I Libanon er selv trafiklysene holdt op med at virke: 'Det er ikke til at leve her længere'

Slukkede trafiklys og skyhøje priser. I Libanon er den økonomiske krise ude af kontrol efter coronapandemien.

Siden oktober har libanesere demonstreret mod landets politiske elite og den omfattende korruption. Foto: Michael S. Lund

En bil dytter ad en scooter, der lister sig over et vejkryds. En bilist i en sort firehjulstrækker slår ud med armene bag ruden, da en anden bil vælger at køre direkte ud foran ham i krydset.

Det er en nervepirrende oplevelse at køre bil i Libanons hovedstad i øjeblikket, for de seneste uger har en stor del af Beiruts trafiksignaler været slukkede det meste af tiden.

Konstante strømafbrydelser og tomme kasser hos det firma, der skal holde trafiksignalerne i gang, gør, at byens trafikanter nu er overladt til sig selv, når de skal igennem de tæt trafikerede vejkryds.

- Det er et helvede her. Det er ikke til at leve her længere. Ingen strøm, ingen penge, ingen fremtid, siger taxachaufføren Fadi Aredi.

Chauffør: 'De har kørt landet i sænk'

Libanon var i økonomisk krise, allerede inden coronaepidemien ramte verden. Nu er landet skubbet ud over den økonomiske afgrund.

Landets valuta er blevet 80 procent mindre værd på få måneder, butikker går konkurs i hobetal, og regeringen venter, at 60 procent af befolkningen vil leve under fattigdomsgrænsen ved udgangen af året.

  • Taxachaufføren Fadi Aredi må vente i timevis for at overføre dollar til en udlænding, der passer hans kræftsyge mor. Libanon har indført strenge regler for, hvem der må få de eftertragtede dollar udbetalt. Foto: Michael S. Lund
  • Taxachaufføren Fadi Aredi må vente i timevis for at overføre dollar til en udlænding, der passer hans kræftsyge mor. Libanon har indført strenge regler for, hvem der må få de eftertragtede dollar udbetalt. Foto: Michael S. Lund
1 / 2

Jeg møder taxachaufføren Fadi foran et vekselbureau. Han står i kø med andre desperate libanesere. På grund af den lokale valutas sammenbrud, må man ikke længere hæve udenlandsk valuta i bankerne, og Fadi skal have særtilladelse til at overføre maksimum-beløbet på 200 dollar til en udenlandsk sygeplejer, der passer hans kræftsyge mor.

- Det tager mig en halv dag bare at overføre mine sidste penge, og imens kan jeg ikke tjene penge i taxaen. Vores politikere har kørt landet i sænk. De er alle sammen korrupte, siger Fadi Aredi og slår ud med armene.

Unge vil flygte til udlandet

Libanon ligger på en trist 137. plads over de mindst korrupte lande i verden og er dybt forgældet. Staten har i årevis kørt med underskud, som man har finansieret ved at låne flere penge til høje renter. Et system, libanesiske økonomer sammenligner med et pyramidespil.

Nu er pyramidespillet ramlet sammen. Og mange libanesere er rasende.

Hver uge protesterer unge libanesere mod landets sekteriske politikere, mod korruption og mod nepotisme. Til en demonstration i centrum af Beirut råber 26-årige Karim Awada slagord mod politikerne.

- Vi kan ikke klare det længere. Vi har ingen job og har ikke længere råd til kød. Det er forfærdeligt, siger den unge kandidat i økonomi, som i maj mistede sit job, da hans arbejdsgiver gik konkurs.

  • 26-årige Karim Awada protesterer mod landets politikere, som han mener er korrupte. Han arbejdede som økonom i et 24 år gammelt firma, indtil det gik konkurs i maj. Foto: Michael S. Lund
  • 26-årige Karim Awada protesterer mod landets politikere, som han mener er korrupte. Han arbejdede som økonom i et 24 år gammelt firma, indtil det gik konkurs i maj. Foto: Michael S. Lund
1 / 2

Han protesterer sammen med sin jævnaldrende veninde Dima Hadid, som endnu har sit job som forskningsassistent. Men på grund af landets voldsomme inflation er hendes månedsløn gået fra at være 6.500 kroner værd til nu at svare til cirka 1.300 kroner.

