I aften kan præsident Trump få et meget stort ønske opfyldt

48-årige Amy Coney Barrett kan blive den næstyngste højesteretsdommer nogensinde – Og en særligt magtfuld en af slagsen.

Amy Coney Barrett i Det Hvide Hus sammen med præsident Trump, hendes børn og hendes mand (Foto: OLIVIER DOULIERY © Scanpix)

I aften kan præsident Trump få et meget stort ønske opfyldt.

Han ønsker nemlig, at den 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett skal være USA's næste højesteretsdommer efter afdøde dommer Ruth Bader Ginsburg.

Donald Trump lagde ikke skjul på sin begejstring for Amy Coney Barrett, da hun i sidste måned blev præsenteret som kandidat på et pressemøde afholdt i Rosenhaven i Det Hvide Hus.

Her slog Trump fast, at nomineringen af en højesteretsdommer er en af præsidentens vigtigste opgaver.

- Det er en ære for mig at nominere en af vores nations mest eminente og talentfulde juridiske personer til højesteret, lød det fra præsidenten.

- Du kommer til at blive fantastisk. Du er meget kvalificeret til det her job, lød det endvidere fra Trump ved begivenheden, der senere blev kendt som et superspreder-event, da præsidenten og en lang række andre gæster efterfølgende pådrog sig covid-19.

Amy Coney Barrett kan få stor indflydelse på amerikansk politik og samfundsforhold i årtier frem. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Scanpix)

Her lovede dommeren, at gøre sit bedste for at leve op til tilliden.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville stå i denne situation, men nu hvor jeg gør, vil jeg forsikre jer om, at jeg vil møde udfordringerne med både ydmyghed og mod.

Det har dog ikke været nok for Demokraterne, der har kaldt udpegningen af dommeren kort før præsidentvalget "en skamplet" på Det Republikanske Parti.

Ansat på livstid

I aften skal Amy Coney Barrett godkendes af det amerikanske senat. Her er der et republikansk flertal, og man forventer derfor, at den konservative dommer kommer til at få grønt lys - blot otte dage inden præsidentvalget.

Hvis hun bliver godkendt, kan præsident Trump efterlade et aftryk, der vil få indflydelse på det amerikanske samfund i mange årtier fremover.

En dommer i USA's højeste retsinstans sidder nemlig som udgangspunkt for livstid, og Trumps kandidat er den yngste i over 200 år.

At blive udnævnt som 48-årig betyder derfor, at der venter Amy Coney Barrett mange år med massiv indflydelse på emner som sundhedsvæsen, abortlovgivning, våbenrettigheder, adgang til at stemme, præsidentens beføjelser og dødsstraf.

Hvis hun altså får grønt lys fra et flertal i Senatet i aften.

- Jeg glæder mig til at samarbejde med jer. Jeg vil gøre mit bedste for at vise jer, at jeg er værdig til jeres støtte, sagde hun under en tale i sidste måned direkte henvendt til Senatet.

Siden er hun blandt andet blevet grillet i Senatets retsudvalg. Her forsøgte demokraternes vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, uden held at få dommeren til at udtale sig om global opvarmning:

Imod abort og for våben

Amy Coney Barret har siden 2017 været føderal dommer ved appeldomstolen i retsdistriktet, som omfatter Wisconsin, Illinois og Indiana, hvor hun bor. Før det underviste hun i forfatningsret, civilproces og lovfortolkning i 15 år.

Hun har en særlig stor stjerne på den konservative fløj i USA, blandt andet på grund af sin modstand mod abort og den amerikanske sygesikringslov, Affordable Care Act, som er bedre kendt som Obamacare, og som for øvrigt snart skal for den amerikanske højesteret.

I sit hverv som føderal dommer har hun også udtalt sig som modstander af en strammere våbenlov, fordi hun vægter befolkningens forfatningsmæssige ret til at bære våben højt.

Dommerkandidaten er kendt som en 'hengiven katolik', mor til syv børn, hvoraf de to er adopteret fra Haiti, og så er hun medlem af den kristne gruppe ”People of Praise”.

