Det vakte enorm opsigt verden rundt, da Italiens daværende premierminister, Giuseppe Conte, for fire år siden kunne byde sin kinesiske kollega, præsident Xi Jinping, velkommen til det historiske renæssancepalads Villa Madama i Rom.

For det var ikke bare et høflighedsvisit, Kinas præsident var taget på i den italienske hovedstad.

Formålet var derimod at få indlemmet Italien i det kinesiske styres store, prestigefyldte infrastruktur-initiativ, 'Belt and Road', som skal forbedre transportvejene mellem Kina og resten af verden og derved også øge kinesernes indflydelse på globalt plan.

Og der blev klappet højt og længe, da landenes udenrigsministre efterfølgende underskrev den fælles samarbejdsaftale, hvor det blandt andet fremgik, at de ville arbejde sammen om at udvikle havnene i Genova og Trieste og generelt styrke deres økonomiske samarbejde.

Siden da er både Italiens og resten af Europas forhold til Kina blevet noget mere anspændt.

Og nu overvejer Italiens nuværende premierminister, Giorgia Meloni, om hun skal trække stikket på aftalen, som ellers står til at blive fornyet automatisk næste år til marts.

'En stor fejltagelse'

Der er endnu ikke blevet truffet nogen beslutning, og Giorgia Meloni understregede i sidste uge, at det er et spørgsmål, der "skal håndteres med stor forsigtighed".

Men at hun er imod aftalen, er ingen nyhed.

Sidste år fastslog hun, at det var "en stor fejltagelse" af hendes forgængere at gå med til at lave en sådan aftale med kineserne. Og ifølge Alberte Bové Rud, der forsker i Italiens højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er der lige nu utrolig mange interesser på spil for Giorgia Meloni, der kun har stået i spidsen for Italien siden parlamentsvalget i september sidste år.

- Derfor bliver det også en meget interessant test af, hvor hun placerer sig i krydsfeltet mellem idealisme og pragmatisme, understreger hun.

For på den ene side er det ikke nogen hemmelighed, at Giorgia Meloni bestemt ikke nærer de varmeste følelser over for styret i Kina.

Under sommer-OL i Beijing i 2008 var hun som sportsminister ude at kritisere kinesernes brud på menneskerettighederne. Derudover nedstammer hendes parti, det stærkt højreorienterede Italiens Brødre, fra det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano. Et parti, som tilhængere af den fascistiske diktator Benito Mussolini stiftede i årene efter Anden Verdenskrig.

- Historisk set har Italiens fascistiske højrefløj været de argeste kritikere af kommunismen, både i Italien men også ude i den store verden, heriblandt Kina. Derudover er hun konservativ, og hun kan bedre lide Vesten end Østen, forklarer Alberte Bové Rud.

Hellere Washington end Beijing

Dertil er der også presset fra EU, USA og resten af de vestlige alliancepartnere, som bestemt ikke var begejstrede, da samarbejdet med kineserne til deres store overraskelse blev indgået i 2019. Kritikere har blandt andet betegnet det kinesiske initiativ som en 'trojansk hest', hvis mål er at sikre Kina mere politisk indflydelse i Europa.

EU-toppen har i den seneste tid skærpet tonen over for styret i Beijing, og den amerikanske regering presser hårdt på for, at Europa og resten af Vesten anlægger en hårdere kurs over for Kina.

Og Italien er det eneste af de syv G7-lande, som i disse dage er samlet til topmøde i den japanske by Hiroshima, der har et sådant samarbejde med Kina.

Men siden Giorgia Meloni vandt parlamentsvalget, har hun gjort meget for at forsøge at overbevise sine vestlige allierede om, at hun trods sin politiske baggrund er en solid og troværdig allieret, der blandt andet bakker op om Ukraine.

- Der er ingen tvivl om, at Giorgia Meloni hellere vil tækkes Washington end Beijing. Og hun har hidtil været ret dygtig til at placere sig på en måde, så hun har kunnet skubbe de værste og mest relevante fascisme-anklager fra sig og finde en mere farbar og pragmatisk vej, hvor hun sågar kunne blive gode venner med Ursula von der Leyen, Volodymyr Zelenskyj og Joe Biden, siger Alberte Bové Rud.

Penge spiller ind

På den anden side er der spørgsmålet om penge. Italiens økonomi har det ikke godt, og italienerne fik lovning på investeringer for mere end 17 milliarder kroner, da aftalen blev indgået.

- Italien indgik aftalen, fordi de gerne ville være med til festen og sikre sig en bid af den økonomiske kage, som andre europæiske lande også havde fået. Coronapandemien har dog sat en bremser for rigtig mange af projekterne, så de har ikke fået så meget ud af det, som de havde regnet med, siger Alberte Bové Rud.

Men spørgsmålet er også, om det kan gå hen og få konsekvenser for de italienske virksomheder og deres samhandel med Kina, hvis de trækker sig fra 'Belt and Road'-initiativet.

- En eventuel tilbagetræden vil føre til en afkøling af de bilaterale forbindelser midt i et historisk øjeblik, hvor virksomheder og fagfolk oplever, at der er et stort ønske om at vende tilbage til det kinesiske marked, siger Mario Boselli, der er formand for erhvervsorganisationen Italy China Council Foundation, til Financial Times.

Det er uvist, hvornår premierministeren vil træffe beslutningen, men flere internationale medier skriver, at det kan ske i forbindelse med G7-topmødet, hvor netop medlemslandenes forhold til Kina er til diskussion.

Ifølge Alberte Bové Ruds er det mest sandsynlige scenarium, at Giorgia Meloni vælger at stoppe samarbejdet. Men det kommer til syvende og sidst også til at afhænge af, hvad de vestlige allierede gerne vil have, at hun gør.

- Der er heller ikke mange, der for alvor er interesserede i at gøre kineserne vrede. Så hvis hun trækker sig, bliver det på en måde, hvor hun måske ikke markerer sig så kraftigt, som hun måske godt kunne have lyst til at gøre, siger hun.