Internationale forskere om ulvedebat i Danmark: I er ikke anderledes end resten af Europa

Italiensk forsker opfordrer til, at både land og by skal betale til løsning for ulvebestanden i Danmark.

Den vilde ulv har skabt en enslydende debat i store dele af Europa.

Franskmændene debatterer det. Det samme gør tyskerne.

Og i Italien, Spanien, Sverige og Norge optager spørgsmålet og debatten om de vilde ulve også både biologer, naturelskere og ikke mindst politikere.

Efter en hunulv i sidste uge blev skudt på en mark i VestJylland har debatten om, hvorvidt de vilde ulve er en trussel eller ej, igen nået til Christiansborg, og flere partier er kommet med forslag til, hvordan en - måske - voksende bestand skal håndteres.

Men situationen i Danmark er på ingen måde særegen, lyder det fra den italienske biolog, Luigi Boitani, fra Sapienza Universitet i Rom.

Konflikten er nogenlunde ens i hele Europa. Vi håber ikke, Danmark vil forsøge at opfinde den dybe tallerken, da mange andre europæiske lande har håndteret udfordringen, før den nåede til jer

Luigi Boitani, biolog, Sapienza Universitet, Rom

Han er en del af af organisationen 'Large Carnivore Initiative for Europe' og har igennem flere år studeret ulvens genkomst i Europa.

- Alle steder har der fra start været en stærk opposition, mest fra landmændene og lokale i nærheden, som føler sig truet.

Han forudser, at det i Danmark vil gå som i flere andre steder i Europa.

- Den stærke modstand mod ulven vil føre til politiske tiltag, og modstanden vil langsomt aftage. Men konflikten vil blive ved at være der, siger han og understreger:

- Konflikten er nogenlunde ens i hele Europa. Vi håber ikke, Danmark vil forsøge at opfinde den dybe tallerken, da mange andre europæiske lande har håndteret udfordringen, før den nåede til jer.

Ifølge EU's såkaldte habitatdirektiv er ulven beskyttet som en truet art, og den må derfor ikke skydes eller skades på anden måde.

Det siger loven

Ulven er fredet i hele Europa – herhjemme kan straffen for at skyde en ulv være op til to års fængsel. Der er dog to undtagelser:

Hvis man handler i nødværge, fordi ulven for eksempel har bidt sig fast i struben på en kalv.

Hvis det drejer sig om en såkaldt ”problemulv”, som ikke er sky, og som gentagne gange opsøger mennesker eller gentagne gange angriber husdyr trods afværgeforanstaltninger. I så fald kan man søge om dispensation til at skyde ulven. Det har Miljøstyrelsen behandlet én ansøgning om, og den sag endte med et afslag.

Men der er mulighed for at regulere de problemulve, der er til fare for mennesker eller for eksempel gentagne gange viser unaturlig adfærd.

Noget, som hunulven fra Ulfborg dog ikke viste tegn på. Det mener i hvert fald professor i biologi fra Minnesota Universitet, Dave Mech, som i årtier har studeret vildtlevende ulve.

Han har set videoer af ulven fra Vestjylland.

- Intet ved ulvens adfærd indikerer, at den skulle være aggressiv eller være en trussel. Den viser nysgerrighed og en smule nervøsitet over for noget landbrugsudstyr, siger han og forklarer, at selvom ulven er tæt på traktoren, har den formentlig ingen ide om, at der faktisk også er et menneske.

Advarsel: Videoen herunder kan virke voldsom.

Video: Ulla Pipaluk Zobbe og Lars Lorentsen

Argumentet om, at Danmark er for lille et land til at have vildtlevende ulve, afviser Luigi Boitani.

Diskussionen er fuldstændig den samme uagtet størrelsen af bestand og land, siger han.

- Løsningen er en fælles indsats - og ikke mindst, at alle, uanset hvor man bor i landet, er med til at betale udgifterne, som landmændene måtte have, siger han.

- Jeg forstår godt modstanden, fordi ulvens tilstedeværelse tvinger nogle ud i ekstra arbejde i forhold til at håndtere og beskytte deres brug. Det lader til at være afgørende, at hele samfundet bidrager i forhold til at dække de ekstra udgifter som ulvens tilstedeværelse kan komme til at koste, siger han.

- Hele samfundet skal være med til at løfte den udfordring, det er, når vild natur og landbrug skal leve sammen.

I Skandinavien er der ifølge det svenske myndigheder omkring 430 ulve.

Det vurderes, at der findes omkring 12.000 ulve i Europa, og i flere andre europæiske lande har ulvedebatten i årevis engageret både befolkning og politikere.

Her følger et par eksempler.

Frankrig

Den franske præsident, Emmanuel Macron, står bag et tiltag, der tillader landets ulvebestand at vokse med 40 procent, så bestanden må vokse fra omkring 360 til 500 frem mod 2023.

Og det til trods for protester fra landmænd som frygter, at deres landbrug bliver truet.

