Lolland er blot "en lille fattig kommune, som valgte bæredygtighed".
Det var det billede af sin hjemkommune, som det socialdemokratiske byrådsmedlem Leo Christensen gav, da han i går skulle forklare det lollandske mirakel ved et velbesøgt offentligt møde i Tokyo.
- I kan blandt andet lære af os, hvordan man lader landbruget producere energi, sagde han på sit lokale dialekt.
- En del af energisalget fra lollandske landbrug sker i dag i form af biomasse og vindmøller på deres jorde. Energisalget fra landbruget vil inden for fem år overstige indkomsten fra landbrugsproduktionen.
Lolland som forbillede
I mange danskeres øjne er det forbløffende, at Lolland i den grad er blevet et forbillede i det fjerne Japan.
Japanske firmaer, forskere, lokalpolitikere og en tidligere premierminister har i de senere år besøgt Lolland den ene gang efter den anden. Der har været en dokumentar om Lolland på en hel time i den bedste sendetid på Japans statslige fjernsyn. Der udgives bøger på japansk om Lollands energi-eventyr. Og Lollands energiselskab er i direkte samarbejde med en af kommunerne på Japans tsunamiramte nordøst-kyst.
Mødelokalet på femte sal i det lokale industricenter i Setagaya-kommunen i det vestlige Tokyo var propfyldt. Godt 150 interesserede japanere var mødt frem og brugte heroisk deres tirsdag aften på et tre timer langt møde. Nogle af dem var professionelle folk fra energi-sektoren, men der var også mange almindelige interesserede borgere i alle aldre.
Fejltagelser
- Noget af det vigtigste, Japan kan lære af Lolland, er vores fejltagelser. Dem er der ingen grund til at gentage, sagde Leo Christensen.
- Vi har lært, at hvis man beder om penge til projekter, der ikke vil kunne klare sig selv, skaber det i løbet af kort tid ny arbejdsløshed. Man skal støtte de projekter, der vil kunne klare sig selv. Det skaber flere arbejdspladser.
- Hvis man som en lille landkommune skal genopbygge en økonomi, for eksempel efter en naturkatastrofe, skal man skabe produkter for et større marked. Man skal have samarbejdspartnere, der er større end en selv, forklarede han.
Derefter fortalte han detaljeret om modeller for samarbejde mellem land og by, borgerinddragelse, energilagring, spildevandsbehandling, algedyrkning og om at få penge ud af den viden, der eksisterer i det offentlige system. Der blev taget mange noter i forsamlingen, og enkelte stillede kloge spørgsmål.
Investorer på banen
Men en ting er, hvad japanske landkommuner og energiselskaber kunne og burde tage ved lære af. Hvad er de rent faktisk interesseret i? Hvor gør de noget ved det?
- Det er et tegn på, at de er alvorligt interesserede, når de sætter deres investorer på os, sagde Leo Christensen med et smil efter det lange møde.
- Det gør de, når de kan lære noget om, hvordan vi behandler vores affald, hvordan vi planlægger og forudsiger vores produktion af biomasse, hvordan vi får et samarbejde i stand mellem bykommuner og landkommuner, hvordan vi bevarer den energi, der er produceret - samt om hvordan vi gror alger.