I frontlinjen i Ecuadors coronakrise: Mindst 80 læger, 12 journalister og mere end 100 chauffører har mistet livet

Coronavirusset hærger fortsat det sydamerikanske land Ecuador.

- Hvornår er din deadline? Jeg sender den opdaterede liste senere så. For tallet kan sagtens stige.

Sådan lyder beskeden fra Maria Fernanda Almeida fra NGO'en Fundamedios, som arbejder for at sikre ytringsfriheden i Ecuador. I øjeblikket er en vigtig del af deres arbejde at informere om journalister, der er døde under coronakrisen i Guayaquil, Ecuadors største by.

Indtil videre er dette triste tal 12, og der er 20 bekræftede Covid-19-smittede journalister. Flere af de døde var testet positive for Covid-19. Andre døde med Covid-19 symptomer.

- Det er ikke fordi, at journalisters liv er vigtigere end alle de mange andre, der er døde i det her nødstilfælde. Men fordi journalister spiller en vigtig social rolle i samfundet, i demokratiet, siger Cesar Ricuarte, CEO for Fundamedios.

- Så staten har en særlig forpligtelse til at beskytte dem, så de kan udføre deres arbejde. Og dét har de ikke levet op til i Guayaquil. Det er vigtigt, vi analyserer situationen i Guayaquil, så ikke den gentager sig andre steder.

Det officielle dødstal er ifølge Johns Hopkins University 576, men det forventes, at der er et stort mørketal. Alligevel har myndighederne i det sydamerikanske land besluttet, at samfundet så småt skal genåbne fra den 4. maj. Det sker, fordi økonomien er så hårdt presset af nedlukningen.

Høj dødelighed blandt læger

En anden udsat gruppe i pandemien er sundhedspersonalet. Ifølge Guayas provinsens regionale lægeorganisation har mindst 80 læger mistet livet i områdets coronakrise, som ifølge beregninger fra New York Times, er blandt verdens værste.

I Ecuadors største by Guayaquil kan bedemænd og kirkegårde ikke følge med de mange coronarelaterede dødsfald. Det kan du se i Horisont på DRTV.

Én af dem, som står frontlinjen, er en 27- årig læge, som ikke ønsker at få sit navn frem af frygt for at miste sit arbejde. Vi kalder ham Juan. Inden Covid-19 krisen var den 27- årige læge arbejdsløs og boede i en anden kystby, men da der begyndte at være mangel på sundhedspersonale i Guayaquil på grund af smittede læger og en voldsom stigning i patienter på grund af Covid-19 pandemien, slog Juan til.

Han begyndte at arbejde på Teodoro Maldonado Carbo hospitalet i Guayaquil i begyndelsen af april. Han dykkede ned i den allerværste tid i byens coronakrise og husker sin første vagt:

- Der var ikke plads til patienterne i sengene, de måtte sidde på stole og kørestole med deres iltapparater. Og portørerne kunne ikke nå at fjerne de døde. På et tidspunkt lå der 30-40 døde i hospitalsgangene i et døgns tid, fortæller Juan.

To læger venter foran et hospital i byen Guayaquil. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)
To læger venter foran et hospital i byen Guayaquil. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)

Ifølge Guayas’ lægeorganisation er der over 700 smittede læger i provinsen. Juan er netop testet negativ, men for mange kollegaer har resultatet været det modsatte.

- Jeg er bange. Men jeg tror meget på statistik. Det giver mig håb at tænke på, at jeg er ung. Jeg passer så godt som muligt på ikke at blive smittet. Og jeg føler mig overbevist om, at mit immunsystem kan klare, hvis jeg bliver smittet med Covid-19.

Han fortæller også, at hospitalets Covid-19 tests kun rækker til sundhedspersonalet.

- Så når patienterne dør med luftvejsproblemer, kommer vi aldrig til at vide, hvor mange af dem, der havde Covid-19, siger Juan.

Han fortæller også, at de kun har ét sæt arbejdstøj til 24 timers vagter. Så enten må de vælge at genbruge tøjet efter de har spist, med de risici, det medfører. Eller ikke spise.

