I dag træder historisk klimaaftale i kraft

Men der skal meget mere til for at bekæmpe global opvarmning, siger klimaminister.

Målet med klimaaftalen er at bremse den globale opvarmning, der blandt andet har fået indlandsisen til at smelte. (Foto: Christian Brøndum © Scanpix)

Der blev jublet og hujet højlydt, da alle verdens lande i december sidste år blev enige om den historiske klimaaftale på FN’s klimatopmøde i Paris.

Efter to ugers intense forhandlinger og godt 20 års forarbejde blev der nikket ja til aftalen, der skal sætte en stopper for den globale opvarmning.

I dag, mindre end et år efter, træder aftalen så formelt set i kraft på verdensplan. Det sker, fordi 94 lande, der samlet set udleder mere end 60 procent af verdens samlede drivhusgasser, har blåstemplet aftalen i deres nationale parlamenter.

Danmark er blandt de lande, der har tilsluttet sig klimaaftalen, og som nu er juridisk forpligtet til at overholde den.

Selvom klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er glad for, at den nu træder i kraft, så er den i sig selv ikke nok, hvis klimaforandringerne for alvor skal bekæmpes.

- Hvis denne opgave skal lykkes, er det ikke nok, at stats- og regeringschefer mødes og bliver enige. Det er en langt større opgave, som ikke blot tællere politikere og forskere, men at vi alle sammen tænker klimaet mere ind i den måde, vi lever på i hverdagen, siger ministeren og understreger, at vores tilværelse ikke bliver ændret drastisk fra den ene dag til den anden, blot fordi klimaaftalen træder i kraft..

- Men det betyder, at der kommer et dansk og internationalt fokus på, hvordan vi kan reducere udledningen af drivhusgasser, siger Lars Christian Lilleholt.

Ligger lunt i klimasvinget

Sidste år blev verdenslandene enige om, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius – og helst mindre end 1,5 grader – i forhold til tiden før industrialiseringen tog fat i 1800-tallet.

Men hvis man lægger alle landenes nuværende klimaambitioner sammen, så vil gennemsnitstemperaturen ifølge FN's beregninger stige med mellem 3,0 og 3,5 grader celsius i 2100.

Danmark har i mange år været blandt de førende lande på klimaområdet. Men sidste år blev Venstre-regeringen kritiseret på klimatopmødet i Paris for at have slækket på de grønne ambitioner.

Hvor den forhenværende SR-regering gik efter at reducere CO2-udledningen med 40 procent i 2020 i forhold til udledningensniveauet i 1990, vil Venstre reducere den med 37 procent.

Men ifølge Lars Christian Lilleholt ligger Danmark stadig ”rigtig lunt i svinget” i forhold til verdens andre lande. Og han understreger, at vi på EU-plan har forpligtet os til at reducere udledningerne med 20 procent i 2020.

- Det når vi langt over. Om det så bliver 37, 38, 39 eller 40 procent, kan jeg ikke sig præcist i dag. Sidste år viste en basisfremskrivning, at vi ville ende på 40 procent. I år er der blevet truffet nogle beslutninger, som muligvis trækker i den anden retning, siger ministeren og fortsætter:

- Men samlet set ligger Danmark rigtig højt, og når jeg er ude at tale med mine europæiske kollegaer, så ligger vi absolut i førerfeltet.

Klimaaftalen træder i kraft blot tre dage før, at FN’s nye klimatopmøde, COP22, løber af stablen i Marrakech i Marokko. Det varer frem til fredag den 18. november.

Facebook
Twitter