(Foto: © Adriano Machado)

'I har stjålet valget': Brasiliens kongres stormet

Søndag aften dansk tid stormede demonstranter den brasilianske kongres.

Demonstranter er trængt ind i Brasiliens kongresbygning.

- Det er en situation, som stadig udvikler sig, men det, vi har set, er rigtig mange mennesker, som har valgt at invadere Kongressen, siger DR's korrespondent i Sydamerika Kristian Almblad.

Demonstranterne er tilhængere af Brasiliens forhenværende præsident, Jair Bolsonaro, som tabte præsidentvalget i oktober.

  • Brasiliens justitsminister, Flavio Dino, skriver på Twitter, at alle styrker er kaldt ind og indsat for at få bugt med demonstranterne. (Foto: © Andre Borges)
    1 / 8
  • "Vi kan med ret stor sikkerhed sige, at det er Bolsonaro-tilhængere. De er for det første klædt i Brasiliens farver, som er kendetegnende for Bolsonaros tilhængere. Vi kan også høre det på tilråbene, der kommer," siger DR's korrespondent i Sydamerika Kristian Almblad. Det er tilråb som "ned med Lula" og "I har stjålet valget", fortæller korrespondenten. (Foto: © Eraldo Peres, Copyright 2023 The Associated Press. All rights reserved)
    2 / 8
  • Ifølge CNN Brasil har politiet forsøgt at få kontrol over demonstranterne ved brug af tåregas. (Foto: © Adriano Machado)
    3 / 8
  • "Der foregår en form for hærværk eller vandalisme inde i Kongressen. I dag er det søndag, så der er formentlig ikke politikere til stede derinde," siger Kristian Almblad. (Foto: © Eraldo Peres, Copyright 2023 The Associated Press. All rights reserved)
    4 / 8
  • Flavio Dino, justitsministeren, godkendte lørdag, at nationalgarden skulle indsættes i området omkring kongresbygningen. Men demonstranterne tyder på at være i flertal, fortæller Kristian Almblad. (Foto: © Adriano Machado)
    5 / 8
  • Demonstranterne er kravlet hele vejen op på taget af kongresbygningen. (Foto: © Eraldo Peres, Copyright 2023 The Associated Press. All rights reserved)
    6 / 8
  • En mand vifter med det brasilianske flag inde fra bygningen til de demonstranter, som er udenfor. "Gud frem for alt" står der bagpå hans trøje. (Foto: © Adriano Machado)
    7 / 8
  • "Civil og militær intervention" står der på banneret, som nogle demonstranter har med. Bolsonaro-tilhængere har i lang tid forsøgt at presse militæret til at kuppe den folkevalgte præsident Lula, som de mener er valgt på et falsk grundlag, fordi Bolsonaro har hævdet, uden bevis, at valgsystemet er upålideligt. Bolsonaro har heller ikke offentligt anerkendt sit nederlag i præsidentvalget. (Foto: © Eraldo Peres, Copyright 2023 The Associated Press. All rights reserved)
    8 / 8