Ifølge det store franske dagblad Le Figaro blev knap 12.000 får meldt slået ihjel af ulve i løbet af 2017.

Indtil begyndelsen af 90'erne havde franskmændene ellers ikke set noget til gråulven i flere årtier. Men ligesom i flere andre europæiske lande er den nu vendt tilbage og har skabt udfordringer for landmænd og politikere.

For at imødekomme landmændene vil det dog fra 2019 være muligt inden for reglerne at reducere bestanden med 10 procent om året.

Tyskland

Det anslås, at der findes i omegnen af 150-160 voksne ulve i Tyskland, og de vilde ulve, som siden 2000 igen er i landet, befinder sig primært i den østlige del.

Også i Tyskland føler landmændene sig udsat,

Her har naturfredningsorganisationer indgået samarbejde med landbruget for at finde konstruktive løsninger til beskyttelse, som for eksempel træning af fårehunde og opsætning af elektriske hegn.

Og landmændene kan søge offentlig støtte til at beskytte deres landbrug, samtidig med at de - ligesom i flere andre lande - bliver kompenseret økonomisk, hvis det fastslås, at de har været udsat for et ulveangreb.

Men ikke alle mener, det er vidtgående nok. Landets nationale landbrugsforening arbejder på at få skrottet forbuddet mod at skyde ulven.

Ifølge formand Joachim Rukwied mister hans medlemmer over 1.500 landbrugsdyr til ulvene hvert år.

- Det er uacceptabelt. Ethvert dyr, der bliver dræbt, er et tab for landmanden, ikke bare økonomisk, men også følelsesmæssigt, sagde han i sidste måned til Reuters.

I den forrige uge fandt en fåreavler i Bad Wildbad intet mindre end 40 får døde, og myndighederne mistænker en ulv for at have bidt og dræbt mindst 32 af dem ihjel.

Andre var flygtet ud i en nærliggende flod og druknet, mens nogle var så hårdt medtagede, at de måtte aflives.

Italien

I Italien fremlagde regeringen sidste år en plan for regulering af ulvebestanden, men forslaget på fem procent om året blev bekæmpet af miljø - og dyreværnsforeninger over hele landet, og planen blev udskudt.

Antallet af ulve i Italien menes være mellem 1000 og 2000 ulve i hele Italien med de største grupper i Appenninerne og i Alperne ved grænsen til Frankrig.

Her har landmændene flere gange demonstreret deres voldsomme utilfredshed over ulvenes tilstedeværelse ved blandt andet ved at efterlade dræbte ulve i landsbyerne som halvmakabre protester.

Blandt andet blev en hovedløs ulv smidt udenfor den lille landsby Pitigliano i Toscana som en protest, skriver avisen The Telegraph.

Ifølge landmændene forårsager ulvene skader for millioner af euro, og ifølge formand for miljøudvalget i Italiens landbrugsforening Coldiretti, Stefano Masini, er situationen kun forværret de seneste år. Antallet af ulve er steget og angrebene begrænser sig ikke kun til får, for ulvene angriber også kvæg, har han hævdet overfor nyhedsbureauet AFP.

Norge og Sverige

I Skandinavien er der omkring 430 ulve i alt, og både i Sverige og Norge er debatten på højde med den danske.

Svenskerne har en bestand på omkring 355 og har tilladt, at 22 ulve på lovlig vis kan jages med licens i en periode fra januar til midt-februar.

Det svenske jagtsamfund anklager ulvene for at gøre indhug i det traditionelle vildt og vil have ulvejagten udvidet, mens aktivister forsøger at stoppe jagten.

Den svenske rovdyrsforening har indbragt beslutningen til den svenske højesteret, fordi man risikerer, at det samlede antal af ulve, som bliver dræbt - hvis man også medregner ulovlig jagt - bliver meget højere.

I Norge er uenigheden også stor, når det gælder, hvor mange ulve det er hensigtsmæssigt at udrydde.

Verdensnaturfonden WWF har trukket de norske myndigheder i retten, idet den mener, at de 28 ulve, som er blevet dræbt i vinter, er for voldsomt et antal i forhold til at sikre overlevelsen af den norske ulvebestand.

I Norge kæmper man mod at begrænse antallet af ulve.

Det norske klima - og miljøministerium besluttede i december, at den nuværende bestand må reduceres med 42 ulve.

  • DR Nyheder har valgt at bringe billederne af nedskydningen af ulven nær Ulfborg i sidste uge, selvom de kan virke voldsomme, fordi vi mener, at sagen har åbenlys offentlig interesse.
  • Det er angiveligt første gang, siden ulven genindvandrede til Danmark, at en ulv er blevet skudt. Og netop nu verserer en skarp debat om ulvene, følgerne for lokalbefolkningen og herunder risikoen for selvtægt, og derfor er det relevant at bringe billederne. DR Nyheder mener, at videoen dokumenterer og klarlægger de nærmere omstændigheder omkring nedskydningen.