Irans præsident tog tørklædekrav med til USA - det nægtede CNN-ikon

Iran vil sende et signal om, at Vesten ikke skal blande sig i, hvad der sker internt i landet, mener forsker.

Det blev ikke til noget interview mellem Irans præsident Raisi (til venstre) og CNN-journalist Christiane Amanpour (til højre) i denne omgang. (Photo by Ludovic MARIN and Frederick M. Brown / various sources / AFP) (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

CNN's legendariske udenrigskorrespondent Christiane Amanpour sad ellers klar med sin gråstænkte page og hvide jakkesæt.

Den amerikanske tv-station havde landet et sensationelt interview med Irans præsident Ebrahim Raisi, hvis land i øjeblikket er præget af voldsomme protester mod de strenge tørklædelove.

For første gang havde præsidenten sagt ja til at stille op til interview i denne uge på amerikansk jord, og Amanpour skulle stille spørgsmålene.

Men interviewet blev afblæst, inden det overhovedet var kommet i gang.

Pludselig meddelte en rådgiver nemlig, at Irans præsident krævede, at Amanpour skulle bære tørklæde.

Og det nægtede hun.

- Vi er i New York, hvor der ikke er nogen lov eller tradition for tørklæder, skriver Christiane Amanpour på Twitter.

(Foto: (Skærmbillede))

Det er ellers ikke sådan lige at få taletid med Irans præsident. I otte år var Michael S. Lund Mellemøstkorrespondent for DR, og han har selv forsøgt "rimelig ihærdigt" - uden held.

- Jeg prøvede selv at få et interview med Raisi, da jeg dækkede valget i Iran, og det var umuligt for mig. Han er ikke en mand, der bare sådan giver én til én-interviews med vestlige medier.

Derfor var det noget af et scoop, CNN gik glip af, da Amanpour forlod tv-studiet i protest.

Ung kvindes død skaber røre

Timingen for interview-dramaet er bemærkelsesværdig.

Den seneste uge har der været voldsomme protester i Iran efter 22-årige Mahsa Aminis død.

Hun blev anholdt af moralpolitiet den 16. september for at bryde tørklædereglerne i landet og omkom ifølge myndighederne af et hjerteanfald, men øjenvidner melder om, at Amini blev gennemtævet.

Hun døde efter at have ligget i koma i tre dage.

Ifølge NBC havde Amanpour planer om at spørge den iranske præsident ind til demonstrationerne.

Præsidentens rådgiver understregede, at tørklædekravet var "et spørgsmål om respekt", skriver Amanpour på Twitter.

Om præsident Raisis aflysning kun handler om et tørklæde er svært at sige med sikkerhed. Men det har helt sikkert spillet ind, mener Michael S. Lund.

- Det vil se mærkeligt ud hjemme i Iran, hvis man ser præsidenten tale med en, der ikke har tørklæde på, samtidig med at en kvinde efter sigende er blevet slået ihjel, fordi hun ikke havde sit tørklæde ordentligt på, siger han.

Protester i Teheran 19. september 2022 (Photo by AFP) (Foto: - © Ritzau Scanpix)

Politisk magtspil

Claus Valling Pedersen er lektor i persisk ved Københavns Universitet, og Saer El-Jaichi forsker i politisk islam i Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

På trods af to vidt forskellige indgangsvinkler til Iran ser de begge præsidentens tørklædekrav som politisk magtspil.

- Jeg tolker det som et signal om, at man ikke vil give sig i forhold til de protester, der er i Iran lige nu. Man vil ikke acceptere kvinder uden tørklæde, og det gælder også dem hjemme i Iran, siger Claus Valling Pedersen.

For den iranske stat gælder det om at sende et signal om, at Vesten og USA ikke skal blande sig i den Islamiske Republiks interne anliggender, mener Saer El-Jaichi.

- Jeg tror, det er en magtpolitisk manøvre, hvor man markerer sig som islamisk republik og sender et signal om, at interviewet skal foregå på Irans og ikke Vestens præmisser.

Ebrahim Raisi nægtede at lade sig interviewe af en kvinde uden tørklæde på. (Photo by Ed JONES / AFP) (Foto: ED JONES © Ritzau Scanpix)

Traditionel fortolkning af islam

Udover det politiske, der er på spil i interviewsituationen, repræsenterer præsident Raisi en meget konservativ retning inden for islam.

Derfor er det ifølge lektor Claus Valling Pedersen vigtigt for præsidenten at sende et signal om, at "hvis du vil have et interview med mig, tager du tørklæde på".

I den mere traditionelle fortolkning af islam er der et religiøst moralsk kodeks for, hvordan omgangen mellem mænd og kvinder skal være, forklarer Saer El-Jaichi fra DIIS.

- Det går groft sagt ud på, at man skal minimere kontakten så meget, som overhovedet muligt. Når kontakt er nødvendigt, skal det ske efter nogle helt faste påklædningsprincipper, hvor kvinden skal være tildækket, siger han og tilføjer:

- Er hun ikke tildækket, som sharia-lovgivningen tilskriver det, kan manden vælge ikke at deltage i interviewet.

Der er også andre fortolkninger af den islamiske tradition, hvor man lægger mindre vægt på kvindens påklædning og mere på mandens pligt til at kigge væk eller sænke blikket, understreger Saer El-Jaichi.

Forskel på amerikansk og iransk jord

CNN-journalisten Christiane Amanpour, der selv har rødder i Iran, har før båret tørklæde, når hun har lavet interviews.

Den 6. januar 1998 mødtes hun med Irans daværende præsident Mohammad Khatami i hovedstad Teheran. Her havde hun et let stykke stof bundet om sit hoved.

Irans tidligere præsident Mohammad Khatami og CNN-korrespondent Christianne Amanpour under et interview i Irans hovedstad Teheran i 1998.

Interviewet med Khatami foregik i Iran, og det gør en stor forskel, om man mødes på iransk eller amerikansk jord, siger Claus Valling Pedersen og forklarer, at der er tradition for, at man følger det pågældende lands skikke.

- Skik følge eller land fly. Det gælder også den anden vej rundt, når Raisi er i USA eller i Danmark for den sags skyld.

Men det nægtede præsident Raisi øjensynligt i denne omgang, og tilbage var Amanpour med blotlagt hår og uden svar på ét eneste af sine spørgsmål.