Det begyndte med en kommentar hist og her. Men der gik ikke længe, før det var på alles læber i Danmark.

Og da statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af ugen besøgte den amerikanske præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus, så var der især ét spørgsmål som både danske og internationale medier ville have svar på.

- Er Mette Frederiksen kandidat til posten som Nato’s næste generalsekretær?

Hverken statsministeren eller præsidenten ville bekræfte et potentielt dansk kandidatur, Mette Frederiksen faktisk benægter det, men én ting er sikkert: Forsvarsalliancen skal have en ny generalsekretær, og de 31 medlemslande skulle meget gerne være enige inden Nato-topmødet i Vilnius, Litauen den 11. juli.

Da man ikke stiller officielt op som kandidat til posten som Nato's generalsekretær, og hele processen foregår bag lukkede døre, så er der tale om gisninger, rygter og formodninger. Og her er det altså langt fra kun Mette Frederiksen, der bliver nævnt som kandidat til posten.

Lad os se på hvilke politikere de internationale medier holder øje med lige nu.

En britisk generalsekretær?

De sidste ni år har Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg siddet på den vigtige post som Nato’s generalsekretær.

I februar bekræftede generalsekretæren, at hans embedsperiode slutter i oktober i år, og at han ikke vil søge endnu en forlængelse af sit mandat. Siden den udmelding har internationale medier spekuleret i, hvem der mon skal overtage posten.

Et af de mest nævnte navne i internationale medier – udover Mette Frederiksen – er Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace.

Ben Wallace har nemlig selv givet udtryk for, at han er interesseret i jobbet.

- Jeg har altid sagt, at det er et godt job. Det er et job, som jeg gerne vil have. Men jeg elsker også det job, jeg har nu, sagde han i sidste uge til det tyske nyhedsbureau dpa.

Ben Wallace har været medlem af Underhuset i Det Britiske Parlament siden 2005, og er det eneste medlem, der har haft den samme ministerpost gennem tre premierministre. Han bliver i internationale medier beskrevet som en vellidt politiker, både blandt kolleger og internationale partnere.

Men selvom Ben Wallace har de fornødne kvaliteter på det militære område, så det er langt fra det vigtigste, når vi taler om kvalifikationer til posten. Det forklarer DR's internationale korrespondent Steffen Gram.

- Det er ikke et militært job. Det er et politisk job, siger han.

Grunden til, at det ikke er en amerikaner, der sidder som generalsekretær, er, at amerikanerne sidder på den militære del, forklarer korrespondenten.

- Den øverstkommanderende i Nato er altid amerikaner, siger Steffen Gram.

Og så er det altså typisk en europæer, der står for den civile del af forsvarsalliancen. Det kræver derfor en politiker, der er vant til at operere i det politiske landskab, ikke nødvendigvis det militære.

Rasmus Brun Pedersen, som er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, kalder Ben Wallace for "en outsider", og pointerer, at Brexit kan blive et problem for ham.

- Man leder efter en, der kan samle medlemslandene. Man kan forestille sig, at nogle europæiske lande ikke mener, at man skal belønne Storbritannien efter Brexit, siger han.

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, har torsdag været i Washington D.C., hvor han mødes med USA’s præsident, Joe Biden. Her spekulerer britiske medier i, om han mon er ude og sige god for sin forsvarsminister.

Efter mødet mellem de to blev Joe Biden spurgt ind til, om det var på tide, at Nato får en britisk generalsekretær.

- Måske, lød svaret fra den amerikanske præsident.

Et langt og et kort CV

Det er absolut afgørende, at der er tale om en erfaren og dreven politiker, som har vist, at han eller hun er i stand til at gennemføre store politiske beslutninger, forklarer både Rasmus Brun Pedersen og Steffen Gram.

Og netop derfor er den hollandske premierminister, Mark Rutte, også et navn, der bliver gentaget i medierne.

Han er Hollands længst siddende premierminister, og har ifølge Steffen Gram tilstrækkelig erfaring både politisk og internationalt.

Rasmus Brun Pedersen peger også på, at Holland har en god "track record" med Nato, og at premierministeren har et bredt og imponerende cv.

- Det kunne godt blive ham, siger Rasmus Brun Pedersen.

Et andet navn, der også er nævnt et par gange i flere medier, er Estlands premierminister, Kaja Kallas. Hun har særligt markeret sig på det seneste ved at gå i offentlige og internationale debatter om, hvordan man skal forholde sig til Rusland.

Men hendes stærke verbale angreb på Rusland, kan være et problem, mener Rasmus Brun Pedersen.

- Jeg tror, at der er for mange, der ser, at Estland har kørt en for hård linje over for Rusland. Og så har hun også mangler på cv’et siger han.

Rasmus Brun Pedersen forklarer, at det er vigtigt, at den person, som bliver valgt, skal have en god balancegang – hverken for bombastisk eller for stille.

- Det kræver slagkraft, men det kræver også, at du er en god diplomat, der kan få alle medlemslande til at trække i samme retning, uanset om man sidder i Ankara eller Oslo, siger han.

Hvem ellers?

Udover Kaja Kallas og Mette Frederiksen, så er der også andre kvinder, som er blevet nævnt. Nato har aldrig haft en kvindelig generalsekretær før.

Canadas vicepremierminister, Chrystia Freeland, og EU's Kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, bliver blandt andet nævnt i medierne.

Chrystia Freeland har dog ikke siddet højt nok oppe eller administreret en regering, og det kan være en hæmsko for hende, siger Steffen Gram.

Rasmus Brun Pedersen påpeger også, at Canada kan ses som alt for tæt på amerikanerne, og at man holder fast i, at generalsekretæren skal komme fra et europæisk land.

Det modsatte gør sig gældende for tyske Ursula Von der Leyen. Hun har som EU’s Kommissionsformand været vant til at navigere i international politik og med lande i øst og vest.

Von der Leyen har dog selv afvist at være kandidat eller interesseret i posten.

- Jeg nød meget at arbejde i Nato som forsvarsminister, men jeg er absolut ikke tilgængelig til det job. Min plads er i Europa, sagde hun tirsdag til det tyske medie WDR.

Andre navne, som er blevet nævnt i forbindelse med udskiftningen af posten som generalsekretær, er Rumæniens præsident, Klaus Johannis, Slovakiets præsident, Zuzana Caputova, og Litauens premierminister, Ingrida Simonyte.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, bliver også nævnt, men da der netop er udskrevet valg i Spanien, vurderer mange eksperter, at det ikke vil være muligt for Sánchez at føre dobbelt valgkamp.

Uanset hvem det ender med, så peger eksperter på, at man leder efter en person, der kan være forsvarsalliancens ansigt og stemme udadtil. Nato's generalsekretær er ikke personen, der bestemmer, men den, der administrerer og dermed er i stand til at samarbejde med samtlige 31 medlemslande.

- Personen skal have ledererfaring på det højeste niveau, skabe legitimitet og være i stand til at koordinere internt, siger Rasmus Brun Pedersen.

Og sidst, men ikke mindst, så kræver det også, at personen har en positiv relation til Washington D.C. For i sidste ende er det afgørende, at amerikanerne kan nikke ja til personen.