'Hvordan kan du sove om natten?': Kritiske EU-politikere gik i kødet på regeringens asylpolitik

Der blev gået hårdt til den danske integrationsminister, da han i dag skulle forklare og forsvare regeringens asylpolitik.

- Jeg håber, at mit besøg hernede i dag måske bare har tændt lidt nysgerrighed, lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som var tilfreds efter dagens debat trods den hårde tone. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

Der var egentlig kun ét spørgsmål, den hollandske europaparlamentariker Sophie in ’t Veld ville have svar på, da hun her til formiddag tog ordet under en noget ophedet debat med integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S):

- Hvordan kan du sove om natten?

Den danske minister var rejst på en endagstur til Bruxelles for at lade sig udfritte af Europa-Parlamentet om de hundredvis af syriske flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelser i Danmark, samt regeringens ønsker om at rykke behandlingen af asylsager til lande uden for Europa.

Begge dele har i den grad vakt opsigt rundt om i Europa og langt ind i Europa-Parlamentet, hvor kritikken længe har været både barsk og kontant.

- Al din snak om internationale forpligtigelser, Genève-konventionen og menneskerettigheder lyder ærligt talt som noget fra 'Kejserens nye klæder'. For kejseren er i virkeligheden nøgen, lød det skarpt fra Sophie in ’t Veld, der talte på vegne af den liberale Renew Europe-gruppe, hvor Venstre og De Radikale også sidder med.

- Når du siger, at de her ideer (om at ændre asyl- og migrationspolitikken, red.) er blevet diskuteret igennem årtier i Europa, så er det ikke sket hos mainstream-partierne, for de tilslutter sig fortsat de europæiske værdier, tilføjede den hollandske politiker under den timelange høring med parlamentets borgerrettighedsudvalg.

Og hun var ikke alene med sin kritik.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) måtte i godt en time forklare og forsvare regeringens asylpolitik i Europa-Parlamentet. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

'Et moralsk lavpunkt'

Hos venstrefløjsgruppen De Grønne, som SF er en del af, var der også modstand.

Her betegnede parlamentarikeren Tineke Strik det ligefrem som "et moralsk lavpunkt", at regeringen arbejder på at placere modtagecentre i eksempelvis i Afrika, hvor asylansøgere så kan få behandlet deres sager.

- Det er uansvarligt for så rigt et land som Danmark, fastslog Tineke Strik, mens svenske Malin Björk fra venstrefløjsgruppen GUE/NGL kaldte hele den danske asyl- og migrationspolitik for ”et mareridt”.

- Det vil overraske mig, hvis Danmark kan fortsætte i Dublin-samarbejdet, sagde hun med henvisning til medlemslandenes fælles asylsystem.

Og fra Mattias Tesfayes egen politiske familie, den socialdemokratiske S&D-gruppe, understregede maltesiske Cyrus Engerer, at netop spørgsmålet om modtagecentre i tredjelande ”bestemt ikke er en socialdemokratisk ide”.

Han var samtidig uforstående over for, at de danske myndigheder i de senere år har inddraget opholdstilladelserne for hundredvis af syriske flygtninge fra hovedstaden, Damaskus, og den omkransende provins, som ellers tidligere havde fået tildelt såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark.

Folk i limbo

Ifølge både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet er forholdene i Damaskus-området nu blevet så gode, at folk, der ikke er personligt forfulgte, ikke længere risikerer at blive udsat for eksempelvis dødsstraf eller tortur, hvis de vender tilbage.

Det er der dog mange andre EU-lande, som ikke er enige i. Og den undersøgende journalistorganisation Lighthouse Reports kunne tidligere på ugen dokumentere, at det blot er et fåtal af de syriske statsborgere, som har fået inddraget deres opholdstilladelser, som rent faktisk er rejst tilbage til Syrien.

Ifølge organisationen er mindst 421 syrere rejst videre til Tyskland, Holland, Belgien og Sverige, hvor de søger om at få opholdstilladelse.

