Forestil dig at skulle vælge mellem frygten for en fjendtlig besættelsesmagt eller risikoen for at blive stemplet af dine egne for have hjulpet fjenden med dertilhørende fængselsstraf og frataget alt, du ejer.

Det er hverdag for de millioner af ukrainere, der stadig lever i de russisk-besatte områder i Ukraine.

I takt med at ukrainske soldater har tilbageerobret dele af landet, bliver der taget et opgør med dem, som får stemplet som såkaldte kollaboratører. Altså dem, der har hjulpet fjenden.

Men hvad vil det egentlig sige at have hjulpet besættelsesmagten - eller være kollaboratør?

Er det eksempelvis, hvis en lærer af frygt har affundet sig med at skulle undervise efter materiale udleveret af det russiske undervisningsministerium?

Eller hvis en landmand har ladet russiske soldater bruge sin ejendom?

Tager man som pensionist bosiddende i et russisk besat område imod forsørgelse fra Rusland, er svaret nej.

Men samarbejder man på nogen måde med de lokale myndigheder, vil det få konskevenser, lyder det fra manden, der står vagt om, at menneskerettighederne bliver overholdt i Ukraine, Dmytro Lubinets.

- Du har et valg mellem at arbejde for besættelsesmagten eller finde et arbejde i den private sektor, siger han.

- Vi må ikke fremstå som nogen, der ikke straffer dem, der tager del i og legitimerer ulovlige myndigheder og administrationer, siger han.

Uklare love

Efter den russiske invasion sidste år i februar vedtog det ukrainske parlament to tilføjelser til landets straffelovgivning.

Den ene omhandler såkaldt kollaboratør-virksomhed, mens den anden handler om at bistå eller hjælpe aggressor-staten Rusland.

Men ifølge menneskerettighedsorganisationen Zmina mangler der ganske enkelt klarhed i lovgivningen, der skaber usikkerhed og frygt blandt befolkningen i de besatte områder.

Ifølge organisationen er godt 7.000 sager blevet åbnet efter de nye tilføjelser til straffeloven.

Og efter at have analyseret knap 700 retskendelser konkluderer Zmina, at konsekvensen af de uklare definitioner i lovgivningen og overlap mellem paragrafferne er, at befolkningen ikke forstår, hvad de kan og ikke kan gøre uden at risikere retsforfølgelse i Ukraine.

- Det skaber problemer for både retssystemet, dem der skal håndhæve loven og de mennesker, der lever i de besatte områder. De uklare formuleringer fører til en bred tolkning af paragrafferne og gør det svært at skelne, lød det for nylig fra Zminas juridiske ekspert, Onysija Synjuk.

- Sådanne misforståelser skaber ekstra pres og indgyder frygt i befolkningen i de besatte områder, konkluderer organisationen.

- Mangel på klare definitioner bringer reintegrations-processen og folks tillid til retssystemet i fare.

Vidt forskellige straffe for enslydende forbrydelse

Læg dertil at de upræcise formuleringer ifølge Zmina fører til stor vilkårlighed i de strafudmålinger, der bliver afsagt.

Undersøgelsen fremhæver to enslydende sager som eksempel.

I den ene er en person blevet dømt for at have understøttet besættelsesmagtens aktiviteter i en landsby nær Sumy ved at slagte to bukke og levere dem til såkaldte repræsentanter for aggressor-staten.

Dommen lød på 15 måneders fængsel, med fratagelse af retten til at besidde en politisk stilling i ti år samt konfiskering af vedkommendes ejendom.

I en anden sag gjorde en kvinde sig skyldig i tilsvarende brøde.

Her gav hun dog instruktioner til andre om at slagte bukkene, så hun kunne lave mad til og vaske tøj for de russiske soldater.

Ligesom i det første tilfælde blev straffen et forbud mod at besidde en politisk stilling og konfiskering af kvindens ejendom.

Til gengæld slap hun for fængselsstraf og kunne nøjes med en bøde på 17.850 hryvnia svarende til omkring 3.385 kroner.

- Vi har ingen domstole. Vi har ikke love

En af dem, der føler sig uskyldig dømt er landmanden "Bohdan".

Han er medlem af det lokale byråd i Velyka Bilozerka, en lille landsby i den del af Zaporizjzja-regionen stadig under russisk kontrol.

Han vil ikke stå frem med sit rigtige navn, men DR Nyheder er bekendt med det.

Ifølge "Bohdans" advokat, Antonina Sjostak, blev han stoppet af den ukrainske sikkerhedstjeneste ved et checkpoint på vej mod Zaporizjzja, da han var på vej til at søge lægehjælp sidste sommer.

Derefter fulgte en tiltale for skiftende paragraffer om kollaboratørvirksomhed, mistænkt for at overføre ressourcer til de russiske tropper blandt andet i form af mad og brændsel.

Efter at have siddet varetægtsfængslet i næsten syv måneder erklærede han sig skyldig og underskrev anklagemyndighedens aftale, der kostede ham en bøde på 17.000 hryvnia svarende til omkring 3.225 kroner og fratagelse af alt hans ejendom.

- Mit hus blev taget fra mig. Det, jeg har fra mine forældre, det jeg har arvet. Min bil, de penge jeg havde til rådighed, fortæller "Bohdan".

Han fastholder sin uskyld og mener, at anklagerne mod ham er baseret på anonyme henvendelser.

Ifølge mandens advokat var en aftale med anklagemyndigheden dog eneste vej ud af varetægtsfængslingen, der tærede på hans skrøbelige helbred.

- Han er virkelig et offer for en politisk proces, siger Antonina Sjostak og tilføjer:

- Jeg kan kun sige, at der ikke var nok beviser til at få ham dømt skyldig efter de pågældende paragraffer.

"Bohdan" selv har for længst mistet troen på det ukrainske retssystem.

- Vi har ikke retfærdighed længere. Vi har ikke domstole, jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal sige det korrekt, men vi har ikke længere nogen sandhed. Vi har ikke love. De er kun for røvere. Vi kunne ellers bo så godt her, siger han og understreger:

- Så længe vi har en uforandret anklagemyndighed, en uforandret sikkerhedstjeneste, uforandrede domstole, så kommer der ikke orden på Ukraine.

Ukrainske sager i Strasbourg

Sagen fra Zaporizjzja er langt fra enestående, og lignende sager kan blive en udfordring for et retssystem der i forvejen er overbebyrdet. Derfor der også en høj risiko for, at nogle af de ukrainske sager vil ende ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Det vurderer Regional Center of Human Rights, en ukrainsk menneskerettighedsorganisation. Her kalder jurist Kateryna Rasjevska loven utilstrækkelig.

- Desværre tror jeg, vi i fremtiden vil komme til at se sager i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Ukraine vil blive fundet skyldig i at have overtrådt rettighederne hos dem, der af vores domstole er dømt skyldig i kollaboratørvirksomhed, siger hun.

Artiklen er lavet i samarbejde med EBU Investigative Journalism Network, som DR er en del af.