Det er tidlig morgen i et lille fiskerleje ved det tunesiske havneby Sfax. Osama tager os med ud i sin lille fiskerbåd. Hans eneste net skal tømmes, det uhyggelige spørgsmål er; for hvad?

Det er nemlig langt fra bare fisk, der ryger i nettet.

På tre dage i april måtte Osama tage hele 15 døde mennesker med ind til kysten.

Han viser en mobiloptagelse, hvor man kan se de døde blive trukket i et reb efter båden. Man kan også høre Osama bede til gud.

- Jeg har slet ikke tal på, hvor mange jeg har taget med ind. Det sker alt for ofte, siger han:

- Tidligere var migration, noget vi hørte om en gang i mellem - en båd eller to. Nu er det i tusindvis. I begyndelsen var vi bange, når vi fandt lig, men nu er det lige så normalt som at fange en fisk.

Osamas fortælling er et meget godt billede på den eksplosive udvikling, der har været i antallet af flygtninge og migranter, der forsøger at nå Europa fra Tunesien.

Tunesien er blevet hotspot for illegal migration over Middelhavet.

Flere end halvdelen af dem, der når til Italien, hopper nu i en båd fra Tunesien, hvor det tidligere typisk var fra Libyen.

Her midt i maj har flere end 45.000 taget turen over havet i år, en stigning på hele 168 procent i forhold til samme periode sidste år.

Ligesom sidste år fylder tunesiske unge godt op i statistikken, men landet er samtidig transit for flygtninge og migranter, der kommer fra andre afrikanske lande.

Unge fra store dele af kontinentet forsøger at komme væk fra fattigdom, fra krig og elendighed.

Det Grønne Hotel

- Vi vil ikke tilbage. Vores land er ødelagt. Hvad vinder vi ved at rejse tilbage? Skal vi tilbage til døden?

Paul Ring er en ung mand på jagt efter et bedre liv.

Navnet lyder dansk, men Paul er fra Sudan, og det er let at forstå, at han gerne vil have et bedre liv.

Lige nu har han sammen med omkring 100 andre sudanesere taget ophold i noget, der engang var en offentlig have. Nu minder det mest af alt om en losseplads midt i den tunesiske havneby Sfax.

- Se, vi har ingenting, ikke engang vand. Hvis vi er heldige, så kommer der nogle forbi og giver os lidt penge til brød.

De kalder stedet for ”Det Grønne Hotel” og omtaler deres små ly under de sparsomme palmer som hotelværelser.

Paul Ring er fra Khartoum i Sudan, fortæller han. Han var jurastuderende indtil han på grund af pengemangel måtte droppe ud af studiet sidste år.

Nu er der borgerkrigslignende tilstande i hans hjemland.

En million er blevet fordrevet siden midten af april.

Allerede før kampene i Khartoum prøvede mange sudanesere lykken i nabolande som Libyen og Tunesien, men nu er incitamentet blevet endnu større.

Fra parken her er der mindre end 200 kilometer til den italienske ø Lampedusa, og det er ret tydeligt, at de unge mænd drømmer om noget større og bedre.

Ingen fortæller noget konkret om deres planer, formentlig af frygt for, at nogen lytter med og sætter en stopper for den illegale rejse.

Men også fordi den koster penge - måske helt op til 7.000 til 10.000 kroner, og det er ikke noget, en fattig mand på flugt har med i lommen.

Han skal først finde en vej til penge.

Forretningsmand uden skrupler

Men på trods af den høje pris så har smuglerne kronede dage.

Vi får kontakt til en af dem, der tjener penge på den illegale trafik. "Mamado" kalder han sig.

Han er en del af en gruppe på fem personer, der står for at indkøbe både og organisere rejsen for de desperate unge.

Når alle udgifter er betalt, så har han mindst 7.000 kroner i lommen for hvert skib, han sender afsted.

En forretningsmand, uden de store skrupler.

Han ønsker ikke at stå frem med navn og ansigt, da smuglere står til lange fængselsstraffe, hvis de altså fanges.

- Jeg har det ikke så dårligt med det. Det er selvfølgelig en skam for dem, der dør, men livet kan give, og livet kan tage fra dig. Der er mennesker, der ikke er bange for at gøre det. I vores arbejde er der tre principper; du vinder, du taber eller ender med ingenting, han forsætter:

- At vinde betyder, at du kommer til Europa, at tabe betyder, at du dør, og at ende med ingenting er, når kystvagten får dig.

Den risiko, han selv løber, er så lille, at han ikke engang har betænkeligheder i forhold til at fortælle om den farlige forretning.

Han fortæller, hvordan de bestikker sig til informationer om, hvornår kystvagten er ude, og hvornår der er fri bane.

På trods af at antallet af migranter, der bevæger sig afsted, er tårnhøjt, så er sæsonen kun lige begyndt.

Vejret er stadig ret uforudsigeligt, og de kan kun sende mindre grupper afsted samtidigt.

Når sommeren giver mere roligt vejr, så køber de større både og kan sende grupper på flere end hundrede afsted i samme båd.

Og nogle af dem ender altså fra tid til anden i Osamas fiskenet.

- Det hele er så uvirkeligt, men gudskelov fik jeg nettet op af havet uden at finde et dødt menneske eller to eller tre, siger en lettet Osama.

Han er tilfreds med dagens fiskefangst. Den er ikke imponerende, i spanden ligger omkring 20 små fisk, men det er nok til at overleve, og vi tager tilbage til kysten.

Han håber kystvagten vinder over menneskesmuglerne, for lige nu er der så mange mennesker, der vil til Europa, at han frygter at få mange flere lig i sit net.

- Hvis politiet holder fri i en dag eller bare en halv dag, vil Europa blive invaderet.