I dag får Vestager nyt job: Bliv klædt på til EU's nye kommissærhold

Klokken 12.00 bliver den nye Europa-Kommission præsenteret. Her kan du få overblikket over, hvad kommissærerne laver.

(Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Hvad skal Margrethe Vestager lave i de næste fem år?

Og hvad med hollandske Frans Timmermans, svenske Ylva Johansson, franske Sylvie Goulard og alle de andre EU-kommissærkandidater?

Det får de svar på senere i dag, når den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, offentliggør, hvem der får ansvaret for de forskellige politikområder i den nye kommission.

I de seneste fem år har Margrethe Vestager stået i spidsen for konkurrencepolitikken i EU. Og selvom der lige nu florerer en masse rygter i Bruxelles om, at den radikale politiker kommer til at stå i spidsen for det digitale område, bliver det først officielt meldt ud klokken 12.00.

Men hvad laver en kommissær egentlig, hvordan bliver de udvalgt, og hvor betydningsfulde er de?

Få overblikket her:

1

Hvad laver en EU-kommissær?

Her ses den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, med sin efterfølger, Ursula von der Leyen. Det er hende, der har haft til opgave at sammensætte det nye kommissionshold. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

En kommissær er et medlem af Europa-Kommissionen, som er et af EU’s mest magtfulde og centrale organer.

Det er kommissionen, der blandt andet fremsætter nye EU-lovforslag, udarbejder budgetter og holder øje med, at medlemslandene overholder reglerne.

Og bortset fra kommissionsformanden, der skal styre tropperne og lægge den overordnede politiske linje, har hver kommissær ansvaret for hvert sit politikområde.

Det kan være alt fra klima og energi til konkurrence og det indre marked, og kommissærerne sidder for fem år ad gangen.

Og det kræver en vis pondus – både politisk og personligt – at gøre sin indflydelse gældende, siger venstrepolitikeren Mariann Fischer Boel, der var EU’s landbrugskommissær fra 2004 til 2010.

- Der er ingen børnebilletter i det spil. Man skal være temmelig robust og flittig. Derudover skal man være god til at skabe kontakter og netværk, siger hun.

2

Hvem beslutter, hvem der skal have kommissærposterne?

Det er statsminister Mette Frederiksen (S), der har sagt god for, at Margrethe Vestager (R) kan forblive Danmarks EU-kommissær i de kommende fem år. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er en længere proces, som involverer alle grene af EU-systemet.

Hvert EU-land har et sæde i Europa-Kommissionen, og det er regeringerne i de enkelte medlemslande, der indstiller en politiker til posten.

Det sker i en tæt dialog med den nyvalgte kommissionsformand, som efterfølgende skal fordele de forskellige politikområder.

Der er mange faktorer - heriblandt politisk tilhørsforhold og personlige kompetencer - der skal tages hensyn til. Og hvis et medlemsland ønsker et bestemt politikområde, gælder det om at lobbye formanden og stille med den rigtige kandidat. Formanden kan også presse medlemslandene til at udnævne en bestemt profil som kommissær.

  • Østrigske Johannes Hahn, der er en del af den kristenkonservative EPP-familie, er i dag EU's kommissær for europæiske naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger. Den østrigske regering har valgt at give ham fem år mere som kommissær. (Foto: François Lenoir © Scanpix)
  • Den liberale belgier Didier Reynders, hvis parti er med i den liberale Renew Europe-gruppe i Europa-Parlamentet, er Belgiens kommissærkandidat. Han har haft flere ministerposter, heriblandt som udenrigsminister, i sit hjemland. (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)
  • Bulgarske Mariya Gabriel (EPP), der i dag er kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund, får lov til at fortsætte som EU-kommissær. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Tjekkiske Vera Jourova (Renew Europe), der i dag er EU-kommissær for blandt andet retlige anliggender og ligestilling, får også lov til at blive en del af den nye Europa-Kommission. (Foto: Lehtikuva © Scanpix)
  • Finlands hidtidige finansminister, Jutta Urpilainen, er blevet indstillet til at blive Finlands nye EU-kommissær. Hun kommer fra Finlands socialdemokratiske parti, som hun tidligere har været leder af, og hun er en del af S&D-familien i Europa. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)
  • Franske Sylvie Goulard (Renew Europe) er sit lands bud på en ny EU-kommissær. Her ses hun med den kommende kommissionsformand, tyske Ursula von der Leyen, der kommer fra den kristenkonservative EPP-familie. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)
  • Grækenlands kandidat er den konservative Margaritis Schinas (EPP), som førhen har været talsmand for Europa-Kommissionen. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • Laszlo Trocsanyi er blevet indstillet til kommissionen af den ungarske Fidesz-regering. (Foto: STAFF © Scanpix)
  • Den nuværende landbrugskommissær, irske Phil Hogan (EPP), får også lov til at fortsætte i den næste kommission. Her ses han sammen med danske Margrethe Vestager, der i dag er konkurrencekommissær. (Foto: François Lenoir © Scanpix)
  • Italiens næste EU-kommissær bliver Paolo Gentiloni, hvis parti er en del af den socialdemokratiske S&D-familie. Han har tidligere været Italiens premierminister. (Foto: ALESSANDRO DI MEO © Scanpix)
  • Letland har valgt at indstille Valdis Dombrovskis (EPP), som i dag er næstformand i Europa-Kommissionen, til den nye kommission. (Foto: François Lenoir © Scanpix)
  • Litauens kommissærbud hedder Virginijus Sinkevicius (tv). Han er 28 år og er i dag sit lands økonomiminister. (Foto: DAREK DELMANOWICZ © Scanpix)
  • Frans Timmermans (S&D) er Hollands kommissærbud. Han står ligesom Margrethe Vestager til at blive højest rangerende næstformand i den nye kommission. Frans Timmermans er i dag medlem af kommissionen, hvor han er første næstformand - en rolle, han beholder i den nye. (Foto: Adam Warzawa © Scanpix)
  • Polen har indstillet Janusz Czeslaw Wojciechowski, hvis parti er med i den EU-skeptiske ECR-gruppe, til den nye kommission. (Foto: THIERRY MONASSE © Scanpix)
  • Maros Sefcovic (S&D) er Slovakiets kommissærbud. Han har været medlem af Europa-Kommissionen siden 2009 og er i dag næstformand med ansvar for energiunionen. (Foto: RADOVAN STOKLASA © Scanpix)
  • Spaniens hidtidige udenrigsminister, Josep Borrell (S&D), skal være EU's næste udenrigschef. (Foto: Toms Kalnins © Scanpix)
  • Sverige stiller med den hidtidige beskæftigelsesminister, socialdemokraten Ylva Johansson (S&D). (Foto: TT News Agency © Scanpix)
  • Den danske regering har valgt, at den radikale Margrethe Vestager, som er en del af Renew Europe, skal få lov til at fortsætte i Bruxelles i fem år endnu. (Foto: HAYOUNG JEON © Scanpix)
  • Derudover stiller Cypern med Stella Kyriakides (EPP), Kroatien med Dubravka Suica (EPP), Estland med Kadri Simson (Renew Europe), Luxembourg med Nicolas Schmit (S&D), Malta med Helena Dalli (S&D), Portugal med Elisa Ferreira (S&D) og Rumænien med Rovana Plumb (S&D). Det har dog ikke været muligt at finde billeder af dem. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)
  • Da Storbritannien efter planen skal forlade EU den 31. oktober i år - det vil sige dagen inden den nye kommission træder til - har de valgt ikke at stille med en kandidat. (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)
1 / 20

