Normalt er stemningen trykket, når der skal siges et sidste farvel.

Men smilet var bredt, da fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) her til formiddag kunne lægge det danske forsvarsforbehold endegyldigt i graven.

Det skete, da han sammen med EU's udenrigschef, Josep Borrell, kunne markere, at Danmark nu er blevet en del af medlemslandenes faste samarbejde på forsvarsområdet, også kendt som Pesco-samarbejdet.

Det blev etableret for fem et halvt år siden for at fremme medlemslandenes militære samarbejde og sikre, at de blev bedre til at koordinere deres forsvarspolitik. Men på grund af forsvarsforbeholdet har Danmark hidtil stået på sidelinjen.

Alt det ændrede sig 1. juni sidste år, hvor godt to ud af tre vælgere stemte for at afskaffe forbeholdet og derved blive en del af EU's fælles forsvarssamarbejde.

Og med dagens indlemmelse i Pesco er Danmark nu blevet et fuldgyldigt medlem af den fælles forsvarspolitik.

- Nu har vi ryddet alle forhindringer af bordet i forhold til at kunne at samarbejde på EU's forsvarsdimension. Så det er en rigtig god dag for Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Fra efterretningsskole til cyberteams

Der er 68 forskellige projekter under Pesco-paraplyen, som omhandler alt fra en fælles efterretningsskole i Grækenland til et rumænskledet projekt, der skal uddanne soldater i at beskytte sig mod eksempelvis kemiske eller nukleare angreb.

De danske politikere har i første omgang besluttet, at Danmark skal blive en del af to af dem.

Det ene har fokus på, hvordan medlemslandene kan blive bedre til hurtigt at flytte deres tropper på tværs af grænserne, mens det andet omhandler cybersikkerhed. Her vil Danmark nu bidrage til et hold af cybereksperter, der kan blive sendt til lande, som bliver udsat for cyberangreb.

Ifølge Christine Nissen, som forsker i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det en ny forsvarspolitisk spillebane, danskerne nu har fået adgang til.

- Det er ikke, fordi vi nu får et helt andet forsvar, men det giver den danske sikkerheds- og forsvarspolitik en ny dimension, som ikke har været der før. Tidligere har vi lagt os meget tæt op ad USA og Storbritannien i forhold til sikkerheds- og forsvarspolitikken. Men de partnere er blevet mere usikre kort i de senere år, og nu rykker vi i stedet nærmere de andre europæiske lande på området, siger hun.

Sidde med ved bordet

Denne "europæisering" af sikkerheds- og forsvarspolitikken sker på et tidspunkt, hvor den europæiske forsvarsindustri er under rivende udvikling, og hvor medlemslandene har øget fokusset på at styrke og udbygge deres forsvar som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Tidligere på året blev medlemslandene eksempelvis enige om at gå sammen om at købe artilleri og ammunition ind til de ukrainske styrker, hvilket er et nybrud i EU’s forsvarspolitik. Derudover har de besluttet at bruge millioner af euro fra EU-budgettet på at styrke den europæiske forsvarsindustri.

Ifølge Christine Nissen står de danske politikere og embedsfolk nu over for lidt af en oplæringsfase, i forhold til hvordan de skal bruge forsvarssamarbejdet på EU-området.

Men en ting er de konkrete projekter, Danmark nu kan være med i. Noget andet er, at politikerne nu får mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet, som de hidtil har været udelukket fra.

- Fremadrettet kommer Danmark til at have mulighed for at præge det overordnede samarbejde og være med i konkrete projekter, tilføjer hun.