- Danmark har ikke en samarbejdsaftale med Assad-regimet, så hvordan skal syrere sendes tilbage til et land, som ikke har accepteret at tage dem tilbage? Det, den danske regering gør, er at placere folk i et limbo og opfordre dem til at rejse videre til andre medlemslande, påpegede Cyrus Engerer.

Glæde fra DF

Der var der også opbakning til regeringens kurs.

Den kom blandt andet fra den nationalkonservative ECR-gruppe samt fra Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Peter Kofod, der talte på vegne af højrefløjsgruppen Identitet og Demokrati.

- Jeg håber, at der er rigtig mange i dette udvalg, som lader sig inspirere af det, vi har gjort i Danmark i mange år. Vi er et foregangsland, og på dette felt er vi langt foran vores nabolande og stort set alle europæiske lande, sagde Peter Kofod.

Den opbakning mødte glæde hos Mattias Tesfaye, der løbende fik lov til at forsvare sig på kritikken. Han gentog flere gange, at målet fra regeringens side er at få opbygget et nyt asylsystem, da det nuværende ikke længere fungerer.

- Der er for mange, der drukner i Middelhavet, der er for mange overgreb langs ruterne, og der er for mange, der ankommer hertil, som slet ikke er rigtige flygtninge. Til gengæld er der rigtige flygtninge ude i verden, som virkelig mangler noget af det mest basale, sagde han efterfølgende.

Tusindvis af personer forsøger hvert eneste år at komme til Europa. Ifølge den danske regering er der brug for et helt nyt asylsystem i Europa, da det nuværende reelt er brudt sammen, lyder kritikken. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix Denmark)

Det er socialdemokratisk politik

Mattias Tesfaye fastholdt derudover, at forslaget om at oprette modtagecentre i tredjelande er socialdemokratisk politik, da det er en socialdemokratisk regering, som har foreslået det.

- Som vi ser det, er asylsystemet brudt sammen. Derfor har vi præsenteret denne ide (om modtagecentre i tredjelande, red.), sagde udlændinge- og integrationsministeren og tilføjede, at det er de danske udlændingemyndigheder – og ikke regeringen – der tager stilling til, om folk kan få opholdstilladelse eller ej.

De har altså vurderet, at det for en række syrere, som kommer fra Damaskus og omegn, og som ikke er personligt forfulgte, er sikkert at rejse hjem igen. Derfor er der ifølge ministeren ikke noget at komme efter rent juridisk.

- Det er sådan, et asylsystem skal fungere. Nogle får opholdstilladelser og asyl, og nogle får det ikke. Men hver eneste sag bliver vurderet for sig, sagde Mattias Tesfaye.

Godt med forbehold

Ministeren understregede efter debatten, at den trods de hårde ord ikke havde været så hård igen. Og han lignede heller ikke en, der har problemer med at sove om natten.

- Det er udlændingepolitik, og folk har følelserne uden på tøjet. Men jeg synes faktisk, at folk havde nogle konstruktive kommentarer, og jeg fik også mulighed for at udrydde nogle misforståelser omkring den danske asylpolitik, sagde Mattias Tesfaye.

På grund af retsforbeholdet deltager Danmark egentlig ikke i EU’s asyl- og migrationspolitik. Danmark følger dog som følge af en særaftale Dublin-forordningen, der fastsætter rammerne for asylbehandlingen i Europa.

Regeringen har ingen planer om at justere ved forbeholdet, men Mattias Tesfaye håber alligevel, at de andre EU-lande vil lytte til Danmark, når det kommer til asyl- og migrationspolitikken.

- Hvis det kun er Danmark, der laver et nyt asylsystem, så hjælper det Danmark, men det løser ikke de grundlæggende problemer med, at vi har så brutalt et asylsystem, som vi har nu. Jeg ved godt, det ikke er alle, der er enige med os. Men jeg håber, at mit besøg hernede i dag måske bare har tændt lidt nysgerrighed, sagde ministeren.