Da klokken slog midnat, gik tolkene hjem.

Alligevel blev forhandlerne fra Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen, der kom fra blandt andet Belgien, Spanien og Polen, siddende ved forhandlingsbordet.

Og omkring klokken 3.30 i nat kunne de så - trætte, men smilende - meddele omverdenen, at de var blevet enige om EU’s nye, overordnede mål for den vedvarende energi:

Mindst 32 procent af den energi, som EU-landene bruger i 2030, skal komme fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller.

Det er et nøk op fra det nuværende EU-mål, som ligger på mindst 20 procent vedvarende energi i år 2020.

Men hvor de europæiske energiministre gik til forhandlingerne med et mål om mindst 27 procent vedvarende energi i 2030, ønskede Europa-Parlamentets medlemmer derimod at hæve det til 35 procent.

Og kompromiset, der faldt på plads efter årelange forhandlinger, glæder EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete.

- Vi er ikke kommet sovende til denne aftale, og den er en sejr i vores anstrengelser for at slippe Europas sande potentiale, når det kommer til at skifte til grøn energi, løs, skriver han på Twitter.

Mere energi i Europa skal komme fra vedvarende energikilder som vindmøller. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Slut med palmeolie i transportsektoren

Det overordnede mål med den nye aftale er at sætte en stopper for den menneskeskabte globale opvarmning.

I 2015 blev verdens lande enige om, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius frem mod år 2100. Det skal blandt andet ske gennem en grøn omstilling, hvor fossile og klimaskadelige brændsler som olie, kul og gas bliver erstattet med grønne alternativer som vind og sol.

Vi er ikke kommet sovende til denne aftale, og den er en sejr i vores anstrengelser for at slippe Europas sande potentiale, når det kommer til at skifte til grøn energi, løs.

Miguel Arias Cañete, EU's klimakommissær

Et af målene med den nye aftale er at fremme brugen af el- og brintbiler, og her er forhandlerne blevet enige om, at 14 procent af energien i transportsektoren skal komme fra vedvarende energikilder.

Derudover vil de udfase brugen af den klimaskadelige palmeolie i transportsektoren frem mod 2030.

Til gengæld kunne forhandlerne ikke blive enige om et nyt direktiv i forhold til energieffektivitet – det vil sige, hvordan vi mere effektivt udnytter energien.

Rådet ønsker, at EU i 2030 skal bruge 30 procent mindre energi. Derimod ønsker EU-Parlamentet at være mere ambitiøse med 35 procent mindre.

Forventningen er dog ifølge Dansk Industri, at den del af aftalen vil blive landet i løbet af sommeren.

Glæde i Danmark

Målet om 32 procent vedvarende energi er et gennemsnitsmål på tværs af hele EU.

Det betyder, at det ikke er alle lande, som får et konkret mål på 32 procents vedvarende energi i 2030.

Senere på måneden skal medlemslandene så finde ud af, hvordan de enkelte lande mere specifikt skal bidrage til målet - og hvad der sker, hvis de ikke når dem.

Danmark ligger dog umiddelbart lunt i svinget, når det kommer til det nye mål.

Ifølge EU’s statistikorganisation, Eurostat, lå den danske andel af vedvarende energi i 2016 på 32,2 procent. Og Danmarks eget mål for vedvarende energi i 2030 ligger på 50 procent. Det mål vil højst sandsynligt ikke komme til at ændre sig efter nattens aftale.

Den danske klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), er da også glad for den nye målsætning, som han betegner som ”ambitiøs”.

- Vi vil fortsat arbejde for høje klimaambitioner i EU til gavn for klima, eksport og danske arbejdspladser, skriver han på Twitter.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er glad for den nye aftale. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Flere penge på vej til Danmark

Det samme er man hos Dansk Energi, som er interesseorganisation for energiselskaber i Danmark.

- Den her aftale er helt klart et godt bidrag, når handler om at være i front på verdensplan i forhold til den grønne udvikling, siger Anders Stouge, der er viceadministrerende direktør i organisationen.

Han forudser ligeledes, at aftalen kan føre til flere penge i den danske statskasse.

Danmark har længe ligget i front, når det kommer til udvikling og produktion af vedvarende energikilder.

Det forudsætter, at Danmark holder fast i en ambitiøs udvikling på området, og at vi faktisk får en ambitiøs energiaftale, som kan sikre udvikling på området

Anders Stouge, viceadministrerende direktør hos Dansk Energi

Og en tommelfingerregel er, at når EU øger sit mål om vedvarende energi med ét procentpoint, så øges danske eksportindtægter med omkring 2,5 milliarder kroner fra Danmark, fortæller Anders Stouge.

Derfor kan Danmark se frem til en ekstra eksportindtægt på omkring 12 milliarder kroner, forklarer han.

- Men det forudsætter, at Danmark holder fast i en ambitiøs udvikling på området, og at vi faktisk får en ambitiøs energiaftale, som kan sikre udvikling på området, siger han med henvisning til de igangværende energiforhandlinger på Christiansborg, som skal sætte Danmarks grønne kurs frem mod 2030.

Undren over regeringen

Hos den grønne tænketank Concito er man glad for, at målet for vedvarende energi endte på 32 procent – og ikke på de 27 procent, som medlemslandene først havde lagt op til.

Men Christian Ibsen, der er direktør for tænketanken, understreger, at målet skal endnu højere op, hvis vi på verdensplan skal nå målet fra FN’s klimaaftale.

- Det er dog et rigtig godt udgangspunkt, og det viser, at vi er på vej fremad, siger han og peger på, at der i aftalen er blevet indskrevet en såkaldt revisionsklausul.

Det betyder, at EU i 2023 kan genvurdere, om de 32 procent er ambitiøst nok.

- Hvis vi skal håndtere vores klimaudfordringer, er det simpelthen ikke muligt, at vi begynder at drosle ned på ambitionerne om nogle år. Der er derimod brug for at skrue yderligere op for ambitionerne, og det her er et vigtigt skridt, siger Christian Ibsen.

Han undrer sig dog over, at Danmark ikke var blandt de medlemslande, som blandt andet tæller Sverige, Italien og Spanien, der ligesom Europa-Parlamentet ønskede et vedvarende energimål på 35 procent.

Fossile brændsler som olie, kul og gas skal udskiftes med grønne alternativer, hvis den globale opvarmning skal standses. (Foto: Rick Wilking © Scanpix)

Danmark skal tilbage i front

Regeringen gik med støtte fra Dansk Folkeparti til forhandlingerne med et mål for den vedvarende energi på mere end de oprindelige 27 procent – men kun hvis Danmark ikke skulle forpligte sig til at skrue op for de nuværende mål.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke længere tilhører de mest ambitiøse klimalande i EU. Der er meget på spil for klimaet og for eksporten, og nu skal Danmark også frem i stolen, siger Christian Ibsen.

Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke længere tilhører de mest ambitiøse klimalande i EU.

Christian Ipsen, direktør hos Concito

Samme opsang kommer fra klimaorganisationen Greenpeace.

Her mener Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk rådgiver, at ”katastrofen er blevet afværget” med kompromisset, men at ”de røde alarmklokker fortsat ringer for klimaet".

- Fra Danmarks side gik man desværre ind til forhandlingerne som et sammenskudsgilde, hvor man gerne ville have lækkerier på bordet, men ikke ville love at møde op med mere end knurrende mave, udtaler han i en pressemeddelelse.

- Vi har ellers en frodig, grøn have at høste meget mere fra i form af et dygtigt dansk erhvervsliv inden for blandt andet vindenergi og energieffektivitet.