Irerne stemmer ikke mere som den katolske kirke vil

Når irerne i dag stemmer om lovliggørelse af ægteskaber mellem par af samme køn, er den katolske kirke ikke længere i stand til at styre, hvad flertallet stemmer.

Irerne stemmer om ligestilling af ægteskab for par af samme køn. Kampagnen for et ja har fået stærk opbakning fra så godt som hele det politiske spektrum og fra kendte irere fra alle samfundslag og professioner. Men den katolske kirke er imod. (Foto: © Cathal McNaughton, Scanpix/REUTERS)

Homoseksuelle ægteskaber er ikke på den katolske positiv-liste.

Modstanden formuleres som "forsvar for familien", men afvisningen af homoseksualitet og hvad deraf følger, hører for kirken til de centrale værdipolitiske spørgsmål, på linje med nej til skilsmisse, abort og kvindelige præster.

Så kirken arbejder for, at irerne skal stemme nej til en forfatningsændring, der ligestiller ægteskab mellem to af samme køn med ægteskaber mellem kvinde og mand.

Engang en stærk kirke

Det er ikke længe siden, at kirkens stilling kunne være helt afgørende for udfaldet af en afstemning eller et valg. I 1986 sagde omkring to ud af tre irske vælgere nej til at lovliggøre skilsmisse, da spørgsmålet var til folkeafstemning.

Da adgangen til skilsmisse igen var til folkeafstemning i 1995, vandt ja-siden med beskedne 50,3 procent af stemmerne - en margin på lidt over 9.000 stemmer.

Denne gang tyder alt på, at afstemningen om ægteskaber ender i et ja - og det bliver næppe afgjort på marginalerne. Det skyldes i høj grad, at kirken har sat sin moralske autoritet over styr, mener for eksempel kommentatoren Fintan O'Toole.

- Kirkens moralske autoritet er i det store hele kollapset i Irland, skrev han forleden i The Irish Times.

Stadig katolikker

Det betyder ikke, at irerne forlader kirken. 84 procent af irerne betegnede sig som romersk-katolske i den seneste folketælling - og 20-25 procent af befolkningen går hver uge til messe, siger Dublins ærkebiskop, Diarmuid Martin.

Men der er et stort fald i antallet af irere, der betegner sig selv som religiøse. Det er en betegnelse, som 69 procent brugte om sig selv i 2005; i 2012 var det faldet til 47 procent ifølge tal fra målingsinstituttet Red C.

Meningsmålingerne viser, at Irlands unge vælgere i overvældende grad er for forfatningsændringen.

Næsten tre ud af fire af de 18- til 24-årige vil ifølge målinger stemme ja.

Til gengæld vil lidt over halvdelen over 65 stemme nej.

Skandaleramt

Det er et generelt problem for kirken - I Irland som i andre katolske lande - at de yngre generationer er mindre tilbøjelige til at underlægge sig kirkens konservative syn på seksualitet og familie.

Men når kirken i Irland også har mistet grebet om store dele af de øvrige vælgere, skyldes det kirkens ansvar og rolle i årtiers forfærdelige overgreb på børn og unge.

I 2009 dokumenterede flere officielle kommissioner og rapporter omfanget af forbrydelser, overgreb og mishandlinger, begået af mænd og kvinder i kirkens institutioner.

Og det blev dokumenteret, hvordan kirkens autoriteter - i Irland og helt op til Vatikanet - havde skjult og dækket over forbrydelserne.

Rapporterne dokumenterede også hvordan kirken og staten havde ladet det ske, men hvor den irske stat erkendte sit ansvar, forsøgte kirken at slippe med undskyldninger og beklagelser.