På valgnatten var der ekstrem forvirring omkring de resultater, der tikkede ind minut for minut.

Resultaterne kom fra to forskellige optællingsbureauer og stak i to vidt forskellige retninger.

I de første mange timer viste tallene fra det statsejede Anadolu-bureau, at Erdogan førte med over 50 procent af stemmerne. Så man til gengæld på Anka-haber, der definerer sig som et uafhængigt bureau, men som vurderes til at læne sig op ad oppositionen, så var det Kemal Kilicdaroglu, der sad i førersædet.

Forvirringen blev total, da Kilicdaroglus to vicepræsidentkandidater, Istanbul og Ankaras borgmestre, gik ud og anklagede Anadolu for bevidst at forsinke resultaterne, fordi CHP stod til at vinde.

Det viste sig at være helt forkert.

Jo mere de to bureauers tal nærmede sig hinanden, jo tydeligere blev det, at selvom valget skulle ud i en anden runde, så var det Erdogan, der havde vundet første runde.

- Tyrkiet har med gennemførelsen af valget den 14. maj fejret endnu en succes for demokratiet, lød det fra Erdogan, da han sent ud på natten holdt en tale på sin balkon i Ankara, efter det viste sig, at han var den kandidat, der havde fået flest stemmer.

Om der vil være mere overensstemmelse i tallene, der tikker ind i løbet af i aften, får vi først svar på efter klokken 18, lokal tid, hvor det vurderes, at de første resultater bliver offentliggjort.

Mandag den 22. maj kom der en udmelding, som mange havde ventet spændt på.

Den tredje kandidat fra første runde, Sinan Ogan, som fik lidt over fem procent af stemmerne i første runde, offentliggjorde nemlig, hvem han støtter.

Han pegede på Erdogan.

Sinan Ogan førte valgkamp på at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien, hvilket kritikere påpeger, ikke stemte overens med, at han nu peger på Erdogan.

Men Bag Erdogan og hans parti, AKP, står det tredjestørste parti i parlamentet, Det Nationalistiske Folkeparti, MHP, som fik 10,7 procent af stemmerne til valget. Det peger eksperter på kan være en afgørende fordel for Erdogan, da mange tyrkiske vælgere ser dem som "det originale" minoritetsfjendske parti i landet.

Allerede inden Sinan Ogan erklærede sin støtte til Erdogan, vurderede eksperter, at hans stemmer alligevel ville gå til præsident Erdogan i anden runde.

Det er stemmer, som anses som værende afgørende for resultatet. Og Erdogan er altså også favoritten i dagens valg.

Her ses tusindvis af Erdogans vælgere råbe hans navn under et af de sidste vælgermøder i Istanbul fredag den 26. maj.

Og netop fordi disse to uger har handlet om at få fat i Ogans vælgere, så har fokus været på flygtningepolitikken. I hvert fald i Kilicdaroglus tilfælde.

Kilicdaroglu har fra start ført en stram udlændingepolitik, og sagt, at han vil sende de knap fire millioner syriske flygtninge hjem inden for to år.

Men efter første valgrunde 14. maj har han i den grad skruet op for retorikken.

Han har blandt andet anklaget Erdogan for ikke at være i stand til "at beskytte landets grænse og ære”.

Desuden er flere af plakaterne fra hans kampagne billeder af ham med teksten: Syrerne skal hjem!

Hetav Rojan, som er adjunkt på Københavns Professionshøjskole, beskriver Kilicdaroglu i de seneste to uger som “skarpere, mere vred og med en aggressiv retorik”.

Kilidcaroglu lagde denne video op få dage efter første valgrunde.

Ifølge eksperten er det, fordi Kilicdaroglu efter det skuffende resultat den 14. maj har haft travlt med at vise over for vælgerne, at han også kan være "Tyrkiets stærke mand", ligesom Erdogan.

To dage efter Sinan Ogan gav sin støtte til den siddende præsident, var lederen af det højreekstreme parti Sejrspartiet, Ümit Özdag, ude at give sin støtte til Kemal Kilicdaroglu.

Han er især kendt for sin hårde udlændingepolitik. Da de to fremlagde deres nye samarbejde under et pressemøde, lød det således fra Özdag:

- Det er ikke muligt for Tyrkiet at overkomme dets økonomiske problemer uden at sende 13 millioner flygtninge tilbage til deres hjemland og forhindre, at der kommer nye.

Udover flygtningepolitikken, hårdere retorik og nye samarbejder så har medierne fyldt en del de sidste 14 dage. Og det er især, fordi Kemal Kilicdaroglu flere gange har anklaget Erdogan for at gøre det "umuligt" at føre valgkamp i Tyrkiet.

- Konstante bagvaskelser, løgne, konspirationsteorier, mærkeligheder ved valgurnerne, bestræbelser på at forbyde valgobservatører, løgnkampagner, manipulerede videoer samt forbud på vores mobilskærme. Nu kan jeg ikke engang sende sms’er til journalister, sagde Kemal Kilicdaroglu i en video på Twitter fredag aften.

Videoen udgav han i forbindelse med at Tyrkiets myndighed for Information og Kommunikationsteknologi (BTK) indførte et forbud mod at føre valgkamp ved at sende sms’er til tyrkerne.

Forbuddet kom kort efter Kilicdaroglu havde sendt en sms til befolkningen.

Herudover har der været en del drama, på grund af en helt særlig video.

I videoen ser man klip fra Kilicdaroglus valgkampagne, hvorefter man ser medlemmer af terrorbevægelsen, PKK, klappe af ham og støtte ham.

Men videoen er ikke ægte, den er manipuleret. På trods af dette har præsident Erdogan vist den flere gange på storskærme under sine vælgermøder.

Kilicdaroglu har anklaget Erdogan for bevidst at sprede misinformation i et forsøg på at påvirke vælgerne inden de skal i stemmeboksen.

Og det er altså i dag, at de 64 millioner stemmeberettigede tyrkere skal stemme igen. Valgdeltagelsen i Tyrkiet plejer at være høj – typisk over 80 procent. Den 14. maj var valgdeltagelsen på 87 procent, og tyrkiske medier skriver, at man forventer nogenlunde samme deltagelse i dag.

Hør mere om valget i Tyrkiet og dets betydning for resten af verden i disse fem særudgaver af Orientering Udsyn.