Ikea-grundlægger skovler penge ind

Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad er blevet 17 milliarder kroner rigere på et enkelt år, skriver et schweizisk magasin.

Møbelgiganten Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad, er blevet 17 milliarder kroner rigere på et enkelt år.

Det fremgår af erhvervsmagasinet Bilanz' årlige liste over de 300 rigeste personer i Schweiz. Det er niende år i træk, at Ingvar Kamprad, der er født i Schwiez, topper listen.

I alt vurderer Bilanz Ikea-grundlæggerens formue til at være omkring 215 milliarder kroner.

Det er noget mere end konkurrenten Forbes' estimat, der lyder på beskedne 120 milliarder kroner.

Facebook
Twitter