Hvorfor må USA have atomvåben, når andre ikke må?

Hvordan kan USA være efter andre lande på grund af deres atomvåben, når de selv har dem?

De kendte og foruroligende billeder fra 1945, da USA smed atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki, kender de fleste.

USA er det eneste land i verden, der har gjort brug af sine atomvåben. Og USA er det land i verden med flest på lager. Men hvorfor må de have atomvåben, når så mange andre lande ikke må?

DR.dk har spurgt Carina Ann Meyn, adjunkt ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet:

Padehattesky over Nagasaki efter USA smed en atombombe over den japanske by. (Foto: REUTERS © Scanpix)

USA var først

Den ganske simple forklaring på, hvorfor USA må have atomvåben, når så mange andre ikke må, er, at de var først.

Det er historiens tilfældighed, der spiller ind. USA begyndte som de første at udvikle atomvåben i 1942. Det blev kaldt Manhattan-projektet og endte med at have 130.000 mennesker ansat.

Hurtigt efter fulgte Sovjetunionen, England, Frankrig og Kina.

- De var først ude. Derfor blev de til atomvåbenstater, som er anerkendt af det internationale samfund i dag, forklarer Carina Ann Meyn, adjunkt ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

- Og de tog initiativet til at udvikle regler på området. Derfor har de altid haft serveretten i forhold til atomvåben.

De første regler om atomvåben er en traktat fra 1968, der kaldes ikke-spredningstraktaten. I aftalen forpligter atomstaterne sig på ikke at sprede atomvåben til andre stater og indgå forhandlinger om at fjerne deres atomvåben på sigt.

En demonstrant smadrer en model af et atommissil. (Foto: kim Kyung-Hoon © Scanpix)

De stater, der ikke har atomvåben, forpligter sig til aldrig at udvikle dem og kun bruge atomressourcer til fredelige formål.

Alle verdens lande har underskrevet traktaten undtagen fire: Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea.

- Kernen i aftalen er accepten af, at nogle har atomvåben, og andre ikke har. Atomstaterne gav ikke-atomstaterne viden om teknologien til gengæld for, at de lovede aldrig selv at udvikle atomvåben. Det var de stærke magter, der fik købt sig til de svages samarbejde på lang sigt, siger Carina Ann Meyn.

I den traktat blev grundstenen lagt til en accept af, at nogle må have atomvåben, mens andre ikke må.

USA som den frie verdens vogter

USA begrunder sin atomslagstyrke i, at landet er vogter for de vestlige værdier og demokrati. Det er været argumentet hele vejen op igennem den kolde krig til i dag.

- USA mente ikke, at de kunne afvæbne sig atomvåben, fordi de var den største magt i den vestlige verden. Hvis de ikke havde atomvåben, frygtede de, at Sovjetunionen ville rulle ind over Europas grænser, fortæller Carina Ann Meyn.

Det er ikke alle lande, der deler USA’s selvforståelse som vogter af fred og orden i verden.

- Frankrig udviklede atomvåben, fordi de ikke var tilfredse med at skulle forlade sig på, at USA ville komme dem til undsætning, fortæller Carina Ann Meyn.

Når USA rasler med atomvåben, truer det andre stater rundt om på kloden, som ikke deler samme ideologi som USA.

- Der er en masse stater, som ikke føler sig sikre i en verdensorden styret af stormagter. De kan ikke nødvendigvis se, at nationers suverænitet bliver respekteret, som de skal ifølge internationale spilleregler, siger Carina Ann Meyn.

Det sætter ifølge hende en våbenudvikling i gang, så andre lande kan beskytte sig mod blandt andet USA’s atomvåben.

En demonstrant retter en legetøjspistol mod en figur af den nordkorenske leder til en demonstration mod Nordkorea og deres atomvåben i Seoul. (Foto: Kim Hong-Ji © Scanpix)

Hønen eller ægget

USA har været og er ivrige efter, at andre stater afskaffer deres atomvåben. Men hvad med dem selv?

De siger om og om igen, at de gerne vil afvikle deres atomvåben. Det har de også forpligtet sig på at gøre i ikke-spredningstraktaten.

Men USA mener ikke, at den sikkerhedspolitiske situation i verden er til det nu.

USA vil have, at man fokuserer mindre på spørgsmålet om afskaffelse af amerikanske atomvåben og i stedet ser på de konflikter, som mangler at blive løst i verden.

- Det er samme dilemma indenfor den almindelige våbendebat i USA: Er våben en beskyttelse eller roden til problemet, forklarer Carina Ann Meyn.

Det er det klassiske dilemma om hønen eller ægget. USA bruger det til at fjerne fokus fra spørgsmålet om, hvorfor de endnu ikke har nedrustet deres store lagre med atomvåben mere, end de har.

- På den måde køber USA sig tid, inden de skal tage stilling til deres egne atomvåben, siger Carina Ann Meyn.

På kortet herunder kan du se, hvor stor en del af verden, der har aktier i atomvåben på den ene eller anden måde:

*Israel har aldrig officielt indrømmet, at de har atomvåben.
*Israel har aldrig officielt indrømmet, at de har atomvåben.
Facebook
Twitter