Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, har sendt en advarsel til Israel.
- Hvis Israel angriber Libanon til sommer vil jeres naboer i Mellemøsten flå Israels rødder op af jorden, lyder det fra den iranske leder, som talte ved en demonstration i byen Isfahan.
Den iranske præsident hentyder til Israels krig mod Libanon sidste sommer, og bekymringen for nye angreb mod Libanon skyldes Israels offensiv mod palæstinensiske ledere i Gaza. Tidligere i dag blev 33 ledende personer i Hamas arresteret af Israel.