I månedsvis har regeringen strittet imod: Nu går kampen om EU-mindsteløn i gang

Det er 'meget, meget sjældent', at Danmark kæmper mod et forslag, som ikke findes endnu.

EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har flere gange garanteret, at den danske model ikke er truet af en fælles EU-mindsteløn. Men det tror flere danske politikere endnu ikke på. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Hvordan laver man en europæisk mindsteløn, der sikrer, at alle EU-borgere får noget ud af at gå på arbejde?

Det er den debat, som Europa-Kommissionen for alvor tager hul på, når den senere i dag præsenterer sit første høringsudspil til en fælles EU-mindsteløn.

Sidste år lovede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at den nye kommission ville arbejde for ”en fair minimumsløn” i hele unionen. I dag er der nemlig mange europæere, der kan ikke kan få de økonomiske ender til at mødes, selvom de har et fuldtidsarbejde.

- Jeg vil sikre, at det betaler sig at arbejde, understregede kommissionsformanden i sommer.

Nu bliver der så sat flere ord på, hvad Europa-Kommissionen har tænkt sig at gøre. Og det er noget, man fra dansk side vil holde ekstra nøje øje med.

Her har selve ideen om en lovbestemt mindsteløn nemlig mødt hård modstand fra dag ét af.

'Gift' for danske lønmodtagere

Den strider nemlig med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter – det vil sige arbejdsgiverne og arbejdstagerne – og ikke politikerne, der aftaler, hvor meget folk skal have i løn.

- Det vil være gift i forhold til vores situation i Danmark og for de danske lønmodtagere, hvis det ender med at blive hård lovgivning, lød det sidste år fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Og selvom der endnu ikke er blevet fremsat noget konkret forslag, har den socialdemokratiske regering sammen med de resterende partier og arbejdsmarkedets parter ført en heftig lobbyindsats for at sikre, at den danske aftalemodel ikke bliver klemt.

- Alene tanken om, at EU kunne finde på at blande sig i spørgsmål om løn, har fået alarmklokkerne til at ringe i Danmark og de to andre nordiske EU-lande, Sverige og Finland. Her er løn noget, som aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og det system ønsker ingen at ændre, forklarer DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- Det er meget, meget sjældent, at Danmark på den måde igangsætter en så omfattende kampagne mod et forslag, som ikke engang findes endnu. Og omfanget af den danske kampagne viser, hvor stor den danske modstand mod tankerne om en europæisk minimumsløn er, tilføjer han.

Det er den socialdemokratiske beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, der skal stå i spidsen for forhandlingerne. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Flere garantier til Danmark

Det danske budskab er nået videre til EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, som har fået ansvaret for forslaget.

Allerede under sin kommissærhøring i oktober sidste år garanterede han, at den danske model ikke vil blive ødelagt af en fælleseuropæisk mindsteløn.

- Jeg vil gerne sige klart og tydeligt, at jeg på ingen måde ønsker at sætte spørgsmålstegn ved et system, der er bygget på overenskomstforhandlinger, og som har sikret gode lønninger i de lande, hvor det er indført, understregede den luxembourgske politiker, der selv er socialdemokrat.

Den garanti gentog han, da han i sidste uge var i København for at mødes med de hjemlige beskæftigelsespolitikere. Og her afviste han samtidig, at EU-domstolen på sigt vil kunne underkende den, hvis spørgsmålet om mindsteløn i Danmark en dag skulle ende der.

Det er ellers en frygt, som både fagbevægelsen og flere politikere har givet udtryk for.

- Der bliver ingen smuthuller, som EU-Domstolen eventuelt vil kunne bruge, hvis en sag skulle blive rejst, sagde han til Ritzau.

'Frygter fortsat det værste'

Senest har Ursula von der Leyen bedt de europæiske fagforeninger om at komme med forslag til, hvordan man kan hjælpe de lavtlønnede i Europa gennem overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Det er nøjagtigt den model, som bruges i Danmark.

Trods det er Marianne Vind, der er europaparlamentariker for Socialdemokratiet, dog endnu ikke helt rolig.

- Jeg ved godt, at han siger det igen og igen, men jeg frygter fortsat det værste, siger Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Spørgsmålet er, hvordan det rent juridisk vil blive skruet sammen, og om der bliver tale om konkret lovgivning eller blot en mere overordnet henstilling.

- Fred være med det, hvis der er et land, der gerne vil indføre en mindsteløn. Så må de gerne gøre det. Men vores model har eksisteret i over 100 år, og vi skaber ikke solidaritet med andre ved at forringe de danske vilkår, siger den socialdemokratiske politiker.

Der er endnu ikke kommet noget konkret udspil fra kommissions side. Har I ikke malet fanden på væggen med jeres bekymring?

- Han (Nicolas Schmit, red.) begyndte ikke at give garantier, før vi begyndte at presse ham. Man får ikke noget, hvis ikke man gør noget, siger hun.

Danmark er et af de få lande i EU, der ikke allerede har en mindsteløn. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

SF: Djævlen ligger i detaljen

Hos SF deler europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen bekymringen.

- Man kan som sådan ikke give en stærkere garanti end den, kommissæren er kommet med. Men det er det skrevne ord, der tæller, og djævlen ligger som bekendt i detaljen.

- Før jeg ser, hvad der står i selve lovgivningsteksten, får jeg ikke ro på. Vi skal sikre, at den er ’nordic proof’, siger Kira Marie Peter-Hansen, der er koordinator for gruppen De Grønne i beskæftigelsesudvalget.

Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard, har set et udkast til høringsudspillet. Og det er ikke noget, der har dulmet hans bekymringer.

- Det er et visionspapir, hvor der ikke står noget om, hvordan man rent juridisk vil gøre det. Det er skuffende og bekymrende, siger han og fortsætter:

- Nicolas Schmit er kommet med sympatiske meldinger. Men EU-domstolen er nu engang indrettet sådan, at det er meget, meget svært for politikerne at overtrumfe det, de laver. Så det er ikke, fordi vi bevidst vil se spøgelser. Alt tyder bare på, at det kan blive voldsomt farligt for den danske model, understreger Johan Moesgaard.

Det er de store, europæiske brancheorganisationer på beskæftigelsesområdet, der nu skal komme med indspark til Europa-Kommissionens ønske om en fælles mindsteløn. Herefter kommer der endnu en høringsrunde, før processen kan fortsætte.

I dag er der 22 af EU’s 28 medlemslande, der allerede har en lovbestemt mindsteløn.