I Zimbabwe spiser man rotter

Millioner af mennesker i Zimbabwe er i fare for at dø af sult, og befolkningen må spise rotter og livsfarlige rødder for at overleve. Karin Lohmann har besøgt det fattige land.

Borgere i Zimbabwe står i kø for at redde deres penge ud af en af hovedstaden Harares store banker. (Foto: Philimon Bulawayo © Scanpix/Reuters)

Af Karin Lohmann, Harare

Den historiske aftale om magtdeling mellem de to tidligere rivaler i Zimbabwe har ikke fået landets problemer til at forsvinde.

Millioner af mennesker er i fare for at dø af sult, og befolkningen må spise rotter og giftige rødder for at overleve.

Hovedstaden Harare er så godt som mørklagt, da jeg ankommer lørdag aften. Byen er næsten dobbelt så stor som København, men strømafbrydelser er blevet hverdag og elektricitet en luksus, der ikke er råd til.

Inflationen på over 230 millioner procent har skabt total forvirring. På mit hotel skal jeg betale kontant én dag af gangen, for pengenes værdi falder, mens jeg sover. Et opslag ved receptionen advarer om ekstrabetaling afhængig af dagens kurs.

Omelet til millioner

Min middag i hotellets restaurant består af en af de eneste tilgængelige retter på menukortet, en omelet til flere millioner zimbabwe-dollars.

Det er svært at oversætte beløbet til anden valuta, for kasseapparatet regner stadig i kurserne fra juli, og ikke engang tjeneren kan holde styr på de mange nuller.

Jeg får en kop Rick's kaffeerstatning som dessert, og selv om maden mildest talt ikke er en gourmet-oplevelse, får jeg i det mindste noget at spise. Aftensmaden på hotellet bliver mit daglige måltid.

Rotter og rødder

Flere millioner mennesker sulter i Zimbabwe, og landet står midt i en katastrofal fødevaresituation. FN's fødevareorganisation WFP vurderer, at tæt på halvdelen af befolkningen vil være i fare for at dø af sult inden for de kommende måneder. I sidste uge løb landet tør for majsmel, i næste måned er det slut med korn.

Ifølge hjælpeorganisationen Red Barnet må folk på landet spise rotter og giftige rødder for at overleve.

Skolelærerne kræver brød

En europæisk diplomat siger til den sydafrikanske avis Mail & Guardian, at de første rapporter om børn, der dør af sult er begyndt at trille ind. 28 procent af børn under fem år er underernærede, og mange må leve på kun ét måltid om dagen.

Manglen på mad går hårdt ud over skolerne. Eleverne er for sultne til at sidde på skolebænken, og lærerne har ikke råd til busturen til arbejde. I flere områder har lærerne krævet at blive betalt i form af brød.

Marmelade for en formue

At gå ind i Harares største supermarked er en deprimerende oplevelse.

Bygningen er flere etager høj, men hylderne er tomme, og det er nærmest umuligt at få fat i de mest basale fødevarer som ris, mel, olie og bønner.

I et hjørne står et par enkelte varer, men priserne er astronomiske. Et glas marmelade koster 1,4 millioner og en pose bolsjer 600.000 zimbabwe-dollar.

En kostbar blyant

Det er ikke kun priserne på mad, der er ude af proportioner. Det gælder stort set alle varer i byens butikker. Undervejs på min tur mister jeg min kuglepen og må bruge en formiddag på at købe en ny.

Det er nærmest umuligt at finde en – og endnu mere umuligt at finde en, jeg har råd til at betale. Den eneste tilgængelige koster 300.000, så jeg ender med at købe en gammeldags blyant med viskelæder i toppen til 25.000 zimbabwe-dollar.

I de fleste butikker skal der betales kontant, og der gives ikke penge retur. Enkelte forretninger tillader at bruge hævekort i håb om at kunne sælge nogle flere varer, men her er priserne om muligt endnu mere absurde. Det mest groteske eksempel, jeg støder på, er en trøje til 23 millioner zimbabwe-dollar, det svarer til 25.000 danske kroner.

Byen er én lang kø

Regeringen har sat et loft på 20.000 zimbabwe-dollar som et maksimum-beløb, der må hæves pr. dag, og at gå rundt i Harare er som at stå i én lang kø.

Køerne strækker sig over hundredvis af meter, og folk må stå i kø det meste af dagen for at få fat i deres kontanter. Det sorte marked kører ifølge en bankdirektør helt parallelt med det officielle, og selv virksomheder må veksle udenlandsk valuta sort.

Bliv ikke syg

Mange institutioner fungerer stort set ikke, arbejdsløsheden er på 80 procent, og hele sundhedssystemet kører på lavt blus.

Hospitaler mangler læger og udstyr, operationer må stoppes undervejs på grund af strømafbrydelser, og lægernes bedste råd i Zimbabwe er "Bliv ikke syg".

En tredjedel af Zimbabwes befolkning er flygtet til nabolandet Sydafrika.

Historisk vingesus uden vinger

Zimbabwe er en af de få lande, hvor fødevarekrisen ikke skyldes klimaforandringer eller globale prisforandringer. Krisen skyldes den politiske situation.

For præcis en måned siden underskrev præsident Robert Mugabe og lederen af landets største oppositionsparti, Morgan Tsvangirai, en historisk aftale om magtdeling.

Men det historiske vingesus har lagt sig. Forhandlingerne om de sidste punkter i aftalen er endnu engang gået i hårdknude, og mens politikerne skændes, sulter befolkningen.

Karin Lohmann har som den første danske journalist, siden aftalen blev underskrevet for præcis én måned siden, besøgt Zimbabwe.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532bed7f6187a216b8e808a8http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532bed7f6187a216b8e808ab

Facebook
Twitter