De kan affyres fra ladet af en lastbil, har en rækkevidde på over 2.000 kilometer og er blevet kaldt "dødens flyvende græsslåmaskiner".

Men det mest skræmmende ved de såkaldte iranske kamikaze-droner - af typen Shahed 136 - er prisen.

Den er nemlig relativ lav, og det betyder, at dronerne kan sendes afsted i sværme, der har lettere ved at trænge igennem det ukrainske luftforsvar.

Det fortæller Andreas Graae, adjunkt ved Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet, efter at de iransk-producerede kamikaze-droner har skabt frygt i flere ukrainske byer.

- Man begynder at tale om de her dronesværme, forklarer han.

- De er bygget af ret billige dele, og derfor kan man sende flere af sted ad gangen. Man har ikke så meget at miste.

- Og så kan luftforsvarssystemerne blive forvirrede. De kan ikke ramme dem allesammen på en gang, og derfor vil der være nogle, der slipper igennem, siger Andreas Graae, der forsker i brugen af droner i moderne krigsførelse.

Flere angreb i denne uge

Ifølge magasinet Foreign Policy koster en iransk Shahed-drone omkring 20.000 dollar (cirka 150.000 kroner), mens et Iskander-missil, som russerne også bruger i Ukraine, koster tre millioner dollar, over 22 millioner danske kroner.

Måske derfor blev et stort antal Shahed-droner ifølge ukrainerne brugt i mandagens store angreb på Kyiv og andre større byer.

Og i morges meldte Kyrylo Tymosjenko, vicechef for det ukrainske præsidentkontor, om nye droneangreb i Kyiv-regionen.

- Endnu et angreb med kamikaze-droner mod faciliteter med kritisk infrastruktur, lød det fra Tymosjenko på det sociale medie Telegram.

Ukraines præsident, Zelenskyj, sagde tirsdag i en tale til G7-landene, at Rusland har købt 2.400 af dronerne fra Iran.

- Hvert tiende minut får jeg en besked om fjendens brug af iranske shaheds, sagde han, og opremsede beskederne fra sin telefon.

- 5.01: Shahed skudt ned over Sortehavet. 5.11: En mere nede. 5:13: Og endnu en, sagde han og tilføjede:

- Det er sådan hver eneste time.

Rusland og Iran har benægtet, at Rusland har købt de iranske droner, men det modsiges af billeder fra slagmarken, fortæller Andreas Graae.

- Det benægter begge parter, men man kan jo se, at de bruger dem, siger han.

Mange skydes ned

Efter mandagens angreb har dronerne skabt bekymring i Kyiv, fortæller DR's journalist i Ukraine, Louise Brodthagen.

- Jeg tror stadig, at der er en smule nervøsitet på grund af det her. Der gik rigtigt mange rygter om, at der nærmest var en hel hær af droner på vej mandag, fortæller hun.

- Frygten er, at man ikke når at få et varsel, og at det lykkes dronerne at komme igennem det luftforsvar, der måtte være, siger hun.

Det ukrainske luftforsvar er dog i stand til at skyde mange af dronerne ned, fortæller Louise Brodthagen.

- Ved angrebet mandag var det cirka halvdelen, der blev neutraliseret af luftværnet, og det var nogenlunde den samme procentdel i Lviv, hvor jeg var tirsdag, siger hun.

- Så luftværnet er effektivt, men det siger sig selv, at når man kun fanger halvdelen, så mener man her, at der er brug for bedre beskyttelse, siger hun.

Mor: Vi leger for ikke at høre droner

I Kyiv har dronerne også medført, at luftalarmerne kommer til at vare i længere tid, fordi dronerne bevæger sig ved lav hastighed, kan ændre retning undervejs og dermed opholder sig længere i luftrummet, fortæller DR's journalist.

- Af og til har vi jo haft luftalarmer i Kyiv, som er blevet afblæst igen efter 20-25 minutter, men de dage kan måske nu være overstået, siger hun.

I Odessa-region har kamikaze-dronerne også tidligere på måneden spredt frygt.

Mariana Tkachenko, mor til to, fortæller til norsk tv, hvordan hendes børn kan høre dronerne om aftenen.

- De sender dronerne ud, og så begynder vi at lege, for at vi ikke skal høre dem, fortæller hun til NRK.

De iranske Sahed-droner er udstyret med en totaktsmotor, der gør dem lette af høre, fortæller Andreas Graae.

- De skulle støje ret meget, så ukrainerne har døbt dem "flyvende græsslåmaskiner", siger han.

Primitive med lang rækkevidde

De iranske droner er både større og knap så avancerede som de Switchblade-droner, som Ukraine har fået fra USA, fortæller Andreas Graae fra Forsvarsakademiet.

- De ligner mere små langsomtgående fly, hvor Switchblades mere ligner raketter, siger han.

Men de passer godt til den strategi, som russerne beskyldes for at benytte i Ukraine: Terrorbombardement af civil infrastruktur i de større byer.

- For selvom de her droner er primitive, har de en relativ lang rækkevidde, ifølge producenten op til 2.000 kilometer, og angiveligt er de blevet sendt afsted fra både Belarus og Krim, fortæller Andreas Graae.

I Ukraine glæder man sig derfor over, at flere vestlige lande, blandt andet Frankrig og Tyskland, har annonceret, at man hurtigst muligt vil sende systemer til luftforsvar til Ukraine.

- Her i Ukraine føler man måske en vis form for tryghed i, at man nu får den hjælp, som man nærmest fra krigens første dag har bedt om, nemlig til at styrke forsvaret af luftrummet, fortæller DR's journalist i Ukraine.

- Men jeg tror også, at der er mange, der tænker, at det kunne godt være kommet noget før, for så kunne man måske have undgået det, vi så i mandags, siger Louise Brodthagen.