I Tyskland mangler de 'varme hænder': Satser på det grå guld

Der er tryk på den tyske beskæftigelse, men det demografiske skred kan ramme økonomien, advarer eksperter.

Advarselslamper blinker gult. En alarm kvækker, mens et rangerlokomotiv langsomt skubber godsvogne ind i en værkstedshal.

Mænd i orange kedeldragter flokkes omkring vognene. Skifter slidte bremser ud. Kontrollerer koblinger. Sliber rødlig rust bort.

Midt i mylderet finder man Roland Leimbach. Han er ved at blive oplært som værkstedsmedarbejder. Og han har stjerner i øjnene. For jobbet er en drengedrøm, der – helt overraskende – er gået i opfyldelse i en alder af 54 år.

- Jeg har haft en livslang kærlighed til jernbaner. Jeg bygger modeller af dem sammen med min søn, der er mindst lige så begejstret. Og så er det jo fantastisk at få lov til at arbejde med dem også, forklarer han.

Hos den tyske statsbane, Deutsche Bahn, forventer man snart at mangle arbejdskraft. (Foto: Christian Spicker © imago/Christian Spicker)

Tyske statsbaner forventer nye ansættelser

Det var sidste forår, at Roland Leimbach for første gang gik gennem porten til rangerbanegården i Bebra, en by i det vestlige Tyskland. Han blev straks fænget af duften af jern, elektricitet og knofedt.

Han kom som jobansøger med krydsede fingre. Og gik som det nyeste medlem af sjakket.

For der er gang i gesjæften hos Roland Leimbachs arbejdsgiver, Deutsche Bahn. De tyske statsbaner havde sidste år brug for at ansætte op mod 20.000 nye medarbejdere.

Og behovet for frisk arbejdskraft ventes at vokse markant i de kommende år, når titusinder af tyske jernbanearbejdere går på pension.

Men Deutsche Bahn står med et problem, som de har til fælles med en lang række tyske virksomheder:

Tyskland er fortsat et økonomisk lokomotiv i fuld fart - og det skaber fuld beskæftigelse mange steder i landet.

Oven i kommer, at de store generationer af såkaldte babyboomere er ved at forlade arbejdsmarkedet, og at de ny generationer af unge på arbejdsmarkedet er langt mindre.

Konsekvensen er en voksende mangel på arbejdskraft, der meget vel kan bringe Tysklands velstand i fare.

Mangel på lærere og jordemødre

Ifølge tænketanken Prognos kommer vores naboer til at mangle op mod tre millioner faglærte arbejdere i år 2030.

Det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody’s advarer om, at det demografiske skred kan ramme tysk økonomi og sociale sikringssystemer i en sådan grad, at landet kan miste sin ellers pletfri kreditvurdering.

Også skolerne rundt om i Tyskland oplever at mangle arbejdskraft. (Foto: MONIKA SKOLIMOWSKA)

Allerede nu spreder manglen på arbejdskraft sig gennem vidt forskellige brancher.

For eksempel har Tyskland hårdt brug for varme hænder, frem for alt ældreplejere og jordemødre.

Kommuner landet over trygler ældre politifolk og lærere om at blive i arbejde et par år længere. Eller de forsøger at lokke tidligere ansatte tilbage fra pensionisttilværelsen. Hvad skal man ellers gøre, når der for eksempel mangler omkring 35.000 lærere?

Manglen på arbejdskraft tvinger tyske virksomheder og institutioner til at tænke ud af boksen.

For eksempel rekrutterer Deutsche Bahn flere og flere Quereinsteiger – folk med uddannelser og karriereforløb, som er utypiske for ansatte i en stor transportvirksomhed.

Folk fra fremmede brancher – fra eks-soldater til mediedesignere. Og ikke mindst: folk på over 50.

50+ og en del af holdet

I hallen i Bebra er Roland Leimbach i gang med at slibe rust af akslerne på en godsvogn. Han ser tilbage på et langt arbejdsliv.

- Jeg har lavet lidt af hvert. For det meste har jeg siddet bag et rat. Jeg har kørt tog, bus og lastbil. Senest var jeg ansat som sikkerhedsvagt.

Men jo ældre Roland Leimbach blev, desto mindre var der bud efter ham.

- Pludselig tænkte jeg: hov, er jeg ved at være en af de vogne, der langsomt bliver kørt ud på et sidespor? Det var slemt. At ens alder alene kan være udslaggivende for, at man ikke længere kan få et job… Er det ikke skørt, griner han.

Det var til jobsamtalen hos Deutsche Bahn, at Roland Leimbach mærkede, hvordan synet på generationen af over 50-årige er ved at ændre sig:

- De var utroligt søde og sagde, at jeg var kommet til det helt rigtige sted. Jeg kunne mærke, at de var interesserede. At jeg skulle være del af holdet, fortæller Roland Leimbach.

I de seneste ti måneder har transportvirksomheden investeret i hans kvalificering. Formelt er han voksenlærling. Praktisk tjener han det samme som sine kollegaer.

Men giver det overhovedet mening at oplære folk, der har relativt få år tilbage på arbejdsmarkedet? Der måske er langsommere og mere skrøbelige end deres yngre kollegaer?

Svaret kommer prompte fra Roland Leimbachs overordnede, Markus Höll, områdechef i Deutsche Bahn:

- For os rummer folk som Roland et utroligt stort potentiale. Som han selv siger, så har en medarbejder på over 50 stadig meget at bidrage med i en virksomhed som vores. Og han har jo også de bedste forudsætninger. For han har samlet erfaringer overalt i det tyske erhvervsliv.

Gråt guld

At de ældre generationer er guld værd, det har man også fundet ud af hos bilproducenten Daimler og teknologigiganten Bosch.

Her henter man pensionerede medarbejdere ind som eksterne konsulenter.

Hos Porsche investerer man i avancerede maskiner, der skal gøre det manuelle arbejde lettere for de ældre medarbejdere. Hos BMW stiller man hjælperobotter til rådighed. I medicinalvirksomheden Merck hyrer man personlige fitnesstrænere.

Alt sammen for at holde på personalet og holde det i gang. Og det ser ud til at bære frugt.

Hos bilfabrikanten Porsche har man både avancerede maskiner og ældre medarbejdere. (Foto: JAN WOITAS)

Strømpilen peger i retning af, at tyskerne i stadigt større grad er villige til at blive længere på arbejdsmarkedet. For eksempel er antallet af over 60-årige i arbejde steget markant.

For en del tyskeres vedkommende handler det om penge. Nogle har udsigt til en spinkel folkepension og bliver på arbejdsmarkedet af frygt for at blive fattige som gamle.

Andre er allerede pensionerede, men må supplere pensionen med arbejde for at have til dagen og vejen.

Men ifølge tyske arbejdsmarkedsforskere tager flertallet en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, fordi de føler, at de stadig har noget at bidrage med. Fordi de har lyst til at lære mere. Og fordi det er identitetsskabende at have et job.

På rangerbanegården i Bebra bekræfter Roland Leimbach den tyske trend.

Den 54-årige går til arbejdsopgaverne med noget, der minder om et barns begejstring. Og han er langt fra færdig med at lege med tog, fastslår Roland Leimbach.

- Det er fantastisk sjovt at lære mere. At være del af noget. Jeg reparerer togene. Og takket være mig, så løber hjulene rundt.

I Bebra – og på stadigt flere arbejdspladser i Tyskland.

Facebook
Twitter