Bananer fra Ecuador sprøjtes med pesticider, hvoraf mange er særligt giftige.

Syv er ulovlige i EU, og hele 18 er ifølge Miljøstyrelsen forbudte i Danmark.

Pesticiderne påføres med fly, der sprøjter giften ud over Ecuadors flere end 5000 bananplantager.

Giften rammer både bananarbejdere og lokalbefolkningen, så de bliver syge. En praksis, der heller ikke er lovlig i Danmark af hensyn til miljø og mennesker.

Flere af pesticiderne, der anvendes i Ecuadors bananplantager, er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kræftfremkaldende eller har lignende alvorlige bivirkninger.

Tonsvis af bananer, der produceret under de forhold, havner i danske supermarkeder.

Det er DR’s P1 Orientering, der i samarbejde med det uafhængige og undersøgende medie Danwatch har undersøgt forholdene omkring Ecuadors bananproduktion.

Lægerne trækker i land

Alle de mennesker, Danwatch taler med, og som oplever at være blevet syge af pesticiderne i banan-produktionen, fortæller en lignende historie. At lægerne uofficielt bekræfter, at pesticiderne er skyld i deres sygdomme, men når tidspunktet kommer til at få det på skrift, trækker lægerne i land.

Der er mange penge i bananer i Ecuador, og de færreste har mod på at lægge sig ud med den magtfulde industri - slet ikke, hvis man bor og arbejder i en af landets bananprovinser.

Under arbejdet i bananplantagerne blev arbejderen Efren Velez Cedeño adskillige gange badet i støvregnen af pesticider. Nu er han alvorligt syg med en leversygdom og kan ikke arbejde mere.

- Det brænder på huden. Svier og klør. Vi fik aldrig nogensinde af vide på forhånd, at nu ville der blive sprayet fra flyene. Aldrig. Vi måtte gemme os under noget plastik eller et halvtag, fortæller Efren Velez Cedeño, der har arbejdet i plantagerne i 30 år, ind til han blev så syg at han måtte stoppe.

Landsbyen San Pedro de la Y i Ecuador ligger omkranset af bananplantager.

De fleste af beboerne arbejder i bananindustrien. Bananerne er deres levebrød og deres forbandelse, fordi alle, der lever af arbejdet i plantagerne, risikerer at blive syge af dem. Enkelte dør.

San Pedro de la Y er en helt almindelig ecuadoriansk bananlandsby. Omkranset af bananplantager. Lyden af små propelfly, der sprøjter markerne med pesticider er helt almindelig her.

San Pedro de la Y ligger i en af Ecuadors tre bananprovinser, Los Rios, hvor størstedelen af Ecuadors bananer kommer fra. Provinsen har en markant højere andel af kræftsyge, og her bliver født flere børn med deformiteter end i nogen anden provins.

Eksperter er enige om, at der er en sammenhæng mellem de alvorlige lidelser og flyene, der sprøjter de toksiske pesticider udover bananmarkerne.

Sara med sin søn Brandon. Han går i 6. klasse almindelig skole, men kan hverken læse eller skrive. (Foto: Danwatch /Jesper Nymark)

"Han døde, fordi han fik pesticider i ansigtet"

I et af husene bor en kvinde, der hedder Sara.

Det er ydmyge forhold familien bor under – ligesom resten af landsbyens beboere. Et indrammet fotografi af en mand hænger på væggen lige indenfor døren.

- Jeg er søster til ham, siger Sara. Han døde, fordi han fik pesticider i ansigtet.

Sara er 40 år, og hun har boet her i landsbyen i 13 år. Hun har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun fortæller om sin bror.

Og hun fortæller om sin søn, der er født med handicap, ligesom så mange andre børn her i landsbyen blandt de grønne bananpalmer.

- Min søn har hjerteproblemer, testiklerne faldt ikke ned, som de skulle, og han har en svulst i hovedet. Det hele er meget kompliceret.

- Han er blevet opereret én gang og skal opereres tre gange mere. Jeg ved ikke, hvor jeg skal få penge til alle de behandlinger fra?, spørger hun.

Saras handicappede søn Brandon er ti år gammel. Når man betragter ham på afstand, ligner han en fem-årig.

- Det er ham. Han vokser ikke ret meget. Brandon blev født i ottende måned og tilbragte den første tid i kuvøse, siger hun.

Nysgerrig efter mere?

Du kan høre hele historien om konsekvenserne af den farlige sprøjtegift i bananlandsbyerne i Ecuador i P1 Orientering.

Mens vi taler med Sara, hører vi fly ovenover os. De sprøjter bananplantagerne omkring den lille landsby. Og her ligger problemet ifølge både eksperter og landsbyboerne selv, begravet.

- Når vi hører sprøjteflyene, gemmer vi os indendøre. Men de burde advare, inden de sprøjter. Og ja, de burde jo ikke sprøjte henover vores landsby, men henover bananplanterne.

- Vi er omkranset af bananplantager, det er problemet. Jeg tror min søns problemer har med sprøjtemidlerne at gøre. Tidligere sprøjtede de lige ned i vores brønd. Lægerne sagde til mig, at det var dét, der var årsagen. At når man arbejder med kemikalierne og bliver gravid, fødes barnet med deformiteter, siger hun.

Nogle af de sundhedskonsekvenser, som toksikologer og epidemiologer advarer om ved pesticider, er aborter, for tidlige fødsler og børn født med deformiteter og handicap.