Ved en af høringerne i Senatets retsudvalg for to uger siden slog Amy Coney Barrett fast, at der er skydevåben i hendes hjem, og at hun meget religiøs - og at det ikke er ting, der vil komme i vejen for hendes beslutninger i højesteretten:

Dybt bekymrede demokrater

At Coney Barrett overhovedet var kandidat har derfor vakt bekymring blandt liberale kræfter i USA, som frygter, at hun nu vil tage USA i en mere konservativ retning stik mod sin afdøde forgænger, der havde langt mere liberale synspunkter.

Selv sagde Amy Coney Barrett i sin tale i Det Hvide Hus i sidste måned, at hun har tænkt sig at tilsidesætte personlige holdninger og være dommer for alle - høj som lav.

- Hvis jeg bliver godkendt, vil jeg ikke påtage mig rollen for min egen inderkreds' skyld og slet ikke for min egen skyld. Jeg vil påtage mig rollen for at tjene jer.

- Jeg vil leve op til mit juridiske løfte, som pålægger mig at udøve retfærdighed uden at tænke over personlige anliggender, sikre rige og fattige lige rettigheder og trofast og uvildigt leve op til mine forpligtelser over for USA’s forfatning, sagde hun.

Trods ordene fra den konservativer dommer har der været adskillige demonstrationer mod nomineringen i løbet af den seneste måned:

  • Demonstranter protesterer imod republikanernes forsøg på hurtigt at få godkendt Barrett inden det amerikanske præsidentvalg i midten af oktober. (Foto: Michael Reynolds © Scanpix)
  • Demonstranter udklædt som kvinder fra tv-serien Handmaid's Tale foran højesteretsbygningen sidste weekend. Serien handler om en dystopisk fremtid, hvor kvinder blandt andet befrugtes mod deres vilje i et fundamentalistisk amerikansk samfund. (Foto: ALEX EDELMAN © Scanpix)
  • Der har også været kvinder på gaden for at støtte nomineringen af Barrett. Som her i den amerikanske hovedstad den 17. oktober. (Foto: TASOS KATOPODIS © Scanpix)
1 / 3

Dommeren har også fået modstanden at føle i den senere tid. Tidligere på måneden sagde hun til Retsudvalget, at hun på det seneste havde forsøgt at undgå medierne "af hensyn til min mentale sundhed".

- Men man kan ikke lukke af for alt, og jeg kender til alle karikaturerne om mig, lød det fra dommeren, der sagde, at hun havde valgt at udsætte sig selv og sin familie for "en udlidelig proces" for at tjene sit land.

Trumps arv

Med Amy Coney Barrett på dommerbænken vil seks ud af ni dommere altså være udvalgt af republikanske præsidenter.

Siden 87-årige Ruth Bader Ginsburg, der blev valgt af præsident Bill Clinton, døde af kræft i slutningen af september har Demokraterne insisteret på, at Ginsburgs afløser skulle findes efter præsidentvalget 3. november.

Det har præsident Trump og hans partifæller dog afvist og har i stedet sat turbo på godkendelsesprocessen, der i gennemsnit tager 70 dage.

I denne video kan du blive klogere på, hvorfor den amerikanske højesteret er så vigtig:

Demokraterne har undervejs langet kraftigt ud efter Republikanernes manøvrer.

- Senatet har aldrig nogensinde godkendt en højesteretsdommer så tæt på et præsidentvalg, lød det i weekenden fra topdemokraten Chuck Schumer.

Han beskyldte endnu en gang Republikanerne for dobbeltmoral, fordi de i 2016 blokerede præsident Obamas kandidat til højesteret med begrundelsen om, at det var et valgår.

I nat har demokraterne nægtet at forlade Senatet i protest mod processen, der kan føre til, at præsident Trump får udnævnt sin tredje højesteretsdommer.

Mens demokrater har raset over nomineringen, jubler mange kristne amerikanere over nomineringen. Det gælder blandt andet Peggy Herrington og hendes veninder, som DR Nyheder mødte efter nomineringen i sidste måned:

Stemmer et flertal i Senatet ja til Amy Coney Barrett, vil der være tale om en historisk bedrift fra præsident Trump, der har udpegelsen af konservative dommere som en af sine mærkesager.

Rettelse og opdatering: I rubrikken er ordet "ultra-kristen" fjernet og det samme er ordet "ultra-konservativ" i beskrivelsen af den kristne gruppe People of Praise den 28/9. Artiklen er opdateret med ny information 26/10.

Facebook
Twitter