Ingen slinger i valsen hos Nato-ledere: Bred tilslutning til musketer-ed

Men USA's præsident, Donald Trump, kræver, at Nato-landene omgående skal afsætte to procent af deres bnp på forsvaret.

Verdens ledere er i øjeblikket samlet i Bruxelles til Nato-møde. Her ses den tyske kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den belgiske premierminister Charles Michel i midten med brillerne. (Foto: POOL New © Scanpix)

Budskabet fra de Nato-lande, der i øjeblikket er samlet i Bruxelles til topmøde, er klart:

Der er ingen slinger i valsen, hvad angår den såkaldte musketer-ed og dermed løftet om et fælles forsvar, hvis et eller flere lande skulle blive angrebet.

Samtidig slår Nato-landene i en erklæring fast, at alle bakker op om, at målet er bruge to procent af landenes bnp på forsvarsbudgetterne.

- Vores alliance er udtryk for det ubrydelige transatlantiske sammenhold mellem Europa og Nordamerika, hvor vi står sammen om trusler og udfordringer fra enhver kant. Det gælder også den urokkelige forpligtelse til det kollektive forsvar, står der blandt andet.

- Vi er enige om at tage vores del af ansvaret for at forsvare hinanden og yderligere styrke det afskrækkende og kollektive forsvar og vores kapacitet mod blandede trusler, skriver den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen på Twitter.

Nato's to procent-målsætning
  • Nato-landene er blevet enige om en målsætning om, at alle lande skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Det blev besluttet på et topmøde i Riga i 2006.
  • Da Rusland annekterede Krimhalvøen, blev Nato-medlemmerne enige om at arbejde hen mod at nå målsætningen inden 2024. Det skete på et topmøde i Wales i 2014.
  • USA, som selv bruger næsten 3,6 procent af sit BNP på militær, har presset kraftigt på for at få de øvrige medlemmers forsvarsbudget op.
  • Danmark bruger i år 1,2 procent på forsvar. Med forsvarsforliget når Danmark op på 1,3 procent i 2023 og er dermed blandt 13 alliancemedlemmer, som ikke forventes at nå 2024-deadlinen.
  • Otte lande inklusiv USA forventes ved årets udgang at bruge to procent, imens 15 forventes at nå det inden 2024.

Trump vil have større forsvarsbudgetter

Før og under mødet er netop forsvarsbudgettet ellers blevet kritiseret af USA's præsident, Donald Trump, der ikke har været bleg for at lange ud og revse de lande, han ikke mener lever op til målet om de to procent, heriblandt Tyskland.

Og den oprindelige tidsramme om at nå målet ved 2024 er ikke god nok. Det skriver han på Twitter.

- USA betaler for at beskytte Europa og taber milliarder på handel. Der skal betales to procent af bnp øjeblikkeligt, ikke i 2025, skriver Donald Trump.

At bruge to procent af landenes bnp på forsvarsbudgettet har været en hensigtserklæring siden 2006, men blev for alvor et mål efter mødet i Wales i 2014, hvor de 29 lande tilsluttede sig ikke at spare på forsvaret, men at nå målet om de to procent frem mod 2024.

Noget tyder dog på, at det ikke er nok for den amerikanske præsident.

Det Hvide Hus i Washington DC bekræfter nemlig, at Donald Trump har forsøgt at overbevise andre Nato-allierede om at hæve forsvarsbudgetterne fra to til fire procent af landenes bnp.

Hvad er Nato?

  • Nato blev stiftet i 1949, da Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA underskrev Atlantpagten.
  • I dag tæller Nato 29 medlemmer, som har lovet at stå hinanden bi, hvis et af dem bliver angrebet. Det er den såkaldte musketered.
  • Forsvarsalliancen omfatter også fælles militærøvelser, ligesom den udfører fredsstøttende og humanitære missioner.
  • Nato har lige nu missioner i Kosovo, Afghanistan, Irak og ud for Afrikas horn.
  • Danmark har deltaget i flere Nato-missioner, deriblandt ISAF-missionen i Afghanistan, hvor 43 danske soldater mistede livet mellem 2002 og 2013.