Endelig skete det.

Det enorme containerskib 'Ever Given' er endelig sluppet fri af Suez-kanalens trænge bredder, og ifølge myndigheden, der administrerer kanalen, er trafikken klar til at flyde gennem kanalen igen.

- Admiral Osama Rabie, der er leder af Suez-kanal-myndigheden, har meddelt genoptagelsen af skibstrafik i Suez-kanalen, fremgår det ifølge nyhedsbureauet AFP af en meddelelse.

Og som man kan se på videoen herunder, er den god nok. 'Ever Given' sejler igen.

Men.

Tilbage står, at trafikken gennem kanalen i knap en uge har været bremset af 'Ever Givens' problemer. Og da cirka 12 procent af verdens gods går gennem kanalen, har episoden understreget, hvor sårbart systemet er.

Det siger Henrik Uth, direktør i SurveyAssociation, der rådgiver forsikringsselskaber om store ulykker til søs. Han har selv været sømand og sejlet gennem Suez-kanalen flere gange.

- Der er kun den ene genvej, så det er meget skrøbeligt. Men der er bare ingen gode alternativer, forklarer han.

Han kalder kanalen 'en arterie i den globale skibsfart.'

- Den tilbyder en genvej, man ikke kan sidde overhørig.

Også Jens Ladefoged Mortensen, handelsekspert og lektor i statskundskab på Københavns Universitet, ser episoden som en påmindelse om, hvor sårbar vores økonomi kan være.

- Nu er der større risiko ved at sejle gennem med kæmpe skibe. Så tør man tage chancen igen? Var det her bare et meget uheldigt enkelttilfælde? Der bliver analysen af det her meget spændende, så vi kan komme til bunds i, hvad der egentlig skete.

Stor kanal, større skibe

Suez-kanalen blev gravet mellem 1859 and 1869 under Det Osmanniske Riges styre, og mens kanalen siden er blevet udvidet lidt, er skibene blevet langt større.

- De store fragtskibe har den største risiko i kanalen. Det er containerskibene, der er mest udsat. Over de seneste ti år er de nok blevet 50 meter længere og 10 meter bredere, så de nu er 400 meter lange og 60 meter brede, forklarer Henrik Uth, direktør i SurveyAssociation.

- Men kanalen er ikke blevet bredere. Der var en udvidelse i 2015, men der gravede man dobbelt-kanaler, så man fjernede risikoen for, at skibe, der sejlede i hver sin retning, kolliderede.

Og det er netop størrelsen på de store skibe, der er afgørende.

- Der er nogle fysiske love, der gør, at kommer sådan et stort skib tæt på bredden, så trækker bagenden ind mod bredden. Når man mærker det, har man kun få sekunder til at rette op på det, fordi kanalen er så smal. Ellers er man færdig, og så ender et 400 meter langt skib med at ligge på tværs, forklarer Henrik Uth og kalder 'Ever Green'-episoden for worst case scenario - det værst tænkelige scenarie.

SOS, Suez

Og så tænker du nok, hvorfor man ikke skynder sig i en vis fart at få udvidet kanalen, før sådan noget her sker igen.

- I den ideelle verden var det klart det bedste. Det ville gøre en stor forskel. Men det er jo en milliardinvestering i dollar, og der skal man finde ud af, om det kan betale sig økonomisk, siger Henrik Uth.

- Hvis man ikke gør det, må vi regne med, at det her sker igen, siger han, men forklarer i samme omgang, at der de sidste fem år er noteret 23 grundstødninger af større skibe i kanalen.

- Det er ikke mange, rent uheldsmæssigt. Normalt er de fri inden for et døgn.

Men der bør ske ændringer. Ifølge det tyske forsikringsselskab Allianz viser deres beregninger, at blokaden kunne koste verdenshandlen mellem 37 og 63 milliarder kroner om ugen og reducerer den årlige vækst i handel med mellem 0,2 og 0,4 procentpoint.

Man regner samtidig med, at der har været varer i kø for omkring 60 milliarder kroner.

- Der skal ske nogle ændringer for at undgå det her. Men man kan ændre på flere ting. Det kan være at udvide kanalen, at bruge flere slæbebåde, der kan hjælpe skibene sikkert gennem, eller ved at sætte begrænsninger på farten for de store skibe.

- Farten er den store synder. Jo mere fart, jo mere sætter skibet sig fast. Men at begrænse farten giver bare det problem, at så kommer der færre skibe igennem om dagen – til gengæld bliver det mere sikkert, siger Henrik Uth.

Men sidder man tilbage med en frygt for, at det kan få langvarige konsekvenser, så maner Jens Ladefoged til besindighed:

- Jeg forventer ikke, at det rammer hårdere, end at varerne er nogle uger forsinkede. Nu skal en masse varer jo igennem hurtigt, men så forventer jeg også, at det hele er som normalt igen ret hurtigt.