Juan bor i øjeblikket alene i sin søsters lejelejlighed, mens hun er hos familien i kystbyen. Han fortæller også, at mange kollegaer er bange for at udsætte deres familier for smitte, når de kommer hjem efter arbejdet med Covid-19 patierne på hospitalet. For Juan og kollegaerne er det en ekstremt stressende og bekymrende tid som læge i Ecuador.

En mand er ankommet til ét af Ecuadors såkaldte covid-19 hospitaler, Los Ceibos, på bagsædet af en bil, som sønnen kører. Faren Juan er død på vejen med corona-symptomer, ifølge sønnen. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)
En mand er ankommet til ét af Ecuadors såkaldte covid-19 hospitaler, Los Ceibos, på bagsædet af en bil, som sønnen kører. Faren Juan er død på vejen med corona-symptomer, ifølge sønnen. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)

Alligevel er han overbevist om, at han gør det rigtige:

- Min familie er meget forestående overfor mit dilemma. Som læge kan vi ikke løbe fra vores ansvar midt en pandemi. Folk har brug for os nu. Jeg er er stolt over at arbejde som læge i denne periode, og det tror jeg også, at min familie er.

Tilbage til journalisterne

Som det var tilfældet med de andre patienter på hospitalet, så var det kun nogle af dem, der nåede at blive testet positive for coronavirus, men billedet er det samme. De er døde med coronasymptomer – som blandt andet er luftvejsproblemer.

- De fleste af journalisterne menes at være blevet smittet, mens de var på arbejde. Men man kan ikke vide det med sikkerhed, udtaler Cesar Ricuarte fra Fundamedios.

Da jeg opholdt mig i Guayaquil for at rapportere om, hvordan coronakrisen har ramt byen hårdt, slog det mig, at der ikke var andre journalister.

Foran mine øjne udspillede sig en voldsom menneskelig katastrofe og der var ingen journalister til at fortælle resten af Ecuador og verden om det. Samtidig fik jeg hele tiden spørgsmålet fra venner og bekendte i Ecuador og i andre dele af verden – kan det virkelig passe, dét med de mange døde og alle ligene i hjemmene i Ecuador? Eller er det Fake News? Det virkede ekstra vigtigt at være lige netop dér som journalist. Og der var ingen journalister.

- Der var journalister på gaden indtil slutningen af marts, fortæller Cesar Ricaurte fra Fundamedios.

- Så begyndte vi at se flere tilfælde af smittede og dødsfald, og journalisterne begyndte at holde sig hjemme. Det var en form for selvcensur, journalisterne var simpelthen skrækslagne og havde ikke beskyttelsesudstyr.

Den beskrivelse bekræftes af en journalist fra Guayaquil fra avisen Expreso:

- Folk er simpelthen bange. Mange er hjemme med depressioner, fordi deres venner og kollegaer er døde. De fleste har ikke sikkerhedsudstyr. Journalisterne tør ikke arbejde under de forhold, de vil ikke risikere deres liv, fortæller Blanca Moncada.

Journalist Blanca Moncada (th) fra avisen Expreso og Edison Choco, fotograf fra tv-stationen Teleamazonas uden for én af kirkegårdene i Guayaquil. De er nogle af de få mediefolk, der er på gaden for at dække corona-krisen i Guayaquil. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)
Journalist Blanca Moncada (th) fra avisen Expreso og Edison Choco, fotograf fra tv-stationen Teleamazonas uden for én af kirkegårdene i Guayaquil. De er nogle af de få mediefolk, der er på gaden for at dække corona-krisen i Guayaquil. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)

Én af hendes kollegaer chauffør Omar Paredes, døde i begyndelsen af april.

- Et afgørende øjeblik for mig under den her i forvejen voldsomme krise i min by var, da jeg mistede en af mine nære venner fra arbejdet, Omar Paredes. Der var ingen, der kunne hjælpe med at skaffe en ilttank til ham den sidste aften.

