Indvandring fylder i valgkamp: Hver fjerde svensker har nu udenlandsk baggrund

I Sverige er det ikke længere tabu at problematisere tilstrømningen af udlændinge, som er langt større end til Danmark.

Sverigesdemokraterne med formanden Jimmie Åkesson er i kraftig fremgang. Svenskerne vil have udlændinge på dagsordenen. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT © Scanpix)

Når svenskerne går til valg 9. september, bliver et af de allerstørste temaer udlændinge og indvandring. Det viser den ene undersøgelse af valgets vigtigste emner efter den anden.

Samtidig går det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne kraftigt frem.

Partiet fik 13 procent af stemmerne ved sidste valg, og det tal kan blive næsten fordoblet denne gang, ifølge flere nylige meningsmålinger.

Valg i Sverige

Søndag den 9. september er der valg i Sverige. Regeringspartiet Socialdemokraterne er under pres fra det borgerlige Moderaterne og det indvandringskritiske Sverigedemokraterne. Valget kan ændre det politiske landskab i Sverige, da de etablerede midterpartier ventes at miste stemmer, mens yderpartier – herunder Sverigedemokraterne – ventes at gå frem. Ingen af de andre partier ønsker dog at samarbejde med Sverigedemokraterne, og det kan presse den politiske stabilitet i Sverige.

Se Tema

Men Sverigedemokraterne er ikke alene med at ville begrænse indvandringen. Man skal efterhånden meget langt til venstre for at finde nogen, som vil opbløde lovgivningen.

- Siden 2015, hvor der kom vældig mange asylansøgere til Sverige, har svenskerne krævet hårdere lovgivning på området. Og alle partier har støttet stramninger, så det er en stor forandring, siger politisk kommentator og journalist hos svenske TV4, Ulf Kristofferson.

Asylansøgere strømmede til

Sverige har traditionelt modtaget langt flere asylansøgere - og har også givet mange flere asyl - end for eksempel Danmark.

Det eksploderede, da flygtningkrisen var på sit højeste i 2014 og 2015. Dengang søgte 244.178 mennesker asyl i Sverige, mod 36.107 i Danmark.

Også antallet af godkendte asylansøgninger var meget højere. Imens Danmark gav asyl til 24.446 i årene 2014, 2015 og 2016, fik 138.023 asylansøgere lov til at blive i Sverige.

Korrigeret for befolkningernes størrelse - der er næsten dobbelt så mange svenskere som danskere - gav Sverige mere end fem gange så mange mennesker asyl i 2016 som vi gjorde herhjemme.

Og imens antallet af asylansøgere er faldet meget siden, er familiesammenføringer stadig i vækst.

Ud af sidste års 47.963 familiesammenføringer i Sverige var 40 procent til flygtninge.

24 procent af svenskerne er udlændinge

Den velvillige indstilling til verdens udsatte viser sig i befolkningsstatistikken. 24 procent af Sveriges befolkning havde i 2017 udenlandsk baggrund, en stigning fra 17 procent i 2007.

I Stockholms Län (amt, red.) er tallet hele 32 procent.

Kigger man alene på befolkningen med ikke-vestlig baggrund, er den nu på 16 procent i hele landet. Tallet er udregnet ud fra den danske definition, da det svenske Statistiska Centralbyrån ikke opgør det.

Nødstramninger, som blev gennemført i 2016, har medført et fald i antallet af asylansøgere. Men mange svenskere og deres partier mener, at der skal mere permanente tiltag til.

- Internt i EU er det stadig ikke lykkedes at finde frem til et system til at fordele flygtninge mellem medlemslandene. Så hvis Sverige går tilbage til en mere generøs flygtningepolitik, kan vi ende i samme situation igen, siger TV4's Ulf Kristofferson.

Lov og orden kobles til indvandring

Emnet lov og orden har fyldt meget før og under valgkampen, og har især af Sverigedemokraterne traditionelt været koblet sammen med indvandringsdiskussionen.

Men de seneste år er den stigende kriminalitet, og særligt udlændingenes, blevet noget også den brede vælgerskare og for eksempel det liberalt-konservative Moderaterne har fokus på.

Også selv om indvandreres kriminalitet ikke er blevet undersøgt af det officielle Sverige siden 2005.

Et kraftigt stigende antal skuddrab i Malmø og andre storbyer har vist sig at hænge tæt sammen med indvandrerbander i belastede forstæder.

Midt i august blev der antændt over 100 bilbrande i kvarterer med høj tæthed af unge indvandrere.

Og i sidste uge kunne den svenske public servicestation SVT fortælle, at over halvdelen af dømte voldtægtsmænd er udlændinge, de fleste fra Mellemøsten og Afrika.

Andre mediers gennemgange af gruppevoldtægter har vist samme tendens.

- Overrepræsentationen af udenlandske voldtægtsmænd er et yndlingsemne for Sverigedemokraterne, som vil udvise dømte voldtægtsmænd. Så de tal der kommer frem, tror jeg kan gavne partiet, siger Ulf Kristofferson.