Men landsbyboerne siger, at lægerne ikke vil bekræfte eksperternes vurderinger og slet ikke skrive det ned, så patienterne får det på skrift, så det er svært for lokalbefolkningen at reagere.

Brandon går i sjette klasse og har lige lært at skrive sit navn.

- Jeg tager ham i skole, så han kan få venner, fortæller Sara.

Tårerne løber igen, når vi taler om sønnens fremtid.

- Det er det sværeste spørgsmål. Hvad skal der blive af ham, når jeg ikke er her længere? Jeg har ikke svar på det.

Rapport: 11 gange så stor risiko i bananprovinser

Adolfo Maldonado er tropelæge og forfatter til flere studier om helbredskonsekvenser hos bananarbejdere og lokalbefolkningen for brugen af pesticider i bananproduktionen i Ecuador.

Han nikker genkendende til Saras manglende information om årsagerne til hendes søn og brors skader.

- Det er meget svært at bekræfte 100 procent at en bestemt sygdom eller skade skyldes pesticider. Men disse genetiske problemer er typiske konsekvenser af pesticiderne. Og de markant hyppigere sygdomstilfælde er jo meget påfaldende i de her områder, siger Adolfo Maldonado.

I 2007 var Maldonado medforfatter til en rapport, der viste, at andelen af børn født med misdannelser på landsplan i Ecuador dengang var på 0,22 procent - i bananprovinserne er 2,58 procent risiko for at føde et barn med en misdannelse.

Altså en 11 gange så stor risiko.

I et af nabohusene bor Gregoria Ramírez, hun er 45 år, og hun har tidligere arbejdet 11 år i en bananplantage. Hun er mor til fire børn.

Den 9. marts 2011 ændredes hendes og familiens liv for altid. Gregorias fjerde barn, Taison, blev født med adskillige deformiteter. Hul i rygsøjlen, en manglende testikel og en fod, som sidder forkert.

Gregoria Ramírezs søn Taison, som blev diagnosticeret med hydrocephalus få dage efter fødslen. (Foto: Danwatch /Jesper Nymark)

- Jeg spurgte på hospitalet, hvad det skyldtes, og de sagde, at det skyldes kemikalierne og spurgte mig, om jeg havde arbejdet med bananer, siger Gregoria.

- Jeg fortalte, at ja, jeg arbejdede i en bananplantage, og det samme gjorde min mand. Lægerne sagde til mig, at det var dét, der var årsagen.

Det var heller ikke muligt for Gregoria at få udleveret på skrift fra lægerne, at hendes søns sygdomme hænger sammen med pesticiderne.

Men hun har lægeerklæringer for sønnen Taison, som vi viser til tropelægen Adolfo Maldonado.

Han er ikke i tvivl.

- Det er helt typiske symptomer af påvirkning fra de her pesticider, siger Adolfo Maldonado.

Siden Taison blev født syg, har Gregoria ikke været tilbage på arbejdet i plantagen. Hun dedikerer al sin tid til at passe sønnen, som nu er blevet seks år. Han går stadig med ble og skal nok gøre det resten af livet, fortæller Gregoria.

- Hvem ved, hvor længe hans liv vil vare, siger hun.

Hendes mand og to af deres børn arbejder stadig i plantagen. Han ønsker ikke at medvirke i Danwatchs undersøgelse, for han er bange for at miste sit arbejde og få problemer ved at tale med en journalist om de her ting.

"Det er forkert, at de sprøjter"

Her i landsbyen er beboerne vant til de ugentlige overflyvninger af sprøjteflyene.

- Det er forkert, at de sprøjter. Når sprøjteflyet kommet gemmer vi os i huset, for det stinker. Lugten kommer også ind i huset. Væsken lægger sig på planterne og ovenpå vandet i floden som olie. Jeg synes, at det er forkert, men der er ikke andet arbejde her. De bliver nødt til at arbejde der, siger han.

Eduardo Ledesma er formand for Ecuadors banan-eksportører mener ikke at der er nogen plantager i Ecuador der bruger pesticider der er ulovlige i EU:

- Hvis de er forbudt af EU, kan jeg forsikre jer om, at de ikke bruges her. Og i så fald fortæl mig navnet på produktet og bananproducenten. Fortæl mig, hvem de er. Hvis du er en god journalist, fortæl mig det. Mine partnere anvender ikke pesticider, der forbydes af EU.

Om hvorvidt folk bliver ramt af pesticiderne når der bliver sprøjtet siger Eduardo Ledesma er formand for Ecuadors banan-eksportører:

- Det er løgn, det er løgn, fordi arbejderne får besked, der er ingen, der er så dumme, at de gør det.Pesticiderne kommer fra fly med en GPS, der styrer, hvor pesticiderne skal lande,. Hvis der blev sprøjtet over befolkede områder eller på en uansvarlig måde, ville det nok ske, at bananarbejderne blev ramt. Det er falske informationer fra konkurrerende lande, der ønsker at skade Ecuador.

Sara og Gregoria og alle de andre i bananlandsbyen San Pedro de la Y ved godt, at det er noget giftigt stads der kommer ned fra himmelen, og som man står med til dagligt, men der er ikke andet arbejde for de fattige uden uddannelse.

Det er den eneste måde, man kan tjene penge.

I San Pedro de la Y både lever og dør man af bananerne.