Iran: FN har ikke ret til at kræve atomstop

Iran ventes i dag af afvise et krav fra FN's Sikkerhedsråd om at standse med at berige uran. Iran mener ikke, at rådet har ret til at blande sig. USA presser på for at indføre sanktioner mod Iran.

Irans præsident Mohammad Ahmadinejad fastholder, at Iran har ret til at udvikle atomteknologi. (© Scanpix)

Iran skal senest i dag fortælle

FN
, om det vil stoppe med at berige uran, sådan som
FN
's Sikkerhedsråd har krævet. Og svaret bliver nej, siger Irans
FN
-ambassadør Javad Zarif.

Han siger, at sikkerhedsrådet ikke har ret til at træffe beslutninger om Irans atomprogram. Men sker det alligevel, føler Iran sig ikke forpligtet til at rette sig efter det, rådet vedtager, siger Zarif.

Den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, siger, at det er højst usandsynligt, at Iran vil acceptere det internationale samfunds krav til det iranske atomprogram. Hun mener, at

FN
's Sikkerhedsråd er nødt til at reagere overfor Iran, ellers vil Sikkerhedsrådet miste sin troværdighed.

Brandtale

Irans præsident holdt i går en ny brandtale om landets ret til at udvikle sin atomteknologi.

- Gud ske lov og tak for, at vi er en atomstat. Vi vil ikke bøje os for uretfærdighed og pres. Hvis nogen ønsker at angribe det iranske folks ret, vil vi få dem til at skamme sig og fortryde, sagde Ahmadinejad i sin tale.

Foreløbig presser USA hårdt på for at få

FN
's Sikkerhedsråd til at indføre
sanktioner
mod Iran, hvis rapporten fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, konkluderer, at Iran lader hånt om
FN
's krav.

Storbritannien og Frankrig, som også er faste medlemmer af sikkerhedsrådet, støtter indførslen af

sanktioner
, mens Rusland og Kina mener, at der stadig er diplomatiske muligheder.

Facebook
Twitter