Indisk militærfly med 29 om bord er forsvundet

Kontroltårnet har mistet forbindelsen til et fly fra Indiens luftvåben over Den Bengalske Bugt.

15 minutter efter afgang havde kontroltårnet sidst kontakt med det savnede indiske militærfly (arkivfoto). (Foto: Str © Scanpix)

Et fly fra det indiske luftvåben med 29 mennesker om bord er forsvundet på vej til Port Blair, hovedstaden i den indiske øgruppe Andamanerne og Nicobarerne.

En stor eftersøgning er i gang, oplyser en talsmand fra luftvåbnet til nyhedsbureauet AFP.

Kontroltårnet havde den sidste kontakt med flyet 15 minutter efter, at det var lettet fra byen Chennai med militærpersonale og seks besætningsmedlemmer.

Flyet menes at være forsvundet over Den Bengalske Bugt, der ligger i den nordøstlige del af Det Indiske Ocean.

/ritzau/

Facebook
Twitter