Indisk tryllekunstner ville gøre Houdini kunsten efter: Nu frygtes han druknet

Hans mål med tricket var at genoplive interessen for magi.

Med hænderne bundet, fødderne knudret ind i reb, og kroppen viklet ind i kæder spændt med seks låse, blev den indiske tryllekunstner Chanchal Lahiri søndag sænket ned i Hooghly-floden i Indien.

Men hans forsøg på at efterligne den verdensberømte udbryderkonge Harry Houdini er formentlig gået galt, for han er ikke blevet set, siden han ramte floden søndag, skriver BBC.

- Hvis jeg er i stand til at gøre det her, er det magi. Og hvis jeg ikke kan komme ud, er det tragisk, sagde han lige inden stuntet.

Han blev sænket i vandet af en kran fra en båd. Politi og dykkere har søgt i floden uden at finde ham, og de kan ikke erklære ham død uden et lig.

Til en lokal fotograf skulle Lahiri have fortalt, at hans mål var 'at genoplive interessen for magi'.

For mere end tyve år siden udførte han efter sigende succesfuldt et trick, hvor han blev sænket ned i samme flod i en glasboks.

Se de sidste optagelser med Lahiri, der går under tryllenavnet Jadugar Mandrake, fra i søndags i videoen.

Præcisering: I artiklen stod der tidligere, at Lahiris hænderne var bundet på ryggen, men dette er fjernet, da de var bundet foran.

Facebook
Twitter