Interpol slår alarm: Våben fra krigen i Ukraine kan ende i hænderne på kriminelle smuglernetværk

Ifølge militær forsker er det umuligt at holde styr på alle de våben, der bliver brugt i krigen.

Ukraine har modtaget våben fra en række allierede til kampen mod Rusland. Her er det udenlandske styrker, der kæmper i den ukrainske hær i Sjevjerodonetsk. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)

Det er ikke sket i nyere tid, at Danmark har sendt våben til en konflikt – men med Ukraine har regeringen gjort en undtagelse.

Ligesom mindst 30 andre lande har Danmark sendt militær støtte til den ukrainske hær, som igen og igen har bedt sine allierede om våben og artilleri til at forsvare landet mod de russiske styrker.

Men skydevåben og såkaldte tunge våben, der bliver sendt af sted til Ukraine, vil med stor sandsynlighed ende i hænderne på kriminelle, advarer det internationale politisamarbejde Interpol nu.

- Det ved vi fra mange andre konfliktområder. De kriminelle har allerede nu blikket rettet mod dem (våbnene i Ukraine, red.), lød det fra Interpol-chef Jürgen Stock på et pressemøde, hvor han opfordrede organisationens medlemslande til at spore de våben, der er blevet sendt afsted til den ukrainske frontlinje.

Han understregede samtidig, at de kriminelle smuglernetværk opererer på tværs af landegrænser - og at et globalt samarbejde derfor er nødvendigt for at bremse strømmen af våben fra Ukraine.

- Vi kan forvente en tilstrømning af våben i Europa såvel som andre steder. Vi bør være alarmerede, og vi må forvente, at disse våben vil blive handlet ikke kun til nabolande, men også til andre kontinenter, understregede han.

Millioner af mindre våben

Ifølge Anders Puck Nielsen, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet, er det altid en risiko, at våben, som bliver sendt til et konfliktområde, ender i de forkerte hænder.

Det så man for eksempel også, da USA sendte våben til mujahedinerne i Afghanistan fra slut-1970'erne op igennem 1980'erne, forklarer han.

- Der tror jeg, der er bedre styr på det i Ukraine, siger han.

- Men man har ikke styr på alle våben. Det kan man ikke have i sådan en krig. De store våben som kanoner, kampvogne og den slags, har ukrainerne selvfølgelig godt styr på, men de millioner af mindre våben, der er spredt udover Ukraine, kan man ikke holde styr på, siger han.

  • Tetiana Chornovol, der er tidligere medlem af det ukrainske parlament, bærer et anti-tankmissil på frontlinjen i Kyiv. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
  • Et antitank-missil bliver hevet ud af en bil i Kyiv i Ukraine. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
  • Ukrainske styrker på frontlinjen i Kyiv. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
  • En officer fra den ukrainske hær holder sit våben i en skyttegrav under taktiske øvelser i en militærlejr i Zaporizhzhia. (Foto: Ueslei Marcelino © Ritzau Scanpix)
1 / 4

Anders Puck Nielsen peger på, at Ukraine har modtaget mange mindre våben som automatgeværer, fordi landet har skullet udruste millioner af mænd i den kampdygtige alder.

- Det er også den slags våben, som er nemme at gemme, stjæle og smugle ud. Så der er en stor risiko forbundet med netop den type våben, siger han.

Udstyr for to milliarder

Meldingen fra Interpol kommer få dage efter, den amerikanske præsident, Joe Biden, annoncerede, at USA vil sende avancerede missilsystemer og ammunition til Kyiv.

De amerikanske våben kommer i slipstrømmen på de mange militære sendinger, som Ukraine har modtaget siden krigens start for godt tre måneder siden.

Danmark har blandt andet sendt skulderbårne panserværnsraketter, der kan bruges på kortere afstande mod blandt andet pansrede køretøjer, men ellers har den danske regering holdt de fleste bidrag hemmelige.

Dog kom det tidligere på ugen frem, at den danske militære støtte til Ukraine alt i alt løber op i to milliarder kroner. Det oplyste forsvarsminister Morten Bødskov (S) i et svar til Folketinget.

Anders Puck Nielsen vurderer, at der også er en risiko for, at de våben, som Danmark har sendt, risikerer at blive smuglet videre efter at have været i brug i krigen.

- Det er det valg, man et eller andet sted må træffe. Hvis man vil hjælpe Ukraine med den her krig, må man give dem nogle våben. Og gør man det, er der en risiko for, at de på den korte bane - og nok især den længere bane - vil finde deres vej til kriminelle netværk.

- Det er den afvejning man må lave, siger han.