Iran har fået ny præsident - men halvdelen af befolkningen blev på sofaen: ’Mange unge vil have et helt andet system’

Mange unge iranere mener, at valget var afgjort på forhånd, siger korrespondent.

Ebrahim Raisi vandt valget stort i Iran. Nummer to blev de ugyldige stemmer. (Foto: Wana News Agency © Ritzau Scanpix)

Irans næste præsident hedder Ebrahim Raisi.

Og det er mildest talt ikke en overraskelse, at det blev den 60-årige ultra-konservative Raisi, som endte som sejrherre. Han var på forhånd klar favorit til at overtage præsidentembedet fra Hassan Rouhani, der ikke kunne stille op.

Faktisk blev nummer to ved valget de ugyldige stemmer. Og det fortæller en stor del af historien om valget i Iran, hvor kun 49 procent af iranerne afgav deres stemme, hvilket er en historisk lav valgdeltagelse.

Det fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund fra hovedstaden Teheran.

- Rigtig mange er blevet hjemme, fordi de simpelthen ikke syntes, at det gav mening at stemme. Jeg har mødt mange især unge iranere, der har sagt, ”hvorfor skulle vi dog stemme, når vejen har været banet hele vejen for det religiøse styres favorit”.

Opgivet på forhånd

En stor del af befolkningen er unge, og mange af dem vil simpelthen i en helt anden retning end en mand som Ebrahim Raisi. De vil have et andet system, men denne gang havde de givet op på forhånd.

Op mod valget var næsten 600 andre kandidater nemlig blevet udelukket fra at stille op til valget, siger Michael S. Lund.

- Ved tidligere valg har de af de unge, der vil have forandringer, troet på, at de kunne være med til at påvirke tingene en lille smule med deres stemme, men det har de helt opgivet denne gang.

Nogle ser også den nye præsident som efterfølger til andets religiøse leder, Ayatollah Khamenei, som Michael S. Lund minder om, stadig er den, der i sidste ende træffer de store beslutninger i Iran.

- Man regner blandt andet ikke med, at Raisi vil ændre ret meget ved atomforhandlingerne, fordi det er Ayatollah Khamenei og hans inderkreds, som træffer den beslutning, siger korrespondenten.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, under en tale til nationen onsdag. (Foto: LEADER OFFICE HANDOUT © Ritzau Scanpix)

Der bliver længere til Vesten

Ebrahim Raisis støtter tror dog på, at han vil kunne rette op på Irans massive økonomiske problemer, og at han vil stå stærkere over for Vesten, siger Michael S. Lund.

Der er nemlig fortsat millioner af iranere, der gerne vil have en hårdere kurs mod Vesten, og som mener, at Iran skal tilbage til principperne fra da den islamiske republik blev grundlagt efter revolutionen i 1979.

Det er dog ikke så lige til at rette op på den iranske økonomi, som har været hårdt plaget af sanktioner og inflation, siden den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran.

Det betyder, at det er meget udfordrende for eksempel at importere varer.

- Raisis grundholdning er ekstremt kritisk over for alt, der er vestligt. Han vil tilbage til principperne fra revolutionen og vil hellere producere tingene selv i Iran end invitere vestlige firmaer ind, siger Michael S. Lund.

Inden valget fredag mødte Michael S. Lund både Raisis støtter og nogle af de iranere, der ville holde sig langt væk fra stemmeurnerne.

Sanktioneret af USA

Og så bliver det ifølge mellemøstkorrespondenten en dybt konservativ mand, der nu skal være Irans ansigt på den internationale scene.

Raisi, der er chef for Irans retssystem, har en baggrund i religiøse studier, og så er han berygtet for at have været involveret i massevis af henrettelser af modstandere af det iranske styre tilbage i 1988, hvilket USA har sanktioneret ham for.

- Det bliver mere kompliceret for USA at have med Raisi at gøre end Rouhani, som sagde, at han ville åbne mere op. Her er Raisi benhård. Og så gør det det heller ikke nemmere, at han står på sanktionslisten, fortæller Michael S. Lund.

Det var især valgplakater for den ultrakonservative Ebrahim Raisi, der fyldte i Teherans gader inden valget. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

Ifølge ham frygter nogle iranere, at Raisi også vil slå hårdere ned på folk, der bryder Irans strenge religiøse regler eller slå hårdere ned på sociale medier.

I Iran er Facebook og Twitter i forvejen blokeret, og selvom iranerne kommer uden om forbuddet, så er de meget påpasselige med, hvad de lægger op på sociale medier.

Der har nemlig været flere eksempler på, at for eksempel unge kvinder er smidt i fængsel for at lægge danse-videoer på Instagram.

Men flere eksperter vurderer, at Raisi nok i hvert fald i første omgang vil fokusere på andre ting.

- Det store problem er økonomien, så det bliver hans helt store udfordring, og jeg tror, det er her, han lægger sit fokus. Folk er desperate efter at få rettet op på de økonomiske problemer, og det ved styret godt, siger Michael S. Lund.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk