To unge mænd er i dag blevet henrettet ved hængning i Iran, efter at være blevet dømt til døden i begyndelsen af december.

Mohammad Mahdi Karami og Seyyed Mohammad Hosseini er blevet dømt for den 3. november at have dræbt et medlem af en paramilits, der var knyttet til Irans Revolutionsgarde.

Ifølge anklagerne blev militsmedlemmet dræbt af en gruppe demonstranter, der havde hyldet en anden dræbt demonstrant, skriver mediet The Guardian.

De blev dømt for det, som det iranske regime kalder "korruption på Jorden".

Dermed er fire personer nu blevet henrettet i forbindelse med de protester mod det iranske regime, som har spredt sig over hele landet, efter den unge kvinde Jina Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt tilbage i september.

- Siden Mahsa Aminis død har vi været vidne til de største demonstrationer mod styret i Iran de seneste 40 år, lydet det fra Claus Valling Pedersen, som er lektor på Københavns Universitet ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og har speciale i Iran.

I månedsvis var iranere på gaden, hvor unge kvinder smed tørklædet til lyden af kampråbet "kvinde, liv, frihed".

Nu - et par måneder efter Aminis død - er oprøret mod regimet dog ikke længere af det omfang, det har været.

- Men det har ikke forhindret regimet i at henrette først to og nu to mere for nogle nok vilkårlige forbrydelser, de er anklaget for, siger Claus Valling Pedersen.

- I virkeligheden er de blevet hængt, fordi de protesterer mod regimet.

I december blev to andre unge mænd henrettet i forbindelse med protesterne. De blev dømt for at "føre krig mod Gud", og den ene blev hængt fra en kran til offentlig skue.

Regimet forsøger at kvæle oprøret

Siden demonstrationerne tog fart i september, er 14 personer blevet dømt til døden i forbindelse med oprøret, skriver The Guardian.

Blandt dem er fire blevet henrettet, to andre har fået deres dødsdom stadfæstet af den iranske højesteret, seks afventer nye retssager, og to kan anke deres dom.

- Regimet er begyndt at henrette i forsøget på at skræmme de protesterende til at holde op, siger Claus Velling Pedersen.

I sidste måned vurderede menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at det iranske styre forsøger at få mindst 26 idømt dødsstraf, i det som Amnesty kalder "falske retssager, der er designet til at intimidere demonstranter i den folkelige opstand, der har rystet landet", skriver nyhedsbureauet Reuters.

En øvelse, der både ser ud til at have lagt en dæmper på demonstrationerne, men som også kan have den modsatte effekt.

- Der er stadig demonstrationer og protester forskellige steder i Iran. De er måske ikke så massive, som de tidligere har været, men de er der stadigvæk. Det kan være, at de her henrettelser får folkets vrede til at blusse op, så der kommer mere gang i protesterne igen, siger Claus Valling Pedersen.

- Det må vi vente og se.

Den iranske menneskerettighedsgruppe HRANA vurderer, at 517 demonstranter er blevet dræbt under uroligheder, heraf 70 mindreårige. Derudover er 68 personer fra sikkerhedsstyrkerne også blevet dræbt, skriver Reuters.

Samtidig er 19.262 demonstranter lige nu anholdt, lyder vurderingen.

Ifølge de iranske myndigheder er op mod 300 mennesker, heriblandt sikkerhedsstyrker, blevet dræbt i forbindelse med demonstrationerne.

'Jeg tror ikke, at det kan vælte styret'

Selvom demonstrationerne mod det iranske regime er aftaget, er der endnu ikke gået en dag uden mindst én protest.

Det skriver den amerikanske tænketank Institute for The Study of War, ISW, der dagligt opdaterer om situationen i Iran.

- Brugere på sociale medier har sendt detaljerede sikkerhedsinstruktioner forud for protester, der er planlagt til den 8. januar, rundt. Det kan tyde på, at grupperne vurderer, at frygt eller intimidering forhindrer større deltagelse i demonstrationer, lyder det blandt andet i gårsdagens opdatering fra ISW.

Spørger man Claus Valling Pedersen, skal man heller ikke lige foreløbig forvente et regimeskifte i Iran.

- Jeg tror ikke, at de kan ende med at vælte styret. Der skal noget helt specielt til. Der er vi ikke nået til endnu i Iran, siger Claus Valling Pedersen.

- Jeg tror, at protesterne fortsætter, og at regimet stadig vil være under pres, men de har voldsmonopolet, så de kan undertrykke protesterne, hvis de vil.