I årevis har EU nægtet at betale for grænsemure og pigtråd. Men nu er modstanden begyndt at smuldre

Europa-Parlamentets konservative bakker nu op om at bruge EU-penge på grænsemure og hegn. Og EU-toppen presser på for en afklaring.

Debatten om, hvem der skal betale for grænsehegn og pigtråd langs EU's ydre grænser har taget en ny drejning i de seneste døgn. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Det er ikke mere end seks år siden, at EU’s daværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, med alvorstung stemme slog fast, at "mure og hegn ikke hører hjemme i en EU-medlemsstat".

- Vi kan bygge mure, vi kan bygge hegn. Men forestil dig bare et øjeblik, at det var dig, der stod med dit barn i armene, og at den verden, du kendte, var styrtet i grus. Der er ikke den pris, du ikke ville betale, og der er ikke den mur, du ikke ville klatre over, påpegede den konservative politiker tilbage i 2015.

Så sent som i sidste måned understregede hans efterfølger, kommissionsformand Ursula von der Leyen, at der er "en mangeårig forståelse i Europa-Kommissionen og med Europa-Parlamentet, at der ikke bliver afsat midler til pigtråd og mure".

Men i de seneste døgn har den følsomme debat om grænsemure og hegn – og ikke mindst om, hvorvidt der skal bruges EU-penge på at bygge dem – taget en overraskende drejning.

I går fastslog EU-rådsformand Charles Michel, at der rent juridisk ikke er noget til hinder for, at EU-landene begynder at afsætte penge på fællesbudgettet til at bygge fysiske barrierer langs unionens ydre grænser, eksempelvis i Grækenland, Litauen og Polen.

Og efterfølgende lød det opsigtsvækkende fra Manfred Weber, der er formand for den kristenkonservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, at Europas konservative nu trods tidligere tiders modstand gerne vil bruge EU-penge på at bygge mure og hegn.

15.000 polske soldater beskytter lige nu grænsen mellem Polen og Hviderusland, hvor pigtråd også er blevet rullet ud for at forhindre, at migranterne kan komme over grænsen. (Foto: RAMIL NASIBULIN © Ritzau Scanpix)

K: Situationen har ændret sig

- Der er ingen, der ønsker en mur eller et hegn. Men jeg kan sige, at efter man har lavet hegn mellem den tyrkiske og den græske grænse, så standsede man afpresningen fra Erdogan (den tyrkiske præsident, red.), sagde Manfred Weber med henvisning til det 40 kilometer lange hegn langs grænsen til Tyrkiet, som de græske myndigheder for nylig har færdiggjort.

Den tyrkiske præsident har flere gange brugt netop migranter og flygtninge til at presse Grækenland og derved også resten af EU-samarbejdet, hvilket har mødt store protester rundt om i Europa.

Ifølge De Konservatives Pernille Weiss, der er medlem af EPP-gruppen, er der i den grad sket meget, siden Jean-Claude Juncker udtalte, at der ikke var plads til mure og hegn i Europa. Ikke mindst som følge af krisen mellem Polen og Hviderusland, hvor tusindvis af migranter lige nu forsøger at krydse den polske grænse for at komme ind i unionen.

Ifølge EU’s oplysninger, er det den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, der med støtte fra den russiske regering helt bevidst bruger migranter fra blandt andet Mellemøsten til at presse EU-landene.

- Det kan godt være, at man for fem-syv år siden ikke kunne forestille sig den virkelighed, vi står i nu, hvor Hviderusland med støtte fra Rusland bruger migranter som et våben i en konfliktoptrapning, der til syvende og sidst kan ende i krig. Tidligere kom migranterne mere eller mindre af sig selv til Europa, men her bliver de brugt som levede kanonføde. Det er den afgørende forskel for mig, siger Pernille Weiss og tilføjer:

- Princippet om, at vi ikke skal have mure og hegn i og omkring EU, bliver udnyttet af Hviderusland og den russiske præsident Putin til at destabilisere Europa. Og hvor stærkt står vi så med den gode holdning over for den barske virkelighed? Jeg er også rimelig sikker på, at Jean-Claude Juncker ville tage bestik af situationen, hvis man spurgte ham i dag.

