Irland-ekspert om udsigt til grænsekontrol: Gamle sår kan springe op i Nordirland

Politiet i Nordirland har bedt om hjælp til at håndtere brexit-uroligheder.

Den 15. august 1998 slog IRA mere end 20 personer ihjel som følge af en bilbombe i byen Omagh i Nordirland. Nu frygter man, at konflikten kan genopstå. (Foto: MIKE MAHONEY © Scanpix)

Der er brug for ekstra forstærkning langs grænsen mellem Nordirland og Irland, hvis briterne ender med at forlade EU-samarbejdet uden en skilsmisseaftale.

Ifølge avisen The Guardian har det nordirske politi, The Police Service of Northern Ireland, nu bedt om hjælp til at håndtere de uroligheder, som man frygter kan opstå, hvis der igen kommer grænsekontrol mellem de to nabolande.

29. marts forlader Nordirland nemlig EU-samarbejdet sammen med England, Skotland og Wales.

Og frygten er, at et no-deal brexit kan genstarte den blodige konflikt mellem de pro-britiske protestanter og de pro-irske republikanere, som der ellers blev lagt låg på med Langfredagsaftalen fra 1998.

Nu skal knap 1.000 betjente fra Skotland og England ifølge den britiske avis trænes til at kunne håndtere de eventuelle uroligheder i Nordirland.

Og bekymringen er reel, forklarer Michael Böss, som er lektor emeritus ved Aarhus Universitet og ekspert i Irland.

- Hvis der kommer en hård grænse, er der en reel risiko for, at der er folk i begge lejre, som vil ty til politisk vold for enten at forsøge at forhindre en hård brexit eller for at forsvare den som et værn mod en genforening af Irland, siger Michael Böss.

- Der findes stadig bevæbnede grupperinger på begge sider af konflikten. Og undersøgelser har vist, at der er en betydelig bekymring i både Irland og Nordirland for udsigten til en hård grænse.

Knap 1.000 betjente fra Skotland og England skal trænes til eventuelle brexit-uroligheder. (Foto: KEVIN SCOTT © Scanpix)

Usynlig grænse erstattede betonklodser

Langfredagsaftalen blev indgået i 1998 mellem Storbritannien, Irland og en række nordirske partier.

Den satte et foreløbigt punktum for de borgerkrigslignende tilstande, der havde præget Nordirland i de foregående knap tre årtier, og som havde kostet omkring 3.500 mennesker livet.

Med fredsaftalen accepterede republikanske nationalister i Nordirland, der ellers havde kæmpet for, at Nordirland skulle blive en del af Irland, at landet skulle forblive britisk, så længe der er et demokratisk flertal for det.

Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige sammen med Wales, Skotland og England.
Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige sammen med Wales, Skotland og England.

Til gengæld blev det besluttet, at forholdet mellem Nordirland og Irland skulle forbedres, og en af de direkte konsekvenser blev, at den næsten 500 kilometer lange grænse mellem landene blev gjort usynlig.

- Da jeg begyndte at rejse i området i 1990’erne, blev man stoppet af vagter med maskinpistoler, når man skulle krydse grænsen. Efterfølgende skulle man køre igennem en labyrint af store betonklodser, som skulle forhindre republikanske terrorister i at tvinge sig vej over grænsen, fortæller Michael Böss og fortsætter:

- I dag bemærker man ikke grænsen, og titusindvis krydser den til daglig for at arbejde, fragte varer eller besøge familie og venner. Førhen var der mange, som aldrig havde været på den anden side af grænsen.

En af årsagerne til, at det kunne lade sig gøre, var, at begge lande var en del af EU. Og hverken EU, briterne eller Irland, som forbliver i EU-samarbejdet, har noget ønske om, at der igen kommer grænsekontrol mellem de to lande.

Men hvis de britiske politikere ikke blåstempler den skilsmisseaftale, som premierminister Theresa May har forhandlet på plads med EU, kan det blive konsekvensen.

DR Nyheder mødte i december lastbilchaufføren Kenny Ferguson, der dagligt krydser grænsen mellem Irland og Nordirland.

