I lovløst farvand

Krydstogtsrejser er en milliardforretning, og den vokser i Nordeuropa. I 2010 rejste over 25000 danskere på et krydstogt, men sker der en forbrydelse om bord kan efterforskningen være nærmest ikke-eksisterende, og det seneste årti er 200 mennesker forsvundet.

Krydstogtsrejser er en milliardforretning, og den vokser i Nordeuropa. I 2010 rejste over 25000 danskere på et krydstogt, men sker der en forbydelse ombord, kan efterforskningen være nærmest ikke eksisterende, og det seneste årti er 200 mennesker forsvundet.

En eventyrlig krydstogtsrejse til Karibien er for mange en drøm, men det er samtidig en milliardindustri, som er stadigt voksende i Europa og Danmark, og i takt med lavere priser valgte 25.000 danskere i 2010 at tage på en krydstogtsrejse.

Men hvis drømmerejsen udvikler sig grimt, er der nærmest ingen hjælp at hente fra hverken rederiet eller myndighederne, og det seneste årti er 200 mennesker forsvundet over bord på deres rejse, og vold og sexovergreb er ikke sjældne. Det beretter det australske nyhedsmagasin 60 minutes.

De kæmpestore skibe, der kan have op til flere tusinde passagerer om bord, er ikke engang forpligtet til at lave en rapport over forbrydelsen, og efterforskningen af sagerne kan være nærmest ikke-eksisterende, forklarere Kendall Carver, stifter af organisationen International Cruise Victims, til DR Nyheder. Mistede sin datterKendall Carvers datter Merian forsvandt under et krydstogt i 2004, og siden da har han indledt en kamp mod den verdensomspændede industri sammen med sin orgasnisation.

- Selskabet sagde at hun havde stoppet med at bruge sit værelse efter nogle dage, men de sagde, at det ikke var unormalt. De havde hverken taget kontakt til os, eller FBI, fortæller Kendall Carver.

Besætningen om bord noterede, at Merian var forsvundet, men gjordet intet ved sagen. Orienterede hverken myndigheder eller familie. Tværtimod blev der forsøgt at lægge låg på sagen. Det kom senere frem, at Merians ejendele fra hendes værelse var blevet smidt ud.

- Vi talte med stewarden, som sagde, at han havde fået besked på glemme alt om at forfølge sagen, fortæller Kendall Carver.

Tre år senere viste det sig, at skibet havde haft videomateriale, med optagelser af Merian, selvom de oprindeligt havde sagt, at de ikke havde.

60 minutes beretter om flere lignende historier samt vold og sexovergreb, der bekræfter, at Kendall Carvers historie ikke er enestående.

Intet politi

De gigantiske søfartøjer kan have plads til over 3000 mennesker om bord, men udover deres egen besætning har de ingen uafhængige autoriteter til at opretholde lov eller sikkerhed.

- Man tager tusinder af mennesker og ubegrænsede mængder af alkohol, og hvis man sammenholder det med, at der ikke er noget politi, så er det er en farlig kombination, siger Kendall Carver.

Det er noget han gerne ser ændret.

- Hvis du kigger på en hvilken som helst by - for eksempel i Danmark eller et andet sted i Europa, og der bor bare 400 mennesker, så vil der være en politimand, der kan gøre noget, hvis der sker en forbrydelse, men det har man ikke på et krydstogtskib, siger Kendall Carver.

I ingenmandsland

Halvdelen af de danskere der tog på krydstogt i 2010 rejste primært fra København, oplyser Claus Jensen fra MyCruise.dk. Men hvis man tror, at man er beskyttet, af dansk lov, fordi man har afrejse i Danmark, kan man tro om.

Det handler nemlig om, hvilket land skibet er indregistreret i, altså hvilket flag man sejler under, forklarer Birgit Feldtman, lektor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

- Udgangspunktet er, at hvis du er på åbent hav, så er du i ingenmandsland. Centralt er det derfor på hvilket skib du befinder dig, man kan se skibe som nogle små bobler af suverænitet.

Og det kan få konsekvenser, hvis man bliver udsat for kriminalitet om bord på skibet.

- Det gør ingen forskel, hvilken havn man sejler ud fra, hvilken nationalitet besætningen eller kaptajnen har, eller hvem, der ejer skibet. Som udgangspunkt vil det altid være flagstaten, der skal efterforske forbrydelsen.

De store virksomheder indregistrerer ofte deres skibe i andre lande, end hvor selve skibet kommer fra for at omgå regler og opnå skattefordele.

- Kydstogtsskibene siger, at de overlader efterforkningen til de lokale myndigheder, men de personer som modtager henvendelsen sidder i et tredje-verdens-land, som for eksempel Bahamas, og er ikke i stand til at gøre noget som helst ved de her forbrydelser, siger Kendall Carver. Et skridt på vejenKendall Carver har stiftet organisationen International Cruise Victims, der er en organisation for pårørende og personer, der har været offer for en forbrydelse på et krydstogtsskib.

De pres på myndighederne har medført, at en lov er blevet indført i USA, der betyder at krydstogtsskibene nu er forpligtet til at anmelde en forbrydelse eller forsvinden til de amerikanske myndigheder, hvis passageren vel og mærke er sejlet ud fra en amerikansk havn, men det er kun et skridt på vejen, oplyser Kendall Carver.

I Europa, hvor 5,2 millioner i 2010 valgte at stige ombord på et krydstogtsskib, har man ingen garanti for at ens hjemland bliver kontaktet.

Kendall Carver rejser til Europa om to uger, hvor han skal tale for for at skabe opmærksomhed om den manglende lovgivning.

- Et af vores mål, er at den her lov skal blive gældende på verdensplan, så alle passagerer er beskyttet, siger Kendall Carver.

Facebook
Twitter