Lanny skutter sig i kulden. Sneen ligger i knæhøjde. Han er 28 år gammel og vil helst ikke have sit efternavn med i artiklen her.

Han var en måned fra at fylde femten, da han skød heroin i sin arm første gang.

- Det blev min bedste ven. Jeg var hjemme hos en kammerat, og så endte jeg med at gøre det. Jeg havde røget hash og taget forskellige stoffer før det, fortæller han.

Han har været næsten clean i halvandet år. Af og til falder han i, men han er fast besluttet på ikke at blive narkoman igen. Han går til møder og rådgivning for ikke at komme tilbage i fængsel, og han vil gerne være sammen med sin kæreste og deres to børn.

Men det er svært, når man er afhængig af heroin.

Rekord i teenage-narkomaner

I Vermont siger man, at alle kender nogle, der har problemer med heroin. Så udbredt er epidemien.

Lanny viser rundt i sin fødeby Barre, hvor han stadig bor. Vi går en tur rundt om hans gamle High School. Han tog heroin og andre stoffer næsten hver dag, mens han gik i skole. En dag blev han taget med en nål i armen ude et af skolens toiletter.

Han er bare et eksempel på et problem, der bliver større og større - og værst ser det ud i Vermont.

- Folk taget stoffer med en på skolerne. Det er let at få fat i. Jeg tror, det handler om den måde de unge vokser op, og det miljø, de færdes i, siger Lanny.

Antallet af unge på heroin er større hér end noget andet sted i USA. Den lille by har 10.000 indbyggere, og hver tredje har problemer med stoffer eller alkohol.

Smugler-ruten

Tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af indbyggere på heroin-afvænning er steget med 800 procent siden 2000. Og hver uge bliver der solgt heroin for 11 millioner kroner i en stat med knap 700.000 indbyggere.

Krisen er nu så stor, at lilleput-statens guvernør, Peter Shumlin, satte hele sin årlige tale til staten af til netop heroin-epidemien.

- Det, der startede som et problem med unge på receptpligtig medicin, har udviklet sig til en epidemi i stor skala, sagde Shumlin sidst i januar.

Vermonts problem er tilsyneladende, at staten ligger på ruten fra amerikanske storbyer som Philadelphia og New York City til Canada i nord.

Smuglere kører turen mellem storbyerne og Canada og stopper i de små byer i Vermont på vejen. Her kan de sælge heroin til 10 gange mere, end de tjener i storbyerne.

Skuespiller satte gang i debat

Men det er ikke kun i Vermont, de kæmper med heroinen. Debatten er blusset op efter skuespilleren Philip Seymour Hoffman døde af en overdosis i New York d. 2. februar i år. Siden da har medier og meningsdannere diskuteret, hvad der går galt i det amerikanske samfund, når så mange er afhængige af hårde stoffer som heroin.

Spørger man eksperterne, kan problemerne skyldes den lette adgang til de meget hårde smertestillende præparater, som amerikanske læger udskriver i stor stil.

Apoteker-fester

De unge har ofte adgang til piller, der indeholder morfin og kodein. Når først de unge har fået smag for de stærke smertestillere, er der ikke langt til heroinen. Og et nyt fænomen er dukket op:

- Selv velfungerende unge mødes til det, de kalder "apoteker-fester", hvor de tømmer deres forældres medicinskabe ned i en stor, fælles skål, som de så spiser af. På den måde ved de ikke engang, hvad det er, de tager, fortæller misbrugskonsulent, James Henzel.