Som manna fra himlen

Det er netop det, der kan få konflikten til at blusse op igen, forklarer Michael Böss.

Selvom den halvmilitære, nationalistiske oprørsgruppe IRA, der kæmpede for et forenet Irland, valgte at nedlægge sig selv efter fredsaftalen i 1998, så opstod der efterfølgende en række udbrydergrupper.

- De grupper er stadig bevæbnede og farlige. Hvis der igen kommer en hård grænse, kan det være, at de vil udnytte muligheden til at gøre endnu et voldeligt forsøg på at få genforenet Irland, siger Michael Böss.

Han peger på en undersøgelse, som blev udført af Queen's University i Belfast, Ulster University samt menneskerettighedseksperter fra Committee on the Administration of Justice.

Den var blandt andet baseret på interviews med medlemmer fra flere udbrydergrupper, og lederen af gruppen Saoradh, der blev stiftet i 2016, sagde i den forbindelse, at brexit var kommet som ”manna fra himlen” til dem.

Her understregede han samtidig, at jo hårdere grænsen mellem Irland og Nordirland bliver, des bedre bliver det for deres sag.

- Vi må ikke glemme, at der også findes paramilitære og radikale grupperinger på den pro-britiske side, som fortsat er bevæbnede, understreger Michal Böss.

I dag skal man holde godt øje, hvis man vil se grænseovergangen mellem Irland og Nordirland. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Scanpix)

Tilbageslag med hård grænse

Udover frygten for voldelige sammenstød har brexit også genstartet debatten om, hvor Nordirland egentlig hører til.

Det nordirske separatistparti Sinn Féin meddelte allerede dagen efter brexit-afstemningen, at der er brug for en løsrivelsesafstemning i Nordirland.

- Der er undersøgelser, der har vist, at selv moderate unionister (folk, der støtter Nordirlands deltagelse i Det Forenede Kongerige, red.) som følge af brexit-debatten, nu er modtagelige over for argumentet om et forenet Irland. Det bekymrer politikerne, siger Michael Böss.

De britiske politikere skal senest 21. januar stemme om den brexitaftale, Theresa May har forhandlet på plads.

Michael Böss håber dog, at det ender med, at grænsen mellem Irland og Nordirland forbliver åben som i dag.

- Det vil være et utroligt stort tilbageslag, hvis man kommer tilbage til en hård grænse, siger han.

Hvorfor skaber det såkaldte 'backstop' så meget splid?

  • Det såkaldte 'backstop’ skal sikre, at det ikke bliver nødvendigt at udstationere toldere ved grænsen mellem Irland og Nordirland, selv hvis briterne og EU ikke skulle blive enige om en frihandelsaftale.

  • Efter planen skal Storbritannien forlade EU 29. marts næste år. Men i en periode frem til udgangen af 2020 vil Storbritannien blive ved med at følge alle EU's regler og være en del af EU's indre marked.

  • Tanken er, at EU og Storbritannien i tiden frem til udgangen af 2020 skal enes om en frihandelsaftale, som er så omfattende, at varer frit vil kunne bevæge sig mellem EU og Storbritannien uden behov for toldere som kontrollerer varer ved grænsen mellem Irland og Nordirland.

  • Men hvis det af en eller anden årsag ikke lykkes for EU og Storbritannien at lave sådan en frihandelsaftale, er der behov for nogle regler for, hvad der så skal ske i stedet. Det er de regler, som er beskrevet i det såkaldte 'backstop', der er en del af den skilsmisse-aftale, som EU og Storbritannien har indgået. Men den aftale er kontroversiel.

  • For ifølge premierministerens egen juridiske rådgiver kan Storbritannien derved risikere at ende i en toldunion med EU på ubestemt tid. Det vil betyde, at Storbritannien vil skulle følge EU's toldregler, og at Storbritannien derfor ikke vil kunne indgå selvstændige handelsaftaler med andre lande.

  • Og netop dét har skabt vrede blandt mange britiske parlamentarikere, der frygter, at Storbritannien aldrig for alvor kan komme til at forlade EU-samarbejdet.