I Sverige er antallet af voldtægtsanmeldelser generelt stigende.

Befolkningen stiger kraftigt

Ifølge DR's korrespondent Anna Gaarslev er der endnu en vigtig grund til, at svenskerne vil tale om indvandring.

Velfærdssamfundet er under pres fra den store befolkningsstigning. På kun 13 år er der blevet en million flere svenskere. Omkring 80 procent skyldes indvandring, ifølge Statistiska Centralbyrån.

Ifølge en befolkningsprognose fra statistikbureauet vil Sveriges befolkning vokse med endnu en million de næste 11 år.

Men samfundet kan ikke følge med, og der begynder at vise sig flaskehalse, som gør det sværere at være svensker.

- Svenskerne har historisk set ikke haft noget imod indvandring. Men det, som bekymrer folk nu, er, hvordan Sverige skal have råd til den stigende befolkning. Velfærdsamfundet er under pres, siger Anna Gaarslev.

Boligmangel og ventelister

Mange af dem som kommer er unge voksne, som har eller får flere børn, sammenlignet med indbyggerne med svensk baggrund.

Imens antallet af børn med svensk baggrund har været nogenlunde konstant de seneste 10 år, er antallet af børn med udenlandsk baggrund steget med 60 procent, viser tal fra Statistika Centralbyrån.

Og børn er dyre for samfundet. Der mangler skoler, børnehaver, lærere og sygeplejersker til at passe og pleje den voksende befolkning. Der mangler boliger i en grad som ikke er set siden 1960'erne, fortæller Anna Gaarslev.

Samtidig bliver svenskerne ældre. Ventelisterne til sygehusene vokser, og behandlingsgarantien kan ikke overholdes. Det gælder blandt andet nogle kræftdiagnoser, hvor hurtig behandling er vigtig for overlevelsen.

Velfærdstabet gør svenskerne nervøse. Også selv om arbejdsløsheden er lav og økonomien solid. Væksten overgår økonomernes forventninger, og ligger klart foran den danske.

- Det er en krop, som bare vokser og vokser, og skal have mere og mere mad. Der er simpelthen en bekymring for, om det svenske velfærdssamfund kan rumme alle de udgifter, siger korrespondenten.

- Folk oplever, at de ikke kan komme til på sygehusene, og at det er næsten umuligt at finde en bolig. Og det skyldes befolkningstilvæksten. Det får mennesker, som normalt ikke havde indvandring højt på dagsordenen til at sige; vi kan ikke følge med, siger hun.

Vil gøre stramninger permanente

Som det ser ud i dag, står de fleste partier i Sverige bag at holde fast i midlertidige stramninger af indvandringslovene som blev indført i 2016

De indebærer blandt andet at asyl og opholdstilladelse er gjort midlertidig, imens familiesammenføring kun er mulig for flygtninge med en passende størrelse bolig og indkomst. Asylansøgere, som ikke er individuelt forfulgt, kan slet ikke få familiesammenføring.

- Miljøpartiet og Venstrepartiet vil gerne sløjfe loven, men beskeden fra Socialdemokraterne er, at den skal gælde, indtil der er et system på plads i EU som fungerer. Så der kan gå rigtig lang tid. Der er ikke noget som bare ligner et politisk flertal for at lempe udlændinge- og asylpolitiken, siger korrespondenten.

I forvejen var det spået, at der ville blive talt meget om udlændinge i valgkampen. Men virkeligheden har overgået forventningerne.

- Diskussionen om velfærdssamfundets kvaler og kriminalitet har fyldt endnu mere, end man havde regnet med. Sverigesdemokraterne og til dels Moderaterne har bare kunnet læne sig tilbage og sige, "det har vi sagt længe", siger Anna Gaarslev.

Udlændingedebat er ikke længere tabu

TV4's politiske kommentator Ulf Kristofferson er enig i, at der tegner sig et flertal for at bevare udlændingestramningerne. Og får Moderaterne regeringsmagten som de havde før 2014, kan der blive strammet yderligere.

Generelt er svenskerne ikke længere tilbageholdende med at problematisere indvandringen, lyder det fra kommentatoren.

- Det har helt afgjort ændret sig. Man taler på en helt anden måde om indvandring og de problemer det medfører end for bare to-tre år siden. Det var faktisk kun Sverigedemokraterne, som gjorde det før 2005. Så det er en helt anden diskussion nu, siger han.

Den udvikling medfører for eksempel, at Moderaterne ikke afviser at lave politiske aftaler med Sverigedemokraterne. Og at flere svenskere, som overvejer at stemme på det indvandringskritiske parti, nu er begyndt at tale åbent om det.

Men helt stuerent er det fortsat ikke, vurderer kommentatoren. Til det er partiets udgangspunkt i en racistisk bevægelse alligevel for broget.

- I takt med at partiet bliver større og mere magtfuldt, er det klart, at det er blevet mindre skamfuldt. Men billedet af Sverigesdemokraterne som racister findes stadig, og derfor er det stadig svært for mange at sige, at de støtter Sverigesdemokraterne, siger Ulf Kristofferson.