Interview med mormor til to Syrien-børn: 'Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, så havde jeg fået fat i det pas'

DR Nyheder har talt med en kvinde, hvis datter og børnebørn skal hjem til Danmark efter tre år i fangelejr i Syrien.

Hvad tænkte du, da du hørte, at nu kommer din datter og dine børnebørn hjem?

- Den første følelse var dyb, dyb, dyb taknemmelighed. Virkeligt. Endeligt. Nu bliver de hentet, men, bemærker hun og fortsætter:

- Meget hurtigt kom følelsen; "Hvad så? Hvornår? Hvor længe skal der gå?" Det har jo hele tiden handlet om, de overlever det her, og hvis der går op til et år, så kan jeg ikke have armene oppe i luften, for så er de ikke garanteret overlevelse.

Hun håber derfor, at de danske myndigheder gør kort proces. Men der er også noget andet, der bekymrer mormoren, for hvad sker der, når de kommer hjem?

- Vil de overhovedet få en chance? Spørger hun retorisk.

- Jeg kan ikke slippe den angst, som har boet hos mig i alle de år. Den sidder der, fordi der er så mange spørgsmål, som rumsterer.

DR Nyheder har talt med moren til en af de tre danske kvinder, som regeringen i sidste uge besluttede at hjemtage fra to fangelejre det nordøstlige Syrien. Historien er hendes egen udlægning af et forløb, der har været siden 2014, hvor hendes dengang 24-årige datter valgte at tage til Syrien for at tilslutte Islamisk Stats kalifat.

Det har ikke været muligt at tjekke alle detaljer omkring forløbet – og derfor er historien her mormorens oplevelse af, hvordan hendes datter rejse til Syrien, og hvad hun har gjort for at få datteren tilbage til Danmark. Moren til den udrejste kvinde optræder i denne artikel på betingelse af anonymitet for at beskytte datteren og børnebørnene.

DR Nyheder kalder hende "mormor", i sin tid i kalifatet har hendes datter nemlig født en pige og adopteret en dreng.

- Hvis vi ser på, hvad en landsforræder er, så er det et menneske, som ønsker noget dårligt for sit land. Og jeg har hørt flere stille spørgsmål omkring, hvorvidt man kan garantere, at når de kommer hjem, så begår de ikke terror. Og det kan de (politikere, meningsdannere, red.) ikke, siger mormoren:

- Men det kan jeg. Jeg kan garantere det 100 procent. Jeg kender min datter. Jeg har fulgt min datter i hele forløbet. Hun er hverken radikaliseret eller landsforræder.

Men hun tog jo afsted i 2014, på det tidspunkt vidste hun jo godt, at det var et sted, hvor man huggede hoveder af folk. Gjorde hun ikke?

- Vidste hun det? Det kræver, at du er oplyst på alle fronter. Hvordan kan du sidde i Danmark og få det fulde overblik over, hvad er op og ned i Syrien? Spørger mormoren.

Men man vidste vel godt, at hun ikke tog ned til guds bedste børn i kalifatet?

- Hvis nu der var nogen, der fortalte dig, at det var det rent faktisk. Det var en samling af kvinder og børn, som levede isoleret for dem selv og havde det rigtigt, rigtigt godt. Det blev jo beskrevet som om, der var guld på gaderne. De levede i fred og fordragelighed. Det handler om at tro på de forkerte mennesker.

2014-2021

Datteren, der i dag er 31 år gammel, var i begyndelsen af 20'erne, da hun konverterede til islam og i sommeren 2014 rejste til Syrien Islamisk Stat, netop som terrorbevægelsen erklærede deres selvbestaltede kalifat og jog en skræk i den vestlige verden med deling af henrettelsesvideoer.

I august 2014 begyndte den internationale koalition at bombe de områder, terrororganisationen havde indtaget.

- Jeg ville bare væk. Det var ikke, som jeg havde forestillet mig, har kvinden sagt til DR Nyheder.

- Alt det hun har fået beskrevet videoen med de små børn, der bader, griner og leger. Det er et stort bedrag. Det er det, der er så ulykkeligt i alt det her. I bund og grund tror min datter på de forkerte, siger den udrejste kvindens mor i dag.

Den dag, hvor datteren ankommer til kalifatet, ringer hun hjem og siger; "jeg klarede det mor, jeg gjorde det, og jeg gjorde det helt alene."

- Hun var så glad, husker mormoren, da hun gengiver samtalen.

To dage senere ringede datteren igen. Hun ville hjem, hævder moren.

- De har hendes pas og alt andet, hun havde, hvor hendes navn stod på. Hun kan ikke længere vælge at rejse derfra. Hun bliver tilbageholdt.

Her begynder mormorens arbejde for at få sin datter tilbage. Et arbejde, der indtil videre har varet i næsten syv år og har inkluderet flugtforsøg og -planer, et otte måneders fængselsophold og flere år i en indhegnet fangelejr.

- I januar 2015 får jeg fat på en mand, der har nogle kontakter i den arabiske verden. Men det er en plan, der er så omkostningsfuld, og jeg kan slet ikke finde de penge. Vi taler rigtigt mange penge. Så jeg må takke nej og gå videre i min søgen.

I prøver igen i 2017?

- Nej, planerne starter allerede i 2016. Men det hold, vi har samlet, trækker sig, og vi må starte forfra. Det var en meget stor opgave.

