landet, hvor Haftar har kontrol med store dele af det sydlige- og østlige Libyen – og forsøger nu at ekspandere og indtage hovedstaden.

Hvordan forholder Danmark sig til Libyen?

Dansk F-16 fly på operation over Libyen. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Da borgerkrigen brød ud i Libyen tilbage i 2011, vedtog et enigt dansk Folketing på baggrund af FN’s sikkerhedsråds resolution 1973 at sende et dansk militært bidrag med kampfly til Libyen.

Det danske bidrag bestod af fire F-16 kampfly plus to i reserve samt omkring 120 personer, der var udstationeret på Sicilien.

Med Muammar Gaddafis død den 20. oktober 2011, ophævede FN resolutionen, og de danske kampfly returnerede til Danmark.

Men uroen er aldrig helt forsvundet, og med bombeangrebet på civile i et detentionscenter for migranter, er der blevet sat spørgsmålstegn ved EU’s politik, da EU samarbejder og finansierer de libyske kystvagter, der holder migranter tilbage fra at krydse havet og søge et bedre liv i Europa.

Facebook
Twitter