Mens krigen raser videre i Ukraine, skal Rusland nu dirigere det organ, der vogter verdensfreden.

For i dag går formandskabet i FN's sikkerhedsråd nemlig videre - og det er Rusland, der overtager posten.

Og med en russer for enden af bordet i rådet den næste måned, kan det godt gå hen og blive rigtig akavet blandt rådets 15 medlemslande. Det fortæller Ole Wæver, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det vil blive udstillet meget klart, at et af de lande, der sidder med ved bordet og samtidig varetager den ledende post, også er årsagen til rådets største problem.

Det er ikke en aprilsnar, bare en del af rutinen

Ifølge Ole Wæver er rådets største problem nemlig Ruslands invasion af Ukraine, og derfor kommer det til at virke absurd, at de nu skal lede rådet. Men det kan der ikke laves om på.

- Selvom det er vældig irriterende, at det nu er dem, der skal sidde på formandsposten, er det en formalitet, de ikke kan komme uden om, siger Ole Wæver.

For som et af de fem faste medlemslande har Rusland vetoret og kan ikke ekskluderes fra rådet, forklarer Ole Wæver.

- Det er en beslutning, der blev truffet, dengang man konstruerede rådet efter Anden Verdenskrig. Så det her sker efter bogen - uanset hvor skrupskørt, det ser ud, siger han.

- Man kan ikke nægte dem posten eller smide dem ud. Det er væsentligt for organisationens effektivitet, at de stærkeste magter sidder med ved bordet. Faktisk var det roden til, at rådet kunne fungere under Den Kolde Krig.

Ikke en særlig magtfuld post

Sidste gang Rusland indtog formandssædet i FN's sikkerhedsråd, var for et år siden - blot få uger inden de invaderede Ukraine.

Formandsposten går nemlig på skift mellem medlemslandene hver måned. Og selvom posten lyder meget magtfuld, er opgaverne, der hører til, ikke synderligt betydningsfulde.

- Man varetager nogle administrative opgaver, men heldigvis er det ikke en særlig magtfuld post, siger Ole Wæver.

- Men selve absurditeten i, at Rusland nu har posten, puster til ilden og øger omverdenens kritik af landet endnu mere.

For selvom Rusland er et af de fem faste medlemslande, har de ikke særlig mange venner i rådet.

Få dage før Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, kaldte USA's FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, Putins beslutning om at sende såkaldte "fredsbevarende styrker" til den østlige del af landet for "nonsens".

I december 2022 fremsatte Ukraine et krav om, at ekskludere Rusland permanent som medlem af FN's sikkerhedsråd som konsekvens af deres invasion mod nabolandet.

To gange har Ukraines FN-ambassadør bedt rådet om et kort øjebliks stilhed for de Ukraine - begge gange afbrød den russiske FN-ambassadør.

Og i starten af det nye år stemte et overvældende flertal i FN for at fordømme russiske angreb og opfordrede til fred. En resolutionen, der blev vedtaget med 144 lande for, 32, som undlod at stemme, og syv, der stemte imod.

- Man må bare konstatere, at det er irriterende, at de nu endnu engang har formandskabet. Der er ikke noget at gøre, men det kommer til at koste på FN's legitimitet, siger Ole Wæver.

- Sjovt nok tænker Rusland jo, at de ikke har gjort noget forkert, og det giver dem sikkert nogle pluspoint på hjemmefronten, at de nu kan vise billeder af, at Rusland nu er inde i varmen igen.

Sidst FN's sikkerhedsråd var samlet var fredag. Her var der blevet indkaldt til hastemøde i forbindelse med Ruslands beslutning om at placere atomvåben i Belarus.

Videoen er fra mødet i sikkerhedsrådet sidste fredag.