Det er svært for Blanca at tale om Omar Paredes uden at få blanke øjne. Og det påvirker hendes eget virke som journalist i pandemien:

- Selvfølgelig er jeg bange. Bange for at være smittet uden symptomer og smitte andre. Forestil dig - én af mine skolekammerater er døde. Flere venner er døde. Omar er død. Det er alt for mange. Jeg bliver bange, jeg er jo ikke fritaget for, at der kan ske mig noget,” siger Blanca Moncada.

Også buschauffører er udsatte

I Guayaquil viste en anden gruppe sig også særligt udsatte, nemlig byens bus- og taxachauffører. Mindst 100 taxachauffører har ifølge den lokale fagforening mistet livet, og ifølge en organisation af byens buschauffører har ti chauffører mistet livet i Covid-19-krisen

Organisationen klager desuden over, hvordan chaufførerne mangler sikkerhedsforanstaltninger og -udstyr i deres arbejde. Den offentlige transport har været indstillet en måneds tid, siden landet praktisk talt lukkede ned på grund af corona-krisen.

Cesar Ricaurte, fra Fundamedios peger på en række årsager til journalisterne, der er døde i forbindelse med coronavirus-krisen i Guayaquil: I begyndelsen blev der holdt massive sportsevents og flere af de smittede journalister var sportsjournalister, som ikke var beskyttede.

En anden gruppe af de døde journalister dækkede de mange ecuadorianere, der kom hjem fra andre lande i begyndelsen af Covid-19-krisen. Og en tredje gruppe er reportere, som var på gaden for at interviewe folk, berørte af selve sygdommen.

- Det er kun få af de største medier, som har givet journalisterne sikkerhedsudstyr. Langt størstedelen af medierne er mindre og de beskytter ikke deres journalister, siger Cesar Ricuarte.

Én af de andre journalister, som er døde i Guayaquils voldsomme corona-mareridt er Augusto Itúrburu (40), sportsjournalist på avisen El Telégrafo i Guayaquil. Han døde i midten af april på hospitalet, efter nogle ugers hospitalsindlæggelse og efter at være testet Covid-19-positiv.

Nestor Espinoza (48) redaktør på samme avis, havde kendt Augusto tre årtier. De to spiste altid frokost sammen og sidste gang, de så hinanden, var også over en frokost den 12. marts. Augusto havde været sløj nogle dage.

Det kom til at være den sidste gang de to nære venner så hinanden. De efterfølgende dage er Augusto til lægen. Den 23. marts ender han med at blive indlagt på hospitalet, senere kommer han på intensiv og fem dage senere bliver han testet positiv for Covid-19.

- Det har virkelig været hårdt for mig at miste Augusto. Han var som en lillebror for mig.

Da den første Covid-19-smittede i Ecuador bekræftes i byen Babahoyo, bliver der sendt en masse journalister til byen uden beskyttelsesudstyr:

- De journalister var virkelig udsatte. Senere viste det sig, at flere familiemedlemmer til patient 0 også var smittede, fortæller Nestor Espinoza.

Næsten 7.000 personer er døde i Guayas-provinsen den seneste måned, hvor Guayaquil er den største by. Det er fortsat uklart, hvor mange af dødsfaldene, der er direkte Covid-19 relaterede. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)
Næsten 7.000 personer er døde i Guayas-provinsen den seneste måned, hvor Guayaquil er den største by. Det er fortsat uklart, hvor mange af dødsfaldene, der er direkte Covid-19 relaterede. (Foto: Ivan Castaneira © Ivan Castaneira)

Og hvad med ansvaret for de døde journalister?

- Det er et delt ansvar, mellem medierne, der ikke har beskyttet journalisterne, staten, som ikke har været med til at skabe sikre forhold – og journalisterne, som har et delansvar for at beskytte sig selv, mener Cesar Ricuarte fra Fundamedios.

Journalisten Nestor har arbejdet hjemme fra den seneste måned.

- Jeg besluttede ikke at udsætte mig selv for den risiko. Jeg er bekymret over, at medierne ikke har givet beskyttelsesudstyr til journalisterne. Augusto burde ikke være død. Mon de har givet ham den nødvendige medicin? Hans død er lige så forkert og uretfærdig som de flere andre tusinde, der er døde her i Guayaquil, siger Nestor Espinoza.

Facebook
Twitter