DR-korrespondent Kristian Almblad mødte tidligere på ugen en familie fra Duhak i det nordlige Irak, der har formået at krydse grænsen fra Hviderusland til Polen:

'En skamplet'

Den kristenkonservative EPP-gruppe er den største i Europa-Parlamentet, og derfor bliver der lyttet efter, når den ændrer politisk kurs. Men hos den næststørste gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe, afviser man dog fortsat at bruge EU-midler på fysiske barrierer langs den ydre grænse.

- Mure har ofte været en skamplet på den menneskelige historie, og derfor skal vi ikke anstrenge os for at rejse nye af slagsen. Lad os i stedet huske på, at vi skal respektere folks menneskelige værdighed og deres grundlæggende menneskerettigheder – også ved den ydre grænse, lød det i går fra Iratxe Garcia, der er formand for S&D-gruppen.

Den holdning bliver dog ikke delt af de danske socialdemokrater i gruppen. Hvor Socialdemokratiet tidligere har været imod grænsemure og hegn, har partiet i den seneste tid ændret holdning til spørgsmålet. Og den danske regering har presset hårdt på for, at der skal bruges penge på fysiske barrierer langs EU’s ydre grænser.

- Når man ser på det, der sker ved EU’s ydre grænse lige nu, så er det blevet åbenlyst, at grænsepolitik er blevet storpolitik. Grænsemure og hegn er blevet helt legitime, og jeg er blevet overrasket over, at holdningen til det har flyttet sig så hurtigt, som den har i Europa-Parlamentet, siger europaparlamentariker Christel Schaldemose, der står i spidsen for de danske socialdemokrater.

- Selvom vi lige nu står alene i gruppen, når det kommer til spørgsmålet, så tror jeg kun, det er et spørgsmål om tid, før man begynder at bruge EU-penge på det. Når jeg taler på tomandshånd med mine østeuropæiske kollegaer, så er der flere af dem, der siger, at de er enige med os, tilføjer Christel Schaldemose.

Flere tusinde migranter befinder sig lige nu på en hviderussiske side af grænsen mellem Hviderusland og Polen. (Foto: RAMIL NASIBULIN © Ritzau Scanpix)

Vil være en historisk fejltagelse

Debatten buldrer lige derudaf i både Europa-Parlamentet og de europæiske hovedstæder, og rådsformand Charles Michel understregede i går, at der meget snart må komme en afklaring på spørgsmålet.

Udover Danmark bakker en række andre lande, heriblandt i Østeuropa og Baltikum, også op om, at der skal bruges EU-penge på grænsehegn og mure. Men hos venstrefløjsgruppen GUE/NGL, som Enhedslisten er medlem af, er der fortsat utvetydig modstand mod det.

- Det er en dybt tragisk udvikling, vi ser her 32 år efter Berlin-murens fald. EU er på vej mod at begå fortidens fejl med brutale grænsemure, og derfor er vi lodret imod. Lukasjenko skal tvinges i knæ med benhårde sanktioner. Men vi må som EU-lande stå vagt om asylretten, så folk kan få beskyttelse, siger Enhedslistens europaparlamentariker, Nikolaj Villumsen.

- EU skal bruge penge på at hjælpe i nærområderne, så folk ikke bliver tvunget på flugt, og på at sikre en ordentlig asylbehandling. Lige nu har EU de facto afskaffet retten til at søge asyl, når migranterne langs den hviderussiske grænse ikke kan blive lukket ind, og det er fuldstændig uacceptabelt, tilføjer han.

En talsmand for Europa-Kommissionen understregede onsdag, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har været "klar om sin holdning til spørgsmålet". Men det blev også understreget, at der fra 2014 til 2020 blev brugt næsten 12 milliarder kroner på at beskytte EU's ydre grænser - heriblandt også til grænsekontrolsystemer, droner og kontrolposter.

FacebookTwitter