I dag genopliver EU-landene ømtålig debat, der skaber nervøsitet i Danmark

EU's stats- og regeringschefer mødes i dag til socialt topmøde i Porto.

Det er den portugisiske premierminister, Antonio Costa (th), der står i spidsen for topmødet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltager. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Scanpix)

Det er en noget ømtålig debat, som størstedelen af de danske politikere nok helst var foruden, der er på programmet, når statsminister Mette Frederiksen (S) her til eftermiddag mødes med sine EU-kollegaer til topmøde i den portugisiske by Porto.

Her står det sociale samarbejde i unionen nemlig øverst på dagsordenen. Og medlemslandenes stats- og regeringschefer skal blandt andet diskutere, hvad de sammen kan gøre for at skaffe flere job til de unge, bekæmpe fattigdom og sikre mere fair arbejdsvilkår for europæerne.

Alt det er der i og for sig ikke noget galt i, hvis man spørger på Christiansborg. Det må bare ikke føre til mere EU-lovgivning, som kan ødelægge fundamentet under den danske arbejdsmarkedsmodel. Og det frygter flere, er ved at ske.

Men hvorfor er det, at det 'det sociale Europa' overhovedet skal diskuteres lige nu, og hvorfor frygter de danske politikere nye EU-lovforslag, som eksempelvis vil sikre en mindsteløn til alle europæere?

Få overblikket her:

Hvorfor er 'det sociale Europa' på programmet?

Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her sammen med den portugisiske premierminister, António Costa (th), der er vært for dagens topmøde. Til venstre ses den svenske statsminister, Stefan Löfven. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Det er den portugisiske regering, som i disse måneder har formandskabet for EU, der gerne vil styrke den sociale del af EU-samarbejdet.

Corona-pandemien har nemlig været hård for medlemslandene. Ikke alene i forhold til menneskeliv, hvor hundredtusindvis har mistet livet, men også når det kommer til den økonomisk krise, der har givet virksomhederne blodrøde tal på bundlinjen og kostet et hav af arbejdspladser – ikke mindst for kvinder og unge, viser nye EU-tal.

Det bør medlemslandene gøre noget mere ved, mener portugiserne, som gerne vil have en mere "rummelig genopretning" med fokus på blandt andet at skabe bedre jobmuligheder, sikre mere efteruddannelse samt bekæmpe ulighed og fattigdom.

- EU’s sociale dimension er altafgørende, hvis vi skal sikre os, at både den grønne og den digitale omstilling, som vores samfund har brug for, bliver både fair og inkluderende. Ingen skal glemmes, lyder det fra den portugisiske premierminister, socialdemokraten António Costa.

EU-landene har allerede i dag den såkaldte sociale søjle, som består af 20 forskellige principper – eksempelvis at alle skal have adgang til livslang læring, og at alle har ret til rimelige lønninger.

Det er den, der nu skal føres ud i livet, og planen er, at medlemslandene inden topmødet er slut skal blive enige om en ny erklæring med en række overordnede målsætninger og rettigheder, som kan styrke det sociale område.

Hvorfor er Danmark så tilbageholdende, når det kommer til at sikre sociale rettigheder i EU?

Spørgsmålet om en europæisk mindsteløn skaber fortsat stor debat i EU. (Foto: CESARE ABBATE © Scanpix)

Fra dansk side har man intet imod, at de sociale forhold bliver forbedret rundt om i Europa.

Men holdningen er også, at den sociale søjle blot er et vejledende katalog af gode målsætninger, og at det er medlemslandene selv, som har hovedansvaret for at sikre eksempelvis beskæftigelse og bekæmpe fattigdom.

Og hvis EU endelig skal blande sig i social- og beskæftigelsespolitik, må det for alt i verden ikke være med nye lovforslag, der ramler sammen med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den model er netop kendetegnet ved, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der aftaler eksempelvis løn- og barselsvilkår. Og den er ret unik i EU-sammenhæng, hvor det i mange medlemslandene netop er politikerne, som forhandler sig frem til forholdene på arbejdsmarkedet.

Christiansborg er der ingen, der ønsker at pille ved den danske model, som har eksisteret i mere end 120 år. Og de frygter, at man gradvist vil fjerne hele fundamentet under den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis man på EU-niveau begynder at lovgive sig til endnu flere fælles standarder.

Derfor kæmper størstedelen af de danske politikere samme med arbejdsmarkedets parter lige nu indædt imod Europa-Kommissionens forslag om at lave en europæisk mindsteløn. Og trods et utal af garantier om, at forslaget ikke vil ramme den danske model, frygter de stadigvæk, at en lovbestemt mindsteløn kan blive smuglet ind ad bagvejen i Danmark.

Og sammen med ti andre medlemslande, heriblandt Sverige, Irland og Bulgarien, har Danmark på forhånd advaret mod nye tiltag, der ikke "respekterer adskillelsen af kompetencer mellem unionen, dens medlemsstater og arbejdsmarkedets parter".

Hvad siger de andre EU-lande til den danske bekymring?

Det er den portugisiske by Porto, der danner ramme om det sociale topmøde. (Foto: ANTÓNIO PEDRO SANTOS © Scanpix)

Det er ingen hemmelighed i Bruxelles, at Danmark sammen med blandt andet Sverige er alt andet end begejstret for lovtiltag på det sociale område.

Og EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har flere gange fremhævet den danske model som en, de andre medlemslande bør stræbe efter. Problemet er blot, at den har mange årtier på bagen og bygger på en tillid mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, som ikke nødvendigvis findes i de andre lande. Det gør det svært at kopiere modellen én-til-én.

Den portugisiske regering har på forhånd været ude at love, at der ikke er lagt op til nye tiltag, som vil blande sig i den danske model. Og i den Porto-erklæring, som efter planen skal vedtages i morgen, ser det også ud til, at punktet om mindsteløn bliver noget udvandet, så det nu handler om at ’forsvare fair lønninger’ for alle EU-borgere.

Portugiserne håber dog fortsat, at mindstelønsudspillet er færdigforhandlet inden udgangen af juni i år, hvor de giver formandsfaklen videre til den slovenske regering.

Og ud over Portugal er der en række medlemslande, herunder sværvægtere som Frankrig og Tyskland, der gerne ser, at man fra EU's side går endnu længere i forhold til at sikre bedre arbejdsvilkår og mere ligestilling rundt om i unionen.

For dansk side er spørgsmålet da heller ikke helt sort-hvidt. Den store vejpakke, der blev vedtaget sidste år, sikrer eksempelvis bedre sociale rettigheder for chaufførerne, og det mødte glæde hos de danske politikere og arbejdsmarkedets parter.

Men udgangspunktet bør ikke ændre sig, understreger arbejdsmarkedets parter.

- Vi bliver tit skudt i skoene fra dansk side, at vi er usolidariske og uinteressede i, at andre får det bedre. Det mener jeg er vanvittigt forkert. Men det system, vi har i Danmark, er båret af, at vi har en autonomi, vi har fået tildelt af Folketinget, lød det tidligere på ugen fra Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening.

Topmødet begynder klokken 14.00 i dag og slutter i morgen eftermiddag.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk