I dag skal Lagarde til jobsamtale: Europa skal have en mere klimavenlig pengepolitik

Christine Lagarde står til at blive den næste formand for Den Europæiske Centralbank.

Christine Lagarde, der hidtil har været direktør for den Internationale Monetære Fond (IMF), ønsker en mere grøn pengepolitik hos ECB. Her ses hun med den amerikanske præsident, Donald Trump, der er skeptisk over de menneskeskabte klimaforandringer. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Klimaforandringerne er et af de største problemer, verden står overfor, og derfor bør Den Europæiske Centralbank (ECB) også hjælpe aktivt til med at få dem løst.

Det mener Christine Lagarde, der i forsommeren blev nomineret til posten som ny formand for den magtfulde centralbank.

Her til formiddag skal den franske politiker, der tidligere har været økonomi- og finansminister i Frankrig og administrerende direktør for den Internationale Monetære Fond (IMF), til jobsamtale hos Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg.

Men allerede inden dagens høring har Christine Lagarde givet en række skriftlige svar på parlamentarikernes spørgsmål, heriblandt om centralbankens fremtidige rolle i forhold til den globale opvarmning.

Og hun åbner nu for en grønnere og mere klimavenlig linje i den europæiske pengepolitik.

- Klimaforandringerne er en af de mest presserende, globale udfordringer, samfundet står over for i dag. Jeg mener derfor, at alle offentlige og private institutioner bør handle – inden for deres mandater – for at tackle det, skriver hun i sit skriftlige svar til europaparlamentarikerne.

Her understreger Christine Lagarde, at ECB bør "bidrage væsentligt" til klimaindsatsen og "afsætte betydelige ressourcer" til processen.

- Hele diskussionen, om hvorvidt – og i givet fald hvordan – centralbanker og banktilsyn kan bidrage til mindske klimaforandringerne, er på et tidligt stadium. Men det bør ses som en prioritet, skriver hun.

Christine Lagarde står til at overtage formandsposten for ECB Mario Draghi. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Ingen hånd på kogepladen

ECB er centralbanken for de 19 EU-lande, heriblandt Tyskland, Frankrig og Holland, der har indført euroen som deres møntfod.

Den har blandt andet til opgave at fastlægge og gennemføre pengepolitikken i euroområdet, og den er en af de mest magtfulde centralbanker i verden.

Ifølge Søren Hove Ravn, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og kender af ECB, er det nyt, at en – efter alt at dømme – kommende ECB-formand så aktivt forholder sig til de menneskeskabte klimaforandringer.

Men han understreger, at Christine Lagarde ikke har planer om at strække sig længere, end de europæiske politikere giver hende lov til.

- Lagarde understreger flere gange, at hun vil holde sig ind for ECB’s mandat, som er nedfældet i traktaterne. Derfor er der ikke tale om et egentligt regimeskifte, og man skal ikke forvente, at ECB kommer til at træffe markant anderledes beslutninger fremover, siger han.

Christine Lagarde bliver blandt andet spurgt ind til, om centralbanken i højere grad vil købe grønne værdipapirer i forbindelse med eventuelle fremtidige pengepolitiske opkøbsprogrammer.

Her åbner hun ifølge Søren Hove Ravn for, at hun vil se på det, men hun lover ikke noget.

- Hun understreger, at der er tale om politiske beslutninger, der til syvende og sidst skal ligge hos stats- og regeringscheferne. Derfor lægger hun ikke hånden på kogepladen i sine svar, siger han.

Balancerer på en politisk knivsæg

Det er EU’s stats- og regeringschefer, der skal sige endelig god for den nye ECB-formand, men Europa-Parlamentet skal tages med på råd.

Men ifølge Fredrik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit med fokus på blandt andet global økonomi og investeringsforhold, balancerer Christine Lagarde lige på kanten i sine svar til europaparlamentarikerne.

Det er nemlig ikke hendes rolle som ECB-formand at føre politik, understreger han.

- Lagarde bliver en embedsmand i systemet, og hun skal sikre, at der bliver holdt gang i den europæiske økonomi. Her lyder det mere som om, at hun vil være politiker, og derfor forholder jeg mig lidt tvivlende, siger Fredrik Engholm og understreger, at der bliver nok for hende at se til, hvis hun overtager posten efter den nuværende formand, Mario Draghi.

- Væksten i Europa er aftaget betydeligt det seneste år, og vi er ikke mange nye negative chok fra, at vi står i en ny økonomisk nedtur. Tyskland, der har været en af vækstmotorerne i regionen, er særligt hårdt ramt og tæt på recession, og brexit og handelskrigen bidrager til at også fremtiden er ganske usikker, siger han og fortsætter:

- Jeg kan godt være bekymret for, om Lagarde, der er uddannet jurist, har den samme brede forståelse for økonomi og de finansielle markeder, som hendes forgænger har. Jeg tror grundlæggende ikke, at hun bliver så stærk som Draghi. Og det er skidt nyt for Europa, der desværre er ekstrem afhængig af, at netop ECB skubber på, når væksten er svag.

Hvis Christine Lagarde får jobbet, tiltræder hun den 1. november i år. Hun kommer til at sidde i otte år og bliver den første kvinde på posten.

Det affødte overskrifter verden over, da Christine Lagarde tidligere på året ignorerede den amerikanske førstedatter, Ivanka Trump, under en samtale med flere stats- og regeringsledere.