I morgen spiller de engelske herrer deres første EM-finale: Tid til at 'gøre en ende på 55 års ydmygelse og skuffelse'

Englænderne er både nervøse og optimistiske inden søndagens EM-finale mod Italien.

Semifinalesejren over Danmark blev fejret med maner i hovedstaden London. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

Præcisering: Af en tidligere version af artiklen fremgik det, at det er Englands fodboldlandshold første EM-finale. Det er blevet præciseret, at der er tale om herrelandsholdet, da det engelske kvindelandshold har været i finalen to gange - i 1984 og 2009.

Efter mere end tre ugers intens fodboldslutrunde, er det nu kun Italien, der kan forhindre, at fodbolden 'is coming home'.

Det mener i hvert fald englænderne, der under enhver fodboldslutrunde taler om, at fodbolden kan vende hjem til arnestedet, hvis England vinder mesterskabet.

Og chancerne har i EM-regi aldrig været større, når England i morgen byder Italien velkommen til finalekamp på Wembley i London.

På trods af utallige dygtige spillere gennem tiderne og deciderede gyldne generationer er det nemlig engelske herrefodboldlandsholds første EM-finale nogensinde.

Faktisk skal man helt tilbage til VM i 1966 for at finde det seneste trofæ.

Derfor er landet fuldstændig på den anden ende, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

- Den britiske premierminister Boris Johnson har klistret hele Downing Street 10 ind i Englandsflag og guirlander.

Storbritanniens premierminister Boris Johnson har pyntet op på residensen på Downing Street 10 forud for kampen. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

- Supermarkeder lukker tidligt i morgen, så de ansatte kan komme hjem og se kampen, og så har flere skoler givet grønt lys til, at eleverne møder sent mandag, fortæller hun.

Flere har endda talt for, at mandag skal være en form for national helligdag, og skulle England løbe med sejren i morgen, er der snak om at give englænderne fire helligdage i august.

DR's Storbritannienkorrespondent regner også med, at hver kvadratmeter af hver eneste pub, der viser kampen, kommer til at være fyldt. For alle skal se den kamp, siger hun og tilføjer:

- Jeg forventer, at det bliver absolut kaos, samtidig med at hele landet kommer til at stå stille, mens kampen bliver spillet.

  • De engelske og italienske fans er ikke overraskende uenige om udfaldet af søndagens EM-finale. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)
  • En modig restaurantejer i London har besluttet at bekende kulør inden kampen. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Tid til at slette 55 års smerte

For lige at sætte det i perspektiv blev kampen vist i sort-hvid og modstanderen hed ikke Tyskland, men Vesttyskland, sidst det engelske herrelandshold var i finalen i en slutrunde.

Derfor er der meget på spil for englænderne, der potentielt kan vinde efter mange års finale-tørke.

- Det er en mulighed for at udradere 55 års smerte, hvor det engelske herrelandshold i fodbold er blevet slået ud i semifinaler og oplevet skuffelser på skuffelser siden da, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Men hvis pokalen mod forhåbningerne ikke skulle 'komme hjem' i morgen, så har holdet om ikke andet fået brudt med semifinale-forbandelsen OG Tysklands-forbandelsen, som, englænderne mener, har hvilet over dem.

- Det er historisk - og i deres optik fantastisk - at de er kommet hertil. I løbet af de sidste par dage har der allerede været en fejring af, at de endelig er kommet så langt, siger hun.

For selvom vi måske nok er mange, der vil sige 'er det ikke bare sport?', så er det vigtigt at forstå, at fodbold er større end noget andet for englændere, forklarer Tinne Hjersing Knudsen.

- Derfor vil det være en hel vidunderlig præstation for dem at vinde og gøre en ende på 55 års ydmygelse og skuffelse.

Sådan så det ud, da England slog Danmark og dermed kvalificerede sig til EM-finalen onsdag den 7. juli.

60.000 fans klar til at støtte holdet

England har gennem det meste af slutrunden haft fordelen af at spille sine kampe på hjemmebanen i London. Kun kvartfinalesejren over Ukraine blev tilkæmpet på fremmed græs i Rom.

Kampene er blevet afviklet i byer fra 11 lande, og der er stor forskel på, hvor langt holdene har rejst under slutrunden. Det schweiziske landshold har for eksempel rejst mere end 15.000 kilometer under EM, mens det engelske blot har rejst 3.874 kilometer. Modstanderne fra Italien har tilbagelagt 4.717 kilometer.

Uefas præsident, Alexander Ceferin, kalder strukturen interessant, men siger samtidig, at han ikke vil støtte et sådant forslag en anden gang.

Ifølge Tinne Hjersing Knudsen betyder hjemmebanen da også meget for Englands tro på egne muligheder, siger hun.

- De siger selv, at det var en stor fordel for englænderne, at det var en hjemmekamp mod Danmark, som hjalp spillerne godt på vej. Jeg stod selv på Wembley, og da nationalsangen 'God Save the Queen' blev sunget af 60.000 englændere, var det som at få en lydmur lige i hovedet.

- Samme fordel får de i morgen.

Finalen mellem England og Italien fløjtes i gang søndag klokken 21.00 og kan ses på DR1.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk