Iran lammes af sanktioner: 'Du vågner en morgen, og så er din opsparing halveret'

Ali og Sogol har mistet håbet, efter USA har indført nye sanktioner mod Iran.

Almindelige iranere mærker allerede konsekvenserne af landets kollisionskurs med USA. Nu træder nye sanktioner i kraft. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

Hun ler pludselig gennem den mirakuløst stabile Whats App-forbindelse mellem Egypten og Iran - to lande, hvis regimer udmærker sig ved at forsøge at kontrollere og censurere kommunikation mellem mennesker.

USA's sanktioner mod Iran

Fra i dag vil Iran blive ramt af økonomiske sanktioner:

  • mod at købe amerikanske dollar
  • mod at købe og sælge af guld og andre ædle metaller
  • mod at købe og sælge af aluminium, stål og kul
  • mod handel med industrirelateret software
  • mod Irans bilsektor
  • mod iranske tæpper
  • mod fødevarer produceret i Iran

Sanktionerne kommer også til at ramme virksomheder verden over, som handler med Iran og eksporterer deres varer til USA. Virksomheder, som driver forretning med Iran risikerer at blive retsforfulgt af den amerikanske stat og risikerer både bøde og fængselsstraf.

Sanktionerne træder i kraft, fordi USA's præsident Trump har trukket sig fra en international aftale indgået for to år siden, der netop ophævede en stribe sanktioner mod Iran - til gengæld for at Iran skulle bremse sit atomprogram.

Det letter et øjeblik, da Sogol giver latteren plads, inden hun koncentreret hæver stemmen, for nu skal jeg høre godt efter.

- For nogle måneder siden tjente jeg, hvad der svarer til 1500 USD. Det synes jeg da, var en meget pæn løn. Men lønnens værdi er nu svundet til 400 USD. Og vores regering bliver ved med at fortælle os, at alt er fint. Som om vi er børn. Men vi ved altså godt, hvad der venter.

Fra i dag går Sogol og over 80 millioner andre iranere nye sanktioner i møde, og Sogol er også gået med til, at jeg skriver hendes fornavn.

Hun er 34 år, studerende og arbejder samtidig i et offentligt kontor. Ligesom alle andre iranere kan hun mærke konsekvenserne af USA’s sanktioner mod Iran - allerede inden de er trådt i kraft.

Den iranske valuta, rial, er styrtdykket og har mistet over halvdelen af sin værdi de seneste 3 måneder og 80 procent det seneste år. Eller som den unge iraner Ali påpeger, når han skal beskrive den følelse, han er efterladt med:

- Du vågner en morgen, og så er din opsparing halveret.

Iran åbnede op

Det er tre år siden, at atomaftalen blev en realitet, og sanktionerne gradvist begyndte at blive ophævet. Sogol husker det tydeligt.

- Jeg havde en ven med en kræftdiagnose. Hidtil havde han og hospitalet ikke kunne skaffe den rigtige medicin på grund af sanktionerne. Men det ændrede sig. Ligesom jeg synes det blev tydeligt, at virksomheder rykkede ind og kom på besøg, og Iran åbnede op. Der var håb. Ligesom da præsident Rouhani blev valgt i 2013. Da levede vi stadig under sanktioner, men der var håb, og vi gik efter det, og så kom aftalen endelig.

Da jeg det efterår i 2015 besøgte den iranske bilproducent Iran Khodro, havde virksomheden netop landet en aftale om at genoptage samarbejdet med franske Peugeot og samtidig engagere sig med tyske Volkswagen.

Vores regering bliver ved med at fortælle os, at alt er fint. Som om vi er børn. Men vi ved altså godt, hvad der venter

Sogul, iransk studerende

På den iranske børs sad børsmæglerne og glædede sig over de positive effekter, atomaftalen ville medføre for de iranske virksomheder, al den stund at 70 procent af de børsnoterede iranske selskaber var ramt af sanktionerne i større og mindre grad.

Godt nok var virksomheder som Iran Khodro under sanktionerne blevet verdensmestre i selv at udvikle bildele, de normalt havde købt af franske firmaer før sanktionerne. Men der var begejstring at spore ved udsigten til et samarbejde om nyere teknologi.

Håbet svinder

I lyset af de nye amerikanske sanktioner, der begynder i dag, har Peugeot trukket sig fra det iranske marked og virksomheder som Iran Khodro må børste støvet af de forretningsmæssige sanktionsstrategier akkurat ligesom iranerne indstiller sig på en ny tid med sanktioner.

- Vi har jo prøvet det før. Men jeg føler det er værre nu. Dengang havde vi håb. Håb om, at vi kunne få en aftale. Nu, hvor Trump har droppet aftalen og genindfører sanktioner, sidder jeg tilbage med en følelse af, at der intet håb er. Jeg er vred og dybt skuffet, siger Sogol.

Hvem er du vred på?

- Først var jeg vred på Trump. Det er ikke den iranske regering og topfolk, han straffer, men os almindelige iranere. Nu er jeg vred på…. har du set demonstrationerne? Afbryder Sogol sig selv.

Det er de seneste dages demonstrationer, som igen er blusset op i forskellige byer i Iran, som hun henviser til.

Stort pres på præsidenten

Protesterne er spredte men bemærkelsesværdigt mange. Demonstranterne er utilfredse med en lang række ting. De protesterer over den økonomiske krise, arbejdsløshed, manglende vandforsyning, strikse islamisk love, korruption, ligestilling, ytringsfrihed.

Vognmænd strejker igen for at få mere i løn. Tidligere har forretningsdrivende i bl.a. Teheran lukket deres butikker i protest over den økonomiske krise og stigende priser.

- Det er også sådan, jeg har det. Præsident Rouhani lovede os en masse. Men han har ikke leveret. Vores ledere er ligeglade med befolkningen, det er sådan jeg føler. Så på en måde, forstår jeg godt Trump. Han kan ikke stole på det iranske lederskab, bemærker Sogol.

Præsident Rouhani er under stort pres. Både fra dem, der stemte på ham og satte deres lid til, at han kunne få den iranske økonomi på rette vej. Og fra hans politiske modstandere, de konservative hardlinere, der udtalte deres skepsis mod USA, dengang sanktionerne blev ophævet i 2015.

Ved fredagsbønnen på universitetet i Teheran sagde imam ayatollah Seyed Ahmad Khatami i sin prædiken dengang.

- Vær varsom og fordøm optimisme mod vores fjender.

Udenfor moskeen stod cirkler af ayatollah Khameneis støtter klar til at fortælle mig, at man aldrig skulle stole på USA.

Flere sanktioner på vej

Præsident Rouhani skal nu styre igennem en tid, hvor der kommer ekstra pres på den iranske økonomi med de nye sanktioner.

Næste bølge af sanktioner bliver indført den 4. november og er målrettet olie- og energiindustrien.

USA ønsker, at Irans oliesalg skal ned på nul tønder, men Kina, der er den største køber af iransk olie, har indtil videre afvist at ville stoppe importen. Til gengæld har sanktionerne allerede betydet at flere europæiske virksomheder har trukket sig eller er ved at trække sig fra Iran for at undgå straf fra USA. Det gælder bl.a. danske Mærsk.

For nyligt meldte den amerikanske præsident Donald Trump, at han er villig til at tale med styret i Teheran med henblik på at forsøge at lave en ny aftale, som afløser for den oprindelige atomaftale.

Indtil videre har iranerne sagt blankt nej til et møde. De vil ikke mødes, blot for at mødes og der ikke er udsigt til at få noget konkret ud af det. Derfor lød meldingen fra Teheran, at hvis USA vil tale, må USA genindgå i den oprindelige atomaftale.

I Iran opfatter man Trump som en upålidelig og uforudsigelig præsident, der det ene øjeblik godkender en aftale for i næste øjeblik at trække sig.

Overvejer at immigrere

Tilbage i Iran sidder mennesker som Sogol og Ali, der forsøger at have en plan for deres liv.

- Jeg overvejer at immigrere, som min mand foreslog for flere år siden. Dengang var jeg totalt afvisende. Jeg troede på fremtiden og ville blive her og være noget for mit land. Nu føler jeg det anderledes, siger Sogol.

Ali havde oprindeligt planlagt en tiltrængt ferie, men det har han droppet. Pengene rækker ikke.

- Hvad kan Iran gøre for at imødekomme presset fra sanktionerne? spørger jeg i en besked over Whats App.

- Alting bør forandres, skriver Ali og sender en grine-græde smiley med henvisning til, hvor tungt han ved, det er at skabe politiske og økonomiske reformer i Iran.