Når den kabale er lagt, skal kommissærerne udspørges af europaparlamentarikerne.

Det sker i høringer i Europa-Parlamentet, hvor kommissærerne hver især skal udlægge deres politiske visioner og svare på spørgsmål fra parlamentarikerne. Det kan være om alt fra deres fortid og politiske baggrund til personlige forhold og økonomiske interesser.

Europa-Parlamentet skal efterfølgende godkende den samlede kommission. Og det er ikke usædvanligt, at en eller flere kommissærer må skiftes ud undervejs, hvis der er modstand blandt parlamentarikerne.

Når Europa-Parlamentet har stemt for den nye kommission, skal EU’s stats- og regeringschefer så også sige god for det nye hold. Først der kan de gå i gang med arbejdet. Det sker den 1. november i år.

3

Hvordan arbejder Europa-Kommissionen?

Mariann Fischer Boel (V) havde blandt andet ansvaret for EU's landbrugsstøtte, da hun var landbrugskommissær. (Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

Europa-Kommissionen er et kollegium, hvor beslutningerne bliver truffet i fællesskab. Derfor skal der enten være enighed blandt kommissærerne eller flertal for en beslutning, før den kan blive ført ud i livet.

Men der er forskel på politikområderne, og der er kommissærposter, som er tungere end andre.

- Det er lidt som i en dansk regering, hvor der er forskel på at være finans- og kirkeminister, siger Derek Beach, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i EU.

Da Europa-Kommissionen er et kollegium, har alle kommissærerne dog mulighed for at blande sig i hinandens områder.

Her handler det om at få at opbygget et stærkt hold af medarbejdere med en masse forskellige kompetencer, der kan påvirke de andre kollegaer i det daglige arbejde.

- Jeg blandede mig en hel del i handelsområdet, da det påvirkede landbruget, samt sundhedsområdet af personlig interesse. Men man skal vælge sine slagsmål med omhu. Og man bliver træt, hvis man har en mening om alt, siger Mariann Fischer Boel.

Men gode, personlige relationer også er vigtige, understreger den forhenværende landbrugskommissær.

- Hvis man har gode relationer til de andre kommissærer, kan man godt liste ind på en kollegas kontor med en sag, man gerne vil have personen til at kigge på ekstra gang. Det gør man, uden at det er formaliseret på nogen måde.

4

Bliver Margrethe Vestager så Danmarks stemme i Europa-Kommissionen?

I Bruxelles lyder rygtet, at Margrethe Vestager fremover skal have ansvaret for det digitale område. (Foto: HAYOUNG JEON © Scanpix)

Både og.

Selvom Margrethe Vestager er den danske kommissær, er Europa-Kommissionen politisk uafhængig. Derfor er medlemmerne kommissærer for alle EU-borgerne og ikke blot deres landsfæller.

Derfor kan Margrethe Vestager heller ikke tage Danmarks parti i sager, hvor danske interesser er kommet i klemme.

- Hvis man sidder som kommissær og forsvarer den danske stol, mister man indflydelse. Og jeg følte mig ikke som Danmarks stemme i kommissionen, siger Mariann Fischer Boel og tilføjer, at nationalitet ikke betød det store, da hun var kommissær.

- Ellers kan man godt føle sig som en underhund, når man kommer fra et lille land som Danmark.

Ifølge Derek Beach er det dog ikke unormalt, at en kommissær kan tage sager op, der kan gå hen og blive et særligt problem for hjemlandet.

- Men kommissærerne er ret dygtige til at tænke på det europæiske, siger han.

Facebook
Twitter