26-årige Dima Hadid kan ikke længere se en fremtid i Libanon og forsøger som mange andre unge at komme til udlandet. Hendes løn er i dag 80 procent mindre værd end før coronaepidemien på grund af landets valutakrise. Foto: Michael S. Lund

- Jeg tror, det bliver værre endnu. Der er ingen fremtid her, siger Dima Hadid, der ligesom sin ven vil forsøge et emigrere til udlandet.

Ost er blevet luksusmad

Libanon er vant til kriser. Siden landets blodige borgerkrig sluttede i 1990, har landet været igennem krig mellem Israel og Hizbollah-militsen, et folkeligt oprør i 2004 og senest enorme flygtningestrømme fra nabolandet Syrien.

Landet, der i 60’erne blev kaldt Mellemøstens Schweiz, er berømt for sin evne til at overleve krise efter krise. Men denne gang mærkes det, som om landets middelklasse er tæt på at give op.

I et supermarked i et af Beiruts kristne kvarterer viser Dina Youssef mig den ene vare efter den anden.

- Teen her plejede at koste 1.500 pund, nu er det 5.000. Osten her, Picon, er noget af det, der er steget allermest, fordi den er importeret. Den koster fire gange så meget. Og alle kaffemærkerne stiger sindssygt meget i pris, forklarer hun.

Butiksejer: 'De har stjålet vores fremtid'

I 20 år har Dina Youssef drevet tøjbutikker i Beirut med modetøj til landets øvre middelklasse. De seneste måneder har hun lukket tre butikker og har nu kun én tilbage. Og den holder ophørsudsalg.

- Jeg sælger de sidste varer uden at tjene på det. Vi skal bare af med det, siger hun, mens hun viser mig sin sidste butik med damemodetøj.

En tredjedel af butikkerne i Dina Youssefs kvarter er allerede lukket på grund af krisen. Dina og de andre butikker kan ikke længere importere varer, fordi den libanesiske valuta er så lidt værd. I stedet drejer de nøglen om.

Dina Youssef har solgt modetøj i Beirut i 20 år. Nu har hun lukket tre af sine butikker og holder ophørsudsalg i den sidste. Foto: Michael S. Lund

- Politikerne har stjålet folks drømme og folks fremtid. De stjal vores penge, som vi troede vi skulle bygge en fremtid for vores børn med. De rige og politikerne skal nok klare sig. Men os i middelklassen, vi er ved at drukne, siger hun.

Ingen strøm og ingen penge

Libanons regering har i månedsvis forhandlet med Den Internationale Valutafond om muligheden for at optage nye lån, men forhandlingerne er gået i stå.

Derfor fortsætter de konstante strømafbrydelser. Nye butikker lukker dagligt. Og kursen på det libanesiske pund fortsætter med at være historisk lav.

- Der er ingen dollar, ingen libanesiske pund, man kan ikke hæve sine penge i banken, og der er intet arbejde. Hvad i alverden kan man så regne med i et land? siger Dina Youssef og slår sine hænder sammen.

Dina Youssef har solgt modetøj i Beirut i 20 år. Nu har hun lukket tre af sine butikker og holder ophørsudsalg i den sidste. Foto: Michael S. Lund

Hvad vil du gøre, hvis du også må lukke din sidste butik?

- Jeg vil lægge mig på sofaen og slå benene op. Måske vil staten brødføde mig, ler hun velvidende, at Libanons pressede stat ikke har penge til at forsørge landets arbejdsløse.

Hun fortsætter uden at le.

- Helt ærligt, så ved jeg det ikke. Hvis det her fortsætter meget længere, er det håbløst.