Mormoren ønsker ikke at oplyse videre omkring, hvem hun har været i kontakt med i forbindelse med flugtplanerne. Hun fortæller, at oplysninger er gjort tilgængelige for myndighederne i datterens sag. Men hendes datter har i flere interviews blandt andre med DR Nyheder fortalt, at hun én gang i 2017 har forsøgt at flygte ud af IS' områder mod Tyrkiet via en smugler.

Men som det skete for mange andre, der forsøgte at flygte på det tidspunkt, overgav smugleren hende og børnene til

koalitionens allierede kurdiske styrker, der fængslede dem i otte måneder.

- At min datter overhovedet står på sine ben i dag, er i sig selv et mirakel, fortæller mormoren.

Datteren sidder fortsat sammen med sine børn spærret inde i al-Roj-lejren på tredje år, hun er blandt de mindst 160 personer, som, Politiets Efterretningstjeneste vurderer, er rejst fra Danmark til Syrien og Irak siden 2012 for at tilslutte sig militante islamistiske grupper.

Datter syg med PTSD

Opholdet i lejren har ikke været nemt for børnene. En række eksperter har i flere udredninger bestilt af Udenrigsministeriet anbefalet, at kvindens nu fireårige dater pige hurtigst muligt fjernes fra lejren for at modtage behandling. Hun er erklæret psykisk syg og har fået diagnosen Posttraumatisk Stresslidelse, PTSD.

- Jeg har gået rundt i lejren og talt med andre kvinder om, hvordan jeg kan gøre det bedre for hende. Jeg forsøger at få det til at fungere. Lige nu laver vi bøger. Taper sider sammen og laver tegninger. Af skove. Broer. Vand. Og jeg forklarer, hvad det er, fortalte den syge piges mor, da DR Nyheder besøgte familien tidligere i år.

Besøgsplanen i al-Roj-lejren. (Foto: Puk Damgsgård)

Hjemme i Danmark har mormoren godt bemærket, at hendes datter er blevet mere voksen og moden.

- Der var en dag, hvor vi snakkede (i telefon, red.), hvor mine følelser løb af med mig, og jeg sagde, at politikerne simpelthen ikke kunne være deres opførsel bekendt.

Datteren svarede: "Mor du skal ikke være vred, de gør det bedste, de kan."

- Jeg fik det bare sådan, wow.

Hvordan kunne det komme dertil, at hun valgte at tage afsted?

- Hvis udgangspunktet er, at bare det at blive muslim er negativt, forfærdeligt, uforståeligt, men hvis man forstår, at det er et menneske som alle andre, der prøver at være lykkelig og finde en vej i livet.

Men i 2014, hvor hun begyndte at flirte med den her tanke, kunne du ikke dér være skredet ind og sagt; "undskyld, hvad er det, du går og roder med?"

- Det kræver, at man optager det som noget dårligt. Det er selvfølgelig dårligt at befinde sig med nogle mennesker, der er onde. Det er ekstremt dårligt. Men det er jo ikke det, hendes søgen går på. Det er en indre rejse i forhold til, hvorfor er vi her? Og hvad laver vi her? Hvad er meningen med det hele.

Men det er jo en alvorlig beslutning?

- Ja, og det går jo op for hende, da hun så er dernede. Men herhjemme hører hun herfra og dernedefra om, hvor godt det er, hvor positivt det er, hvor givtigt det er.

Der er vel også oplysninger om det modsatte, altså at kristne er vantro, og folk, der bliver dræbt?

- Det er fuldstændigt rigtigt. Men det her apparat, der er i gang, er topprofessionelle folk, som er inde og lave propaganda og videoer. Hvis du hører det fra folk, som er der. Og min datter spørger flere gange folk dernede, der bekræfter, at hvis hun kommer derned, kan hun godt komme hjem igen.

Udrejste kvinder forsøges fængslet

Det er usikkert, hvem datteren eftersigende har været i kontakt med herhjemme og dernede omkring livet og hverdagen i kalifatet. Men det er almenkendt, at IS havde et veludviklet netværk af rekruttører, der skulle sælge ideen om kalifatet og sharia - et gammelt system af juridiske regler og love, som nogle muslimer stadig mener, man bør følge.

- Jeg ved godt, at de (datteren og børnene, red.) ikke kommer hjem for deres blå øjnes skyld, men jeg vil gerne takke statsminister Mette Frederiksen (S) for, at det sker. Men jeg beder til, at man ikke holder fast i planerne om at adskille min datter fra børnene, når de kommer hjem. Man skal lade spørgsmålet omkring skyld og uskyld være åbent.

Ifølge myndighederne skal kvinder og børn adskilles, når de lander i Københavns Lufthavn, da kvinderne skal forsøges varetægtsfængslet og retsforfulgt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

En pige på striben af ny asfalt i al-Roj-lejren. Barnet på billedet har ikke tilknytning til Danmark. (Foto: Puk Damsgård)

Mormoren er overbevist om, at hendes datter ikke er farlig. Hun husker tilbage til de skæbnesvangre dage i 2014.

- Min datter så ikke den risiko i (at tage derned, red.), og jeg må tilstå, at det gjorde jeg heller ikke i starten, siger mormoren.

Da det går op for hende, at hendes dengang 23-årige faktisk planlægger at udrejse, forsøger hun forgæves at tage passet fra hende.

- Men tro mig, tro mig, havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, så havde jeg fået fat i det pas.

Hør et interviewet med mormoren, det ligger til grund for nærværende artikel, i DRs politiske magasin, Slotsholmen:

Identiteterne på samtlige familiemedlemmer, der omtales i nærværende artikel, er redaktionen bekendt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk