Ingen udsigt til sejr: Præsidentkandidaten Cory Booker trækker sig

12 kandidater er tilbage i kampen om at blive nomineret til demokraternes præsidentkandidat.

Den demokratiske præsidentkandidat Cory Booker har meddelt, at han trækker sig ud af kampen om at blive nomineret til præsidentposten. (Foto: AFP PHOTO/Nicholas KAMM © Ritzau Scanpix)

Den demokratiske præsidentkandidat Cory Booker har meddelt, at han trækker sig ud af kampen om at blive nomineret til præsidentposten forud for valget i november.

Den 50-årige Cory Booker er senator fra New Jersey. Han var den sidste afroamerikanske kandidat ved dette præsidentvalg, som havde en realistisk chance i valgkampen.

Han er senator fra delstaten, hvor han var borgmester i Newark fra 2006 til 2013.

Booker siger, at han trækker sig, fordi han mangler finansiel støtte, og fordi han ikke ser nogen vej fra mod en sejr.

- Det er med tungt hjerte, at jeg giver denne meddelelse. Jeg har truffet beslutning om, at jeg indstiller min valgkamp op til præsidentvalget, siger Booker i en erklæring.

Mangler økonomisk støtte

Han gav meddelelsen forud for en sidste debat blandt de demokratiske kandidater inden Iowa primærvalg den 3. februar.

Primærvalget i Iowa efterfølges af primærvalg i New Hampshire, Nevada og South Carolina.

- Vores kampagne har nået det punkt, hvor vi har brug for penge til at optrappe en indsats, som ville kunne føre til en sejr. Det er penge, som vi ikke har, og som det er svært at rejse, fordi jeg ikke er med i den næste debat, siger Booker.

Der er nu i alt 12 demokrater tilbage i kampen om at blive nomineret til deres partis præsidentkandidat.

Stadig flere kandidater i spil

Demokraternes tre mest sandsynlige bud på en udfordrer til præsident Trump ved 2020-valget er den 77-årige Joe Biden, tidligere vicepræsident, og Bernie Sanders, 78 år, senator fra Vermont, samt den 70-årige Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts.

Den 77-årige Michael Bloomberg, som er tidligere borgmester i New York, og som er blandt verdens rigeste, vil først gå ind i valgkampen for alvor efter de første fire primærvalg.

Den 37-årige Pete Buttigieg, borgmester i South Bend, Indiana, er en outsider, som har haft momentum i efteråret. Andre outsidere er Tulsi Gabbard, kongresmedlem fra Hawaii.

Dertil kommer Amy Klobuchar, senator fra Minnesota og Andrew Yang, iværksætter, den 62-årige miljøforkæmper Tom Steyer samt John Delaney fra Maryland, den 55-årige Michael Bennet, senator fra Colorado og Deval Patrick, 63 år og tidligere Massachusetts guvernør.

Bliv klogere på kandidaterne her:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Michael Bloomberg. Milliardæren og den tidligere borgmester i New York City har meldt sig sent på banen i kampen om kandidaturet. Han er en af de mere moderate kandidater og har gjort især klimaforandringer og en strengere våbenlovgivning til sine mærkesager. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)
  • Deval Patrick. Den tidligere Massachusetts-guvernør og ven af tidligere præsident Obama meldte sig sent ind i kampen. Han hører til blandt de mere moderate kandidater, og hans topposter i multinationale selskaber som Coca-Cola og Texaco har ført til kritik fra partiets mere venstreorienterede kandidater. Hans fokus er rettet mod økonomisk vækst og innovation, han er imod den universelle offentlige sundhedsplan, men ønsker dog udvidelse af de nuværende sundhedsforsikringer. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)
1 / 12

/ritzau/AFP